Når de rige ikke længere køber blomster til konen

ARUSHA - En blå ædelsten på fingeren. En buket røde roser til Mors dag. Eller måske en safarirejse for hele familien. Alt sammen til at undvære, hvis man bor i Danmark og har vigtigere ting, så som faldende friværdi eller negativt afkast af aktieporteføljen, at bekymre sig om.

Men for de ansatte i Tanzanias turisme, minedrift og blomsterindustri går der en lige linje fra luksusforbrug i Vesten til at få mad på bordet i Tanzania. Netop disse tre sektorer udgør nerven i landets økonomiske rygrad og er blandt de få muligheder for lønnet arbejde for befolkningen på landet.

Pendo har endnu sit faste job på blomsterfarmen, Tengeru Flowers. Hun arbejder syv dage om ugen og får sin månedsløn på knap 400 kroner udbetalt kontant. Sådan er det for størstedelen af tanzanierne. Bankkontoer er en luksus, de færreste kender. Alt foregår i kontanter. Netop derfor hævdede nogle økonomer, at udviklingslandene ville mærke mindre til den finansielle turbulens, som har rystet resten af verden siden oktober sidste år. Men efterhånden som effekten triller ned gennem det finansielle system, er udsigterne ikke for gode.

Heller ikke for de 60.000, primært kvinder, der arbejder i drivhusene sydvest for Kilimanjaro. Her produceres blomsterfrø, frugt, bær og især roser.

Slut med eksport

Områdets 20 blomsterfarme høster normalt omkring 200 ton blomster pr. uge. De flyves direkte fra lufthavnen i Kilimanjaro til blomsterauktionen i Holland og derfra videre til forbrugere på hele det europæiske kontinent. Det er cirka 10.000 ton blomster om året. Gennem de seneste år har blomsterindustrien, ja, blomstret. Nye farme er kommet til, eksisterende producenter har udviddet. De fleste på baggrund af store og velvillige lån fra Tanzanias Investeringsbank, garanteret af landets regering. Ligesom de internationale donorer, heriblandt Danmark, ønsker man at sætte skub i den private sektor. Eksportindtægter over 120 millioner dollar har gjort blomsterbranchen til en af de vigtigste - og eneste - lukrative landbrugsindustrier i Tanzania. Men siden oktober sidste år er det gået den gale vej.

Tanzania Horticultural Assocication (TAHA) har registreret prisfald på 50 procent. Senest er efterspørgslen nærmest gået helt i stå.

"Det er det værste, branchen har oplevet i 20-30 år. Der er stor risiko for, at mange producenter må lukke helt, hvis ikke situationen løser sig," siger Jacqueline Mkindi, direktør i TAHA, og tilføjer: "Det er en meget alvorlig trussel. Med de høje driftsomkostninger til arbejdskraft og brændsel, som kræves for holde en blomsterfarm i live, overvejer de fleste nu at stoppe produktionen helt."

Den økonomiske krise har endvidere fået nye konkurrenter på banen. De tanzanianske blomsterfarmere ser sig slået af producenter fra Columbia, der har vendt sig mod Europa, da krisen begyndte på det amerikanske marked.

Industrien visner

På Tengeru Flowers, som er rent tanzaniansk ejet, er det endnu kun løsarbejderne, som har mistet deres job. Men et besøg i de hede drivhuse taler for sig selv. De sidste par uger har prisen på den hollandske blomsterauktion været så lav, at det ikke længere kan betale sig at sende blomsterne ud af porten. Sæk efter sæk af langstilkede, velduftende roser havner i stedet på farmens egen kompostbunke.

Alfred Njagi, farmens daglige leder, er ikke optimistisk

"Der er ikke meget, vi kan gøre ved den økonomiske krise, og det er svært at lægge produktionen om," siger han.

Lige nu er planen at høste ekstra stort i maj, når det er Mors dag. Og der er forsøg på at finde nye markeder i Mellemøsten. Hvis den strategi ikke lykkes, mister de fastansatte sandsynligvis også deres arbejde.

"Det er ikke godt, for de fleste af vores ansatte er kvinder. Vi har beregninger, der viser, at hver ansat i gennemsnit forsørger syv personer med sin løn, så det vil være et hårdt slag for lokalsamfundet. Der er ikke mange andre steder at få arbejde heromkring," siger Alfred Njagi.

Det nordlige Tanzania er ellers centrum for både turisme og minedrift, men ligesom europæere og amerikanere holder igen med de eksotiske rejser, bliver der heller ikke langet nær så mange ædelsten over disken som for bare et år tilbage. Dengang Tanzania og de andre afrikanske økonomier blev udnævnt til de nye, lovende vækstmarkeder.

Nu lyder forudsigelserne på 2,1 procent økonomisk vækst i udviklingslandene over én kam. Det er langt fra de optimistiske 9,2 procent, som Valutafonden mente realistisk for Tanzania til 2011 i beregninger fra juni sidste år.

Og følger heller ikke trit med befolkningstilvæksten.

Det finansielle værktøj

Blomsteravlernes organisation sætter deres lid til, at medlemmerne kan få omlagt de statsgaranterede lån. Denne uges G-20-topmøde resulterede i enighed om en decideret økonomisk hjælpepakke til udviklingslandene. Kuren lyder på 1,1 milliard dollar, som skal udlånes fra Verdensbanken, Valutafonden og fra de afrikanske og asiatiske udviklingsbanker. Sammen med eksportlån fra G-20-landene skal det være en saltvandsindsprøjtning til økonomier i både nord og syd.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, mener, at dette initiativ er altafgørende for de fattige landes evne til at klare sig gennem krisen.

"En milliard dollar over to år er ikke så stor en sum, hvis man tænker over konsekvenserne. Hvis vores mål er at vende en økonomisk nedtur, er det også sund økonomisk tankegang," udtaler han.

Professor Dani W. Nabudere, direktør for Africa Study Center, advarer dog mod at tro, det er nok at hive de traditionelle økonomiske værktøjer frem fra skuffen.

"Der er ingen pointe i at reformere den finansielle arkitektur, hvis alt andet bliver, hvor det er."

Han mener G-20-landene burde tage alle faktorer i betragtning. Også den rolle, afrikanske ledere selv har spillet for krisen i forbindelse med korruption, bedrageri og dårlig regeringsførelse.

"De er ikke uden skyld. Afrika er også del af den globale økonomi. Der er ingen grund til at kræve mere overvågning af bankerne, når folk med politisk magt stadig er i en position til at manipulere i deres egen interesse. Vi har brug for et alternativt kreditsystem. Ikke et old boys-netværk, som vil fortsætte det samme gamle spil," siger Dani W. Nabudere.