Læsetid: 3 min.

Nordafrikas tikkende bombe

Det netop overståede præsidentvalg i Algeriet er symptomatisk for hele Nordafrika, hvor krigen mod islamister har kostet dyrt på den demokra-tiske konto. Regionen er tikkende bombe, advarer ekspert, der forudser voldsomme sociale uroligheder
11. april 2009

Så skete det igen. En nordafrikansk præsident blev genvalgt med 90,24 procent af stemmerne. Skærtorsdag kunne Algeriets 72-årige præsident Abdelaziz Bouteflika fejre, at vælgerne havde tildelt ham en tredje valgperiode. Ifølge det algeriske indenrigsministerium var valgdeltagelsen rekordhøje 74,1 procent, men oppositionen anslår den til 30 procent. Under alle omstændigheder var valget afgjort på forhånd. Efter 10 års borgerkrig og op mod 180.000 dræbte har algerierne ikke mod til at udfordre landets stærke mand - en tendens, der går igen over hele Nordafrika - fra Egypten i øst over Libyen, Tunesien og Algeriet til Marokko i vest.

I hele regionen har krigen mod islamisterne kostet dyrt, både i menneskeliv, men også politik. Mens demokrati og økonomiske reformer har gået sin sejrsgang i bl.a. Østeuropa og Latinamerika hænger Nordafrika fortsat på aldrende, autokratiske ledere, der klamrer sig til magten.

Islamisterne er besejret

I Algeriet er det frygten for en ny borgerkrig, der mest af alt passificerer befolkningen. Ingen ønsker en gentagelse af voldsorgiet i 1992 kuppede magten fra islamisterne, der netop havde vundet landets første frie valg.

Forståeligt nok, pointerer Nordafrika-specialist Ulla Holm fra Institut for Internationale Studier.

"Det er fuldkommen det samme system i hele Nordafrika. Alle er nervøse for, hvad der vil ske, når de gamle ledere forsvinder; Mubarak i Egypten, Kaddaffi i Libyen , Ben Ali i Tunesien, Bouteflika i Algeriet og kong Mohamed VI i Marokko. Vil det blive hæren, sikkerhedsstyrkerne, de store familier eller klanere, der overtager. Det er der ingen der ved" siger hun.

En ting er imidlertid sikker. Det bliver ikke islamisterne. I alle fem lande er det lykkedes de autoritære ledere at få styr på den islamistiske opposition, ofte med vold men også ved at tilbyde udbredt amnesti til alle, der har kæmpet mod regeringen.

Det har f.eks. været Bouteflikas kurs. Hvor mange, der har taget imod amnestien, er uklart, men den islamistiske trussel mod staten er fjernet.

"Den islamiske trussel mod de nordafrikanske stater er borte, men prisen har været høj," siger Ulla Holm.

Siden 1997 har Algeriet haft et forbud mod partier, der baserer sig på religion. Og for de islamister, der har taget imod amnestien, gælder, at de ikke igen må involvere sig i politik. Det har de fleste accepteret.

"Bouteflika har sat en effektiv stopper for demokratiseringen," siger Ulla Holm og henviser bl.a. til den centralisering af magten, som er sket . Tidligere i år fik Bouteflika gennemført en række forfatningsændringer, der har samlet al magt hos præsidenten. Fremover er det alene præsidenten, der danner regering, skriver regeringsgrundlag og dikterer lovgivning - en udvikling, der har fået flere af landets sekulære partier til at boykotte torsdagens præsidentvalg og som bringer landet på demokratiseringsniveau med oberst Kaddaffis Libyen.

"Demokratiseringen i Nordafrika er længst fremme i Marokko, hvor parlamentet har en vis magt og længst tilbage i Tunesien og Libyen, hvor oppositionspartier ikke tolereres" siger Ulla Holm.

Generelt er "Le Pouvoir" - magten - imidlertid intakt, siger hun og opregner, hvordan det gennem 10 år er lykkedes Bouteflika at undgå et retsopgør efter borgerkrigen, selv om mange af de overgreb og drab, der skete, blev begået af hæren og sikkerhedsstyrkerne.

Tikkende bombe

Manglen på retfærdighed, politiske reformer og ikke mindst en galloperende arbejdsløshed gør hele den nordafrikanske region til en krudttønde, der når som helst kan eksplodere i sociale uroligheder og fornyet rekruttering til militante islamistiske bevægelser som al-Qaeda Maghreb.

Det er Bouteflika udemærket klar over og har derfor lovet at investere 900 mia. kr. i udvikling og jobskabelse. Trods løfterne er fremtidstroen imidlertid lille, især hos ungdommen.

"Jeg er nødt til at håbe, ellers kan jeg lige så godt begå selvmord. Bare se, hvordan jeg bor", siger den unge arbejdsløs Hai R'mel fra et af Algiers slumkvarterer til nyhedsbureauet AFP.

De trøstesløse forhold i Nordafrikas fattigkvarterer leverer allerede nu et stigende antal illegale immigranter, der forsøger at krydse Middelhavet til det forjættede Europa i håb om et bedre liv. men også vold, druk og narkomisbrug vinder frem Nordafrikas unge.

Men eksperterne spår, at problemerne vil vokse.

"Med finanskrisen i mente kan vi vente flere sociale uroligheder og voksende immigration fra hele området," advarer Ulla Holm. Nogen trussel mod lederne kan hun dog ikke få øje på foreløbig.

"Del og hersk politikken virker indtil videre. Devisen er, at regimet kontrollere befolkningen, ikke omvendt og det har pacificeret befolkningerne i en grad, så der i øjeblikket er er noget alternativ", siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu