Læsetid: 4 min.

Økonomisk nedtur giver klimaet et pusterum

Recessionen i EU giver aktuelt fald i CO2-udledningerne. Men samtidig hæmmes investeringer i grøn energiteknologi, så når væksten vender tilbage, øges presset på klimaet igen
Recessionen i EU giver aktuelt fald i CO2-udledningerne. Men samtidig hæmmes investeringer i grøn energiteknologi, så når væksten vender tilbage, øges presset på klimaet igen
2. april 2009

Næsten to milliarder ton CO2 udledte EU's energiselskaber og industrivirksomheder til atmosfæren sidste år. Det er et mærkbart fald på 4,2 pct. i udledningerne i forhold til 2007, et fald der især er forårsaget af de skrumpende økonomier og det dermed faldende energiforbrug.

Faldet fremgår af EU-Kommissionens offentliggørelse i går af CO2-tal for 2008 fra de 10.500 virksomheder, der er underlagt EU's CO2-kvotesystem. Systemet tildeler årligt udledningstilladelser i form af kvoter til de enkelte energiselskaber og industrivirksomheder, og virksomhederne skal når året er gået indrapportere, hvor meget CO2, de faktisk har udledt.

"Med forbehold for, at der endnu mangler enkelte data, ser vi, at udledningerne er faldet mærkbart i forhold til den tidligere tendens. Fra 2006 til 2007 steg udledningerne således med én pct., men i det seneste år er de altså faldet væsentligt. Det ser ud som om, faldet er sket overalt i Europa og i alle erhvervssektorer," siger Henrik Hasselknippe, analysechef hos den internationale analysevirksomhed Point Carbon, der følger CO2-markedets udvikling.

"Den ene grund til faldet i udledninger er recessionen, der har ført til lavere produktion og derfor lavere efterspørgsel på el i Europa i 2008. Det har klart spillet den største rolle i anden halvdel af 2008," siger Hasselknippe.

- Så krisen er god for klimaet?

"Den fører helt klart til mindre CO2-udslip på kort sigt, men vi forventer, at udledningerne vil stige igen, når EU kommer ud af recessionen. Samtidig indebærer krisen, at det er blevet vanskeligere at få investeringer i grøn og vedvarende energi, så på lang sigt vil recessionen ikke hjælpe miljøet."

Henrik Hasselknippe påpeger, at det også spiller en vis rolle for de faldende udledninger, at der i første halvdel af 2008 endnu var en relativ høj pris på CO2-kvoter på det europæiske marked. Virksomheder, der stod til at udlede mere CO2, end de havde fået udledningstilladelser til, skulle således betale så meget for at købe nødvendige ekstra kvoter, at en del i stedet valgte at bruge penge på at reducere deres energiforbrug, ligesom der hos elselskaberne skete et vist skift fra kul til gas, som giver mindre CO2 og derfor kræver færre investeringer i kvoter.

I andet halvår af 2008 faldt kvotepriserne imidlertid dramatisk fra omkring 30 euro pr. ton CO2 til et lavpunkt for nylig på under ni euro. I den fase har prisen ikke virket som incitament til at reducere udledningerne.

Kvoteloft overskredet

Internt på det europæiske CO2-marked er der blevet handlet med kvoter mellem virksomhederne. Industrivirksomheder, der f.eks. på grund af krisen har udledt mindre CO2 end deres tildelte kvote, har solgt overskydende kvoter til f.eks. elselskaber, der typisk har udledt mere CO2, end deres egne kvote tillader.

Informations gennemgang af de offentliggjorte EU-data peger således på, at danske DONG Energy i 2008 udledte over 12 mio. ton CO2 fra sine danske kraftværker, hvilket er omkring tre mio. ton mere, end DONG har fået kvoter til. Derfor har selskabet dels købt ledige kvoter på det europæiske marked, dels erhvervet sig CO2-kreditter fra klimaprojekter i lande som Kina, Malaysia, Pakistan og Rusland. Totalt har DONG til dato tegnet kontrakt med 49 klimaprojekter i u- og østlande for at erhverve sig en samlet CO2-kredit på 6,2 mio. ton, dvs. en ret til i perioden 2008-12 at opretholde en ekstra hjemlig udledning på 6,2 mio ton CO2 oven i de EU-tildelte kvoter.

Ifølge det finansielle nyhedsbureau Bloomberg viser de foreløbige analyser af EU's data, at de samlede 2008-udledninger på knap to mia. ton CO2 fra de europæiske kvotevirksomheder var hele 25 pct. højere, end det kvoteloft EU havde fastsat for året. Point Carbons analyse peger på en overskridelse på 184 mio. ton, dvs. knap 10 pct. over kvoteloftet.

Frem for at holde sig inden for det samlede kvoteloft har virksomhederne altså valgt at opretholde højere udledninger og så enten købt sig til hjælp udefra i form af CO2-kreditter, eller ved - hvad der også er lovligt - at låne af den tildelte kvote for 2009. De mange data fra EU-Kommissionen var imødeset med spænding af aktørerne på det europæiske kvotemarked. Hvis virksomhederne ikke i 2008 havde udledt mere CO2 end kvoteloftet, så ville der ikke være mangel og efterspørgsel på kvoter, og så ville prisen på de europæiske CO2-børser antagelig være dykket kraftigt. At virksomhederne viser sig reelt at have udledt mere end kvoteloftet, indebar i går en svag stigning i efterspørgslen og i kvotepriserne til 12 euro pr. ton CO2.

EU's kvotesystem dækker omkring halvdelen af CO2-udledningerne i EU. Resten stammer fra transportsektoren, landbruget og dele af boligsektoren. For Danmarks vedkommende viser Energistyrelsens statistik, at de samlede CO2-udledninger sidste år faldt med 5,9 pct. Det skyldes ifølge styrelsen en kombination af økonomisk krise, mindre eksport af strøm til Sverige og Norge samt indsatsen for bedre energiudnyttelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Imens verdensøkonomien køler lidt ned, ufrivilligt og desværre kun midlertidigt, så fortsætter effekterne af den globale opvarmning med at manifestere sig i naturen.

På Antarktis har Wilkins, en isflage på 14000 kvadratkilometer netop mistet den sidste forankring til fastlandet, primært forårsaget af den globale opvarmning, som har ført til en stigning i gennemsnitstemperaturen i området på 2,5 grad siden 1950-erne.

Det er det mest spektakulære udtryk for den globale opvarmning, man endnu har set på Sydpolen, og Wilkins forsvinden og opløsning vil betyde at fastlandets gletschere frem over vil være mere eksponeret for havet og dermed smelte og afgive sine reserver af ferskvand til verdenshavene i endnu større tempo, med deraf følgende havvandsstigninger som resultat.

Udviklingen på begge poler bryder med alle prognoser.
http://www.elpais.com/articulo/sociedad/placa/Wilkins/pierde/puente/hiel...

Muligvis, men det bliver nok kun en kort pause, fordi alle bestræbelser går ud på at bringe os tilbage i højt vækstgear. Ingen anden vej vurderes at være mulig.

Utallige milliarder er smidt ind i den finansielle sektor, i vækstpakker og til støtte for 'vigtige' industrier, alt med det formål at genoprette en situation, der burde have været forladt - økonomisk vækst.

I denne forbindelse er der kun ofret småbitte og oftest helt irrelevante tanker på samfundsudviklingen og de ændringer, der vil være påkrævet som følge af manglen på bæredygtighed, befolkningstilvækst, energi og råstoffer.

Lissom der kun er smidt småpenge efter udvikling af strukturer, teknikker og løsningsmodeller, der kan håndtere en fremtidig situation - præget af ødelæggelse af biodiversiteten, energimangel og det, der er værre.

Når - eller måske snarere: hvis - det skulle lykkes at genetablere den tidligere økonomiske vækst, vil situationen hurtigt udvikle sig til en endnu værre krise. Efter min opfattelse vil denne starte med energimangel (og en herefter hurtigt følgende fødevaremangel), da det ikke med selv en beskeden vækstrate vil være muligt at producere olie nok til den forventede efterspørgsel.

Det er derfor under alle omstændigheder en dobbelt fejl at tro, at vækstsituationen kan genetableres, som om intet ellers var hændt.

Der skal helt andre boller på suppen. Vækst baseret på lettilgængelige og højpotente fossile brændsler og på en ulighedsskabende nyliberalistisk ideologi, må hurtigt bringes til at være et afsluttende kapitel i den menneskelige udviklingshistorie.

Bedre at vi gør det selv på baggrund af vores viden om betydningen og afhængigheden af den natur og det miljø, der omgiver os, end at vi overlader det til markedets usynlige hånd og naturkræfternes blinde rasen.