Nyhed
Læsetid: 5 min.

Piskestraf deler Pakistan

En grum videooptagelse, hvor en 17-årig pakistansk pige udsættes for piskestraf i fuld offentlighed, rejser spørgsmål - ikke blot om Islamabads politiske linje, men om selve karakteren af den pakistanske stat
En grum videooptagelse, hvor en 17-årig pakistansk pige udsættes for piskestraf i fuld offentlighed, rejser spørgsmål - ikke blot om Islamabads politiske linje, men om selve karakteren af den pakistanske stat
Udland
11. april 2009

ISLAMABAD - Langt værre ting er hændt i Pakistans Swat-provins end den piskestraf, som formodede Taleban-medlemmer for nylig udsatte en 17-årig pige for. Men den rystede og kornede videosekvens, der dokumenterer episoden - den blev optaget på mobiltelefon og herefter snart udbredt til lokale og internationale tv-stationer - har rystet Pakistan på en måde, som selv ikke snesevis af selvmordsangreb har formået. Og den har ikke blot bragt den aftale i fare, som den pakistanske regering har til hensigt at underskrive med islamiske ledere for at bringe fred til Swat-dalen. Den har på ny rejst det spørgsmål, som har naget pakistanerne siden deres nations fødsel: Hvilken slags muslimsk stat skal Pakistan i grunden være?

Ligesom den har sat spørgsmålstegn ved, om den pakistanske stats myndighed overhovedet rækker ind i områder, der som Swat ligger i Pakistans urolige grænseregion op til Afghanistan.

Pakistans højesteretspræsident Iftikhar Chaudhry stillede netop dette spørgsmål i en af sine første aktioner, efter at en to år lang folkelig kampagne førte til, at han i sidste måned blev genindsat i embedet. Den 6. april gav han ordre til, at politiet skulle efterforske piskningsepisoden, og han var synligt vred over den pakistanske regerings afmagt i forhold til at forebygge en sådan lovløshed, og det ikke kun i Swat.

"Det er ingen sag at anholde dommere, men når det drejer sig om at håndhæve loven, er fremskridtene små," udtalte han over for pakistanske regeringsrepræsentanter. Chaudhry var blevet afsat og tilbageholdt under Pakistans forrige regering, der var militært ledet og blev forhindret i at vende tilbage under den nuværende, der er civil.

Videoen varer to minutter. Den viser en burka-klædt kvinde, som holdes nede af to

turbanklædte mænd, mens en tredje tildeler hende 34 piskeslag. Hun bliver angiveligt straffet for at have indladt sig på 'ulovlige forbindelser', men hvad hendes 'forbrydelse' mere præcist består i, er ikke oplyst. Hundredvis af mænd og drenge bevidner, hvad der helt klart er en offentlig begivenhed. Lige så isnende uhyggeligt som selve billederne er lydsporet. På skingert, desperat pashtu høres pigen hulke: "Hold op, eller dræb mig".

Løsning: Klyng dem op

De nærmere omstændigheder er uklare. Lokale journalister siger, at piskningen fandt sted i en landsby i Swat den 13. marts, dvs. en måned efter at en aftale blev indgået mellem staten og de lokale præster i Swat. Ifølge denne skulle det pakistanske Taleban stoppe enhver form for selvtægt for at kunne indføre sin særlige fortolkning af islamisk retspleje. Taleban og provinsparlamentet hævder, at videoen er et "falskneri" fabrikeret af "fjendtligt sindede ngo'er", som vil presse præsident Asif Ali Zardari fra at ophøje aftalen til lov med sin underskrift. Præsidenten har erklæret, at han kun vil godkende lovforslaget, hvis 'freden' er genoprettet i dalen.

Disse modstridende påstande afspejler den politiske polarisering, som piskningsepisoden har fremkaldt i Pakistan: Den vigtigste brudlinje går imellem dem, som ønsker, at Pakistan skal være et konstitutionelt demokrati baseret på individuelle menneskerettigheder, og dem, der mener, det skal være "en stat for muslimer, der bygger på de islamiske love".

Da videosekvensen blev offentliggjort af pakistanske medier, gik små, men kamplystne civilsamfundsgrupper og kvindeaktivister på gaderne i Pakistans største byer, herunder i Peshawar, Lahore og Islamabad. I Karachi organiserede det sekulære MQM-parti en protestmarch, der samlede tusindvis af deltagere, hovedparten af dem kvinder: Deres opskrift på et modtræk synes at være borgerkrig.

"Jeg opfordrer præsident Zardari ... at anholde og retsforfølge dem, som er involveret i piskningen, dømme dem til døden og lade deres lig hænge til offentlig beskuelse i lige så mange dage som antallet af piskeslag, de gav den uskyldige pige," rasede MQM-leder Altarf Hussein i en tale, der blev transmitteret live fra hans sikre tilflugtssted i London. Som svar glammede mængden: "Oh, Taleban - hør godt efter. Denne protestaktion er ensbetydende med jeres død!"

Fejlslagne stater

Andre demonstrationer var mere ædruelige, men alle har opfordret Zardari til ikke at godkende loven. "Hvis Zardari har nogen magt, så underskriver han ikke den lov. Kun fejlslagne stater indgår aftaler med fundamentalister," sagde Bina Hyat en kvindesagsaktivist.

Hun går med Nike-løbesko og et Cartier-ur og har anført protester i Lahore og Islamabad. "Stopper vi ikke Taleban nu, får vi dem aldrig stoppet, og så vil de sive ind i hovedstaden og provinserne. Talebaniseringen vil være overalt, og vi kvinder vil blive knust en gang for alle."

Muslimske studerende afholdt moddemonstrationer. Hele furoren over videoen var et "amerikansk komplot", som skulle sætte muslimer op imod muslimer, mente den 21-årige medicinstuderende Tal Hassan.

Hans klædedragt var den islamistiske uniform: sort turban, sort tunika og fuldskæg. "Vi kræver islamisk jurisprudens i dette land," sagde han. "Disse ngo'er forlanger, at Pakistans hær skal gennemføre operationer i Swat. I så fald vil de militante kæmpe en unødvendig krig imod vores sikkerhedsstyrker. Vi ønsker, at vores militante bekæmper amerikanerne i Afghanistan.".

Udspændt mellem disse to yderpunkter står Pakistans centrumorienterede største partier, der lige så lidt vil lægge sig ud med Pakistans sekulære elite, som de vil påkalde sig vrede i de magtfulde religiøse lobbyer på den anden side. De fleste partier har fordømt piskningen som "skammelig" og opfordret til at retsforfølge gerningsmændene. Men endnu har ingen af dem opfordret til, at Swat-fredsaftalen bliver ophævet.

Heri støttes de af folkestemningen i Swat, som snarere søger fred end ret, men også af Pakistans magtfulde advokatbevægelse.

"Swat er tabt," siger Latif Afridi, advokat og en af de ledende kræfter i kampagnen for at få højesteretspræsidenten genindsat. Han sveder stærkt under den for advokater obligatoriske sorte klædedragt. "Regeringens ord har ingen magt, og indbyggernes grundlæggende krænkes hver eneste dag. Fredsaftalen er reelt en overgivelse."

Alligevel mener han, at det vil være forkert, hvis Zardari frafalder sit løfte til Taleban om at lade islamisk lov indføre i Swat. "Taleban kræver, at den islamiske lovgivning skal håndhæves, " siger han. "Lad os det ske fuldt ud, og lad os så se, om freden så kommer til Swat. Det tror jeg ikke, den gør."

Hvis han har ret - dvs. hvis den form for 'selvtægtsretfærdighed', som piskningen af den 17-årige pige er et eksempel på, fortsætter med at florere, så vil regeringen have moralsk og juridisk ret til at bemyndige en "målrettet operation, der kan stoppe volden og voldsmændene i Swat," siger han.

Til dette perspektiv knytter forhåbningerne sig også hos Pakistans borgerretsgrupper og kvindebevægelser.

"Pakistans hær må eliminere Taleban," lød indskriften på et banner ved en demonstration i Islamabad.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her