Læsetid: 4 min.

Risikosamfundet er gået i selvsving

Svineinfluenza giver ingen grund til panik, siger WHO. Men verden over er reaktionerne voldsomme. Epidemien er skabt af menneskelige faktorer, mener den tyske sociolog Ulrich Beck
En mexikansk borger er netop ankommet til Brasilien. Mundværnet beskytter hende ikke nødvendigvis mod at få svineinfluenza. Det er mest til smitteofre.

En mexikansk borger er netop ankommet til Brasilien. Mundværnet beskytter hende ikke nødvendigvis mod at få svineinfluenza. Det er mest til smitteofre.

SEBASTIAO MOREIRA

28. april 2009

GENÈVE – Den britiske regering har udstationeret sygeplejersker i alle lufthavne. Den indiske regering fraråder borgerne at rejse til Canada.

Og den russiske regering forbyder import af svinekød fra Mexico og visse dele af USA, selv om der ingen smittefare er ved svinekød.
Sådan var status få dage efter, at svineinfluenzaepidemien først spredte sig fra Mexico. Også børserne reagerede negativt på nyheden.
Aktierne på luftfartsselskaberne British Airways, Air France-KLM og Deutsche Lufthansa faldt mellem 7 og 10 procent. Thomas Cook – en af verdens største rejsearrangører – oplevede et fald på 7 procent.

Risikosamfund

Men eksperter hæfter sig ikke så meget ved sygdommen, som ved det, den er et udtryk for. Den tyske sociolog Ulrich Beck – forfatter til bestselleren Risikogesellschaft (Risikosamfundet red.), mener, at sygdommen er et sindbillede på vor tids globalisering, og noget historisk nyt:

»Det er ikke ukendt, at mange mennesker bliver dræbt af en enkelt virus. Sådan var det også under pesten i middelalderen, og sådan har det været før i historien. Nej, det nye i denne situation er, at vi lever i et samfund med menneskeskabte risici. Denne sygdom er en konsekvens af globaliseringen, af at vi rejser meget, handler med hinanden og er en del af et globalt samfund,« siger Ulrich Beck, der er professor ved London School of Economics og ved Ludwig-Maximilians Universität i München.

»Det, der slår mig, er ikke, at mange mennesker dør. Der dør mange flere mennesker i trafikken, end der dør af svineinfluenza. Nej, det interessante er, at dette sker fra den ene dag til den anden, og at vi alle er i farezonen inden for et par døgn,« siger Ulrich Beck.
Han mener, det er for tidligt at spå om epidemiens omfang. Men han ser sygdommen som karakteristisk for globaliseringens negative konsekvenser.

»Det er – måske ligesom Tjernobyl-ulykken i 1986 – et eksempel på, hvordan vi alle er bundet sammen. Vi handler med hinanden, og vi kan ikke længere opfatte andre lande som afsondrede fra vores egen verden. Hvis man vil have et globalt samfund, må man også acceptere de risici der følger med,« siger Ulrich Beck.

Mediehysteri

Medieforskeren Ian Har-greaves mener, at epidemien til en vis grad er medieskabt.

»Epidemien er ikke bare et udtryk for en ny sygdom. Den er også udtryk for, at vi lever i en globaliseret medieverden. Denne historie er interessant, fordi den påvirker os alle,« siger Professor Ian Hargreaves. Han er tidligere BBC-redaktør, og nu professor i mediestudier og journalistik på Cardiff University.

Man tror, der er flere årsager til interessen for svineinfluenza.
»Det er naturligvis rigtigt, at tragedier, sygdom, og sult sælger. Men det er ikke nok. Der dør langt flere mennesker af malaria i Afrika og Latinamerika. Hvad, der gør denne historie interessant, er, at vi alle er i farezonen. På den måde bliver den aktuel for os alle. At det samtidig er en let forståelig historie, og at den kommer lige før, vi tager på charterferie, ja det gør kun historien mere interessant.«

Han mener, at historien er et eksempel på mediehysteri.
»Det er ikke første gang, medierne går i selvsving over en historie. For nogle år siden havde vi historien om kogalskab, så havde vi fugleinfluenza, og så var der SARS (en luftvejsinfektion, der dræbte tusinder i Kina i 2002, red.). De var eksempler på sygdomme, som vi potentielt alle kunne blive ofre for. Det er nyt, at vi alle er i farezonen. Og at informationer bevæger sig hurtige end nogensinde før betyder, at denne historie i høj grad er et medieskabt fænomen,« siger Ian Har-greaves.

Han afviser, at han dermed underkender risikoen.

»Jeg siger ikke, at dette er et opblæst problem. Men det, der – fra et mediemæssigt og sociologisk synspunkt – er interessant, er, hvordan vi skriver om det,« siger Ian Hargreaves.

Smittetallet stiger

Dr. Keiji Fukuda fra Verdenssundhedsorganisationen WHO tager situationen alvorligt, men advarer mod panik.

»Det er vigtigt at sige, at der endnu ikke er tale om en pandemi. Men vi overvåger situationen nøje, og er parat til at gribe ind. Vi tager det meget alvorligt,« siger Dr. Keiji Fukuda, underdirektør ved WHO i Genève.

Ifølge WHO skal tre betingelser være opfyldt, før man kan tale om en pandemi: Sygdommen skal være skabt af en hidtil ukendt virus, sygdommen skal være livstruende og smitten skal spredes nemt blandt mennesker.

Flere læger advarer mod at undervurdere risikoen.

»Det farlige ved sygdommen er, at vi ikke har opbygget immunitet over for dette virus,« siger John Oxford, professor ved London School of Medicine and Dentistry til avisen The Daily Telegraph.

Det nye virus er en »blanding af DNA fra flere forskellige former for influenza, der normalt er kendt fra fugle, svin og mennesker«, siger Nigel Dimmock, der er professor i epidemiologi ved Warwick University.
I Mexico er dødstallet muligvis oppe på 149. Foreløbig er 26 af ofrene med sikkerhed døde af svineinfluenza, oplyser WHO. Antallet af bekræftede amerikanske smittede er 40, og i Skotland er to personer testet positivt. Desuden er der konstateret tilfælde af svineinfluenza i Spanien, Canada og New Zealand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Den nye svineinfluenza kan med rette betegnes som en ”sygdom med potentiale til at udvikle sig som en pandemi”. Enhver kvalificeret epidemolog vil med udgangspunkt i sin videnskabelige værktøjskasse kunne kvalificere dette virus som en trussel, ikke for menneskeheden i sin helhed, slet ikke, men som en sygdom, der kan ramme alle og som vil kunne medføre et ”større” antal dødsfald, især i de fattigere dele af den globale befolkning. Men i princippet vil ”alle” kunne blive ramt af den, sådan som begrebet ”pandemi” oprindeligt betyder.

Viruset er i sig selv ikke udtryk for noget som helst. Men det indikeres og beskrives i det moderne samfund med udtryk, og nogle i det moderne samfund, f.eks. Mads, forsøger at beskrive virusset som et udtryk for ”risikosamfundet”. På den måde bliver det med slet skjult intention til et udtryk.

Ricisi er noget der kalkuleres med. (man er nødt til at arbejde med en form for rationalitet for at se dem www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-38.pdf ) De viser sig og lever ved den kalkulerende beregning, der stiller chancer og ricisi op over for hinanden. Man kan også sætte risici op over for trusler. Trusler er ikke på samme måde at forstå som forlængelse af den kalkulerende beregning og de beslutninger, der falder i forlængelse af en beregnende rationalitet. Trusler kommer ude fra og rammer på egne betingelser og i princippet enhver livsform, herunder et samfund med dets mange rationaliteter.

Et virus er ikke først og fremmest at se som resultat af en kalkulerende og beregnende adfærd hos nogen bestemt rationalitet. Et virus kan få en lang række effekter i det moderne humane samfund. Effekterne og virkningerne på det moderne samfund bestemmes af viruset og det moderne samfunds konstitution i samspil. En af effekterne er Madses slet skjulte forsøg på at inddrage en i situationen ikke heldigt valgt sociolog, Bech og hans begreb om risikosamfundet. Viruset er nemlig først og fremmest at regne for en trussel, og ikke en risiko.

I øvrigt er artiklen præget af en klar intention. Mads botaniserer med sin slet skjulte selektive opmærksomhed i hele det offentlige rum, for at identificere samfundets fejltrin i relation til denne trussel. Han finder, hvad han leder efter, selvfølgelig, der er nok af udsagn at vælge imellem i denne verden, og Bechs tese kan således også bekræftes, uanset hvor irrelevant den er netop her.

Selvfølgelig kan den internationale samfærdsel ses som selve risikoen i den sammenhæng. Men det ville have været mere korrekt at sige, at det moderne samfunds kommunikation og transportsystem er den realitet som truslen, det forbandede virus rammer ned i, og at det er de vilkår som afgør hvor stor eller lille en ulykke der bliver tale om.

Artiklen er det mest forfjamskede, jeg har set i samtlige medier endnu. Ikke en eneste hverken dansks-, tysk-, engelsk- eller spansksproget artikel er skruet så panisk sammen. Den leder hysterisk efter hysteriet, i en verden der gennemgående reagerer både rationelt og selvfølgelig moderne på sygdommen. Mads italesætter en italesættelse som først og fremmes lever ved hans egen performance.

Han er om muligt udtryk for en elendighed der i den grad overstiger, hvad han performativt forsøger at fremmane omkring sig.

Skam over sig!

En effektiv måde at begrænse - ja, måske endda helt undgå de regelmæssige udbrud af fugle- og svineinfluenza, kogalskab og andre animalsk relaterede sygdomme, epidemier - er naturligvis at blive vegetar.

Trækfuglene har altid været gode transportrører af allehånde virus, og der er givet også i Danmark her og nu steder med vildfugle med f eks fugelinfluenza.

Muterende virus-typer har man altid og til alle tider haft - det nye er, at vi nu har teknologien til at kunne "se " et virus og finde ud af hvordan det er "skruet sammen " og hvordan det "arbejder" - det har man aldrig kunnet før i menneskehedens historie.

Jo mere teknologi jo mere viden, jo flere risici og trusler vil vi opdage - det er godt det samme, for så kan vi bedre undgå sygdom , svækkelse og for tidlig død.

Heldigvis er risikosamfundet også et videnssamfund. Udfordringerne er større i et komplekst samfund, hvor situationen udvikler sig meget hurtigere end på pestens tid, men til gengæld har eksperterne (hurra for dem!) også meget mere styr på (eller forudsætninger for hurtigt at få det), hvilken form for trussel de små mikroskopiske sataner udgør denne gang, og hvordan truslen modgås.

Er svineinfluenzaen laboratorieskabt? Den er en stærkt unaturlig blanding af menneskeinfluenza, nordamerikansk fugleinfluenza, samt både asiatisk og europæisk svineinfluenza.

Hvis dette har været en naturlig blanding af virale fragmenter, kunne det foregå således, at en inficeret fugl fra Nordamerika skulle have inficeret svin i Europa, der så igen er re-inficeret fra de selvsamme svin med en usandsynlig mutation på tværs af arterne, som er nødvendig for at det skal lykkes, - at fuglen havde været nødt til at flyve til Asien og inficere svin dér, og de asiatiske svin derefter har muteret virus igen (samtidig med at de europæiske svin- og fugleinfluenzaelementer er bibeholdt) for at blive menneskelige 'overførbare', og derefter skulle et menneske blive inficeret af et virus fra de asiatiske svin - i Mexico! - og så spredt det til andre mennesker.

Hvad ved de danske medier om den pågående efterforskning af nyligt stjålne vira fra den amerikanske base Fort Detrick, og at det også var dér at de mange miltbrand-tilfælde for år tilbage stammende fra?

Lars,

lidt mindre konspiration tak. Sådanne virus-hybridiseringer er intet nyt i hyper-intensivt, industrialiseret landbrug. Tværtimod så opstår langt de fleste nye bakterie-/virus-species lige der da landbrugets stærkt overdrevne forbrug af lægemidler og antibiotika er en ekstrem evolutionær tryk-faktor som nådeløst udsorterer alle der ikke kan modstå menneskets kemikaliearsenal.

De forskellige influenza-typer du oplister er allesammen let hybridiserbare med hinanden og gør det også og gerne i naturen. Det er en del af influenzaens "charme" at den er så hyper-mutantiv. Hvilket f.eks. er grunden til at der skal udvikles en ny influenza-vaccine hvert år, da der hvert år opstår en ny influenza-type/kombination/hybrid der så vil være dominant i sygdomsspektret.

Beklager, Thomas Holm. Jeg vil for fremtiden ikke undres, når jeg støder på alternative forklaringer og holdninger, andet end de politisk korrekte.

/ironi_off

Lidt mindre konspirofobi, tak - medmindre du konsekvent afviser at der finder konspirationer sted. I så fald skal vi starte et helt andet sted.

Lars Hansen

Tak for dine interessante kommentarer.

Skulle man kunne tåle at høre andre sandheder om fugleinfluenza end sundhedsministerens udlægninger af sagen, er der ingen vej uden om at gå på you tube og høre hvad f.eks Alex Jones har at sige om emnet.

Sjovt nok var der en dokusoap for et par uger siden, da rulleteksterne kørte over skærmen blev der speaket hen over og man formanede at folk skulle være beredte og gerne snakke med folk i deres omgangskreds om det, man henviste også til en side på internettet hvor man kan læse om vores alle sammens pandemiberedskab..

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Smitsomme%20sygdomme/Influ...

Så nu er det vist på med den lille spidse hat af sølvparpir.

Inger Sundsvald

Steen Ole Rasmussen skriver:
”Han finder, hvad han leder efter, selvfølgelig, der er nok af udsagn at vælge imellem i denne verden, og Bechs tese kan således også bekræftes, uanset hvor irrelevant den er netop her.”

Det minder mig om da jeg engang skulle skrive en historieopgave. Det var før internettets tid. Jeg startede med at skrive konklusionen, og så var det bare at gå på biblioteket efter bøger, som kunne bekræfte min opfattelse med seriøse henvisninger til forfattere og tabeller. Det gav et 13-tal. I dag vil jeg tro det er lettere, med You Tube og hvad der ellers er.

Tak til Steen Ole Rasmussen m.fl.

Thomas Holm,

Nåe, ja - hvis Occam's Razor altid gælder, hvorfor så stille spørgsmål til noget som helst? Den endelige forklaring behøver vi ikke bryde vores små hjerner med - det er altid den simpleste.

Jeg vil hermed ikke længere være kritisk, men hylde naiviteten, blåøjetheden og autoritetstroen.

/ironi_off

Hvilke medier skal du læse en skandaløs og chokerende nyhed i, før du tror der er noget om snakken? Har du hørt om 'corporate media' og hvem der styrer dem? Ved du, at f.eks. Ritt Bjerregaard og Hans Engell (begge udd. journalister) afslappet fortæller i interview, at journalister til tider støder på skandaler der er så store og omfattende, at de ikke tør røre ved dem, i frygt af hån og latterliggørelse fra deres kollegaer?

Inger,

Jeg ved egentlig ikke om hun er det, og jeg referede frit fra leveren. Det var et interview om spin, og det foregik i noget der kunne ligne Kbh.'s Rådhus, men husker ikke om det var TV2 eller DR. Har ad flere omgange ledt efter det, men uden held. Hverken TV2 eller DR har reageret på mails vedr. forespørgsler på dette interview, som skete for et par år siden.

Inger Sundsvald

Ja, hvis man leder efter sensationer, så finder man dem. Netop en pointe i debatten.

Det er ikke helt frit fra leveren, når jeg husker, at Ritt. B. er uddannet skolelærer.

Lars Hansen,

jeg tror og stoler på min uddannelse som M.Sc.Eng.Biotech. Den har indtil nu ikke ladt mig i stikke. Den tillader mig at stadigt stille spørgsmål og så sortere blandt de mulige svar efter det er mest sandsynligt i henhold til de eksisterende betingelser og muligheder.

I modsætning til pseudo-ironiske konspiranoikere som der popper op med jævne mellemrum når der er noget de ikke kan forklare fra deres erfaringshorizont som er så snæver de kalder den deres standpunkt

/ironi_off

Mht. Ft. Dettrick så er det tre prøverør med Venezuelansk heste encephalitis virus (VEE) der er gået tabt fra deres inventar-liste. Og nej den kan ikke hybridisere med influenza da influenza er (-)-sense RNA mens VEE er (+)-sense RNA-baseret.

Lennart Kampmann

Poetisk at mennesket som art oplever den allerstørste trussel fra de mindste organismer/organiske "ting".

Al magt til vira.

Poetisk at folk bliver bange for en influenza, men ikke for en smøg, en køretur, forurening...

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart,

det er vores evige angst for den usynlige fjende koplet med en fare til vores underbevidste holdning om at være evolutionens yderste. For at lige bruge lidt anthroposophi, Naturen kan godt lide at spænde ben for menneskets hovmodighed nu og da.

Benjamin Bach

Det er godt, at vi kan hive vegetar/veganer argumentet ind, som Arne Lund gør. Jeg mener selv, at det er skammeligt, at medier og politikere ikke gør mere ud af at drage det ind, hvor det er relevant. Der er ingen tvang, men kødforbruget i Vesten er jo latterligt højt.. og det er gang på gang skyld i sygdomsudbrud (jaja, selvfølgelig ikke hovedårsagen til at fravælge kød).

Til gengæld blev der lige smidt et Reuters telegram ud om, hvad Danish Meat Association har at sige om sagen. Deres fakta-side er noget af det mest subjektive, jeg nogensinde har læst. http://www.danishmeat.dk/Forside/Nyheder/Nyhedsarkiv/2009/H1N1_virus.aspx

1) "Der er ingen risiko for smitte med det nye H1N1-virus fra svinekød og svinekødsprodukter. "

Alligevel stopper Rusland og Kina for al import af mexicansk svinekød?

2) "I USA viser myndighedernes undersøgelser, at de smittede ikke har været i kontakt med svin "

Men det drejer sig jo om mexicanske svin? Og derefter menneske-til-menneske

3) "Virussens genetiske træk minder om svineinfluenza, men indtil videre har ingen kunnet bevise, om smitten oprindeligt kommer fra svin."

Nej, men alting muterer jo. Det første, der står på wikipedia: "Swine influenza (also swine flu) refers to influenza caused by any strain of the influenza virus that is endemic in pigs (swine). Strains endemic in swine are called swine influenza virus (SIV). Of the three genera of Orthomyxoviridae that are endemic in humans, two are endemic also in swine: Influenzavirus A (common) or Influenzavirus C (rare)."

Osv.. fuldstændig håbløst at lade DMA informere pressen om, hvor vidt folk kan spise svinekød eller ej. Og et godt eksempel på, hvordan vores risikosamfund regeres af inhabile eksperter og ringe mediekritik.

Virusser har brug for levende celler til formering. Dødt kød = ingen formering. Influenza-virusset kan desuden ikke overleve udenfor en levende vært. Så igen: dødt kød = ingen virus. Som tredje kan der tilføjes at vores fordøjelsessystem allerede fra munden af begynder at nedbryde proteiner, DNA og specielt RNA. Influenza-virusset er RNA-baseret. Fjerde: svine-kød skal gennemsteges. Derved denatureres proteinerne i kødet. Virusser er ditto proteiner og bliver med ditto denatureret.

Mens disse faktorer spiller ind imod en infektion fra dødt og gennemstegt svinekød, så er der altid Murphy-faktoren, selv om den i dette tilfælde er meget lille.

Steen Rasmussen

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, holder i øjeblikket møde med henblik på at forberede beslutningen om at hæve alarmberedskabet til det højeste i relation til den nye svineinfluenza.

Sygdommen er nu så udbredt, så den må kategoriseres som en pandemi. Det betyder ikke, at den er blevet mere dødelig eller alvorlig, end den har været, men at den nu spredes ukontrollabelt fra menneske til mennesker i flere verdensdele.

http://www.elpais.com/articulo/sociedad/OMS/reune/emergencia/evaluar/ele...

Jeg synes stadig, man kan sige om det moderne samfunds reaktioner på netop denne trussel (som først og fremmest kan identificeres som noget eksternt i forhold til det moderne samfund, selv om enhver trussel selvfølgelig rammer samfundet på og med de betingelser/den infrastruktur som dette samfund udgør/har), at de i store træk har været både rationelle og hensigtsmæssige. Helt anderledes, end når man ser på verdenssamfundets reaktioner på de ricisi og farer samfundet udgør for sig selv, f.eks. ved at karambolere med de naturlige livsbetingelser.

Jeg er fundamentalt uenig i artiklens budskab, som jeg argumenterer nærmere for i et kronikforslag, som hverken Ínformation eller Jyllandspesten har kunnet se hverken det principielt vigtige eller interessante i:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-61.pdf

Det hele kunne også virke lidt som et forudsigligt plot i en scifi film, vi skal alle dø og der er kun et firma der har en eventuel kur !

Det hele er nok bare en ny form for markedsføring, panik panik bla bla, køb en pille bitch.