Læsetid: 4 min.

'ROJ-tv betjener folket'

Den kurdiske tv-kanal i København er en nødvendig modvægt til de tyrkiske medier, der ifølge kurdiske nationalister kun tjener 'systemet' - et selvsyn viser, at PKK kan være tjent med ROJ-tv
Lokalvalget 29. marts bekræftede den lokale befolknings opbakning til den kurdiske sag i Diyarbakir, hvor den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan stadig er populær - ligesom tv-stationen Roj tv.

Lokalvalget 29. marts bekræftede den lokale befolknings opbakning til den kurdiske sag i Diyarbakir, hvor den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan stadig er populær - ligesom tv-stationen Roj tv.

MUSTAFA OZER

14. april 2009

DIYARBAKIR - Hvor vigtig er ROJ-tv? Svaret fra f.eks. den nyvalgte borgmester, Necdet Atalay i oliebyen Batman, lyder: "Helt enormt vigtig".

Han uddyber: "ROJ binder regionen sammen, således at vores budskab når ud til alle samtidig. Det betyder, at vores parti kan koordinere den politiske aktivitet".

- Er ROJ-tv talerør for det forbudte PKK?

"ROJ-tv er talerør for det kurdiske folk. Og PKK er udgået fra dette folk".

- Det lyder kryptisk?

"Det er tvært imod logik," svarer borgmesteren, "Lokal-valgene 29. marts er beviset for, at folket støtter den kurdiske sag. ROJ-tv betjener folket, så enkelt er det".

Ved lokalvalget øgede Atalays kurdiske parti, DTP (Demokratisk Samfunds-Parti) antallet af borgmester-poster fra 53 til 98 og DTP-styrede provinser fra fem til otte. Men den tyrkiske lovgivning er den samme, som før valget, nemlig at programmer på kurdisk skal tekstes på tyrkisk, at offentlige ytringer på kurdisk skal sanktioneres af statens kontrolorganer, og at ROJ, der sender fra København, følgelig er lovstridig.

Ikke desto mindre hylder de kurdiske politikere og lokale organisationsledere fra handels- og industri-sammenslutningen, advokatsamfundet og menneskerettigheds-organisation, DHI, enslydende ROJ som deres primære kilde til information.

Tv er politisk

"ROJ er vores eneste kilde til reel oplysning om, hvad der foregår her," siger Nijad Yaruk, en 45-årig forfatter, der konsekvent omtaler den tyrkiske stat som 'systemet'. "De tyrkiske mainstream-medier er enten censurerede eller i lommen på systemet".

Yaruk er formand for byens kurdiske kulturinstitut, et af resultaterne af den faktiske, om end begrænsede liberalisering af ytringsfriheden, der har fundet sted siden PKK-lederen Abdullah Öcalans livstids-dom i 1999. Kurdisk er stadig forbudt i offentlige institutioner, og selvom f.eks .Gün-tv - en kurdisk lokal-station - sender de lovbefalede tyrkiske undertekster, har 'systemet' fremdeles nerver på - kort før lokal-valget blev kanalen lukket ned i to uger.

Det er dog ikke kun kurdiske medier, der er ofre for censur-saksen. Eksempelvis er YouTube bandlyst på det tyrkiske internet på grund af 'anti-tyrkisk bagvaskelse af Atatürk', Tyrkiets landsfader, og så sent som i går rapporterede tyrkisk presse om en anmeldelse mod søgemaskinen Google, der kræves fjernet fra internettet af samme årsag.

Alligevel er der en vis bund i Tyrkiets påstand om liberalisering hen mod "kulturel autonomi", bl.a. med etableringen af en ny kurdisk-sproget statslig tv-kanal, TRT6. Det erkender Nijad Yaruk, men han er selvsagt kritisk: "TRT sender dokumentar- og kulturprogrammer og holder sig fra politiske emner. Mange af mine venner har fået arbejde på kanalen i kraft af deres kurdisk-kundskaber, men jeg advarer dem: En dag vil 'systemet' forlange, at I politiserer programmer på dets præmisser. Og faktisk er der allerede tilløb. Da Erdogan var i Diyarbakir lige før valget, sendte TRT6 direkte fra hans besøg, men da de ikke måtte transmittere hans politiske tale, sendte de fra hans indvielse af et offentligt støttet bolig-projekt, hvor hans politiske budskab kom igennem indirekte".

Yaruk fremhæver ROJ-tv som en hjørnesten i et netværk af informations-kanaler - aviser, lokal-radio og -tv på kurdisk, der følges op af sprogundervisning, da mange yngre kurdere ikke taler deres eget sprog.

"Også derfor er ROJ vigtig, og selv de mest fattige har paraboler i jordhuller eller på steder, hvor de ikke kan ses. Trods systemets forsøg på at 'jamme' udsendelserne, finder folk en måde at se ROJ på".

Hjernevask på tv

Min kontakt, en kurdisk kollega, i oliebyen Batman halvanden bus-time fra Diyarbakir bekræfter ROJ-tv's store udbredelse. "De har nedlagt én frekvens, så nu sendes ROJ på en anden, som ikke kan saboteres," siger han med et svedent grin, mens vi venter på et møde med borgmesteren på byens rådhus.

"Se selv," siger han og tænder en fladskærm i kontorets hjørne: ROJ-tv er kanal ét, og nyhederne indledes med en billedserie, der til forveksling ligner de arabiske kanaler, hvis had til Israel er fast programpolitik: Rytmisk redigeret stilisering af politi-vold mod studenter, der svarer igen med stenkast ind i mellem de næsten kælne overtoninger til flag-svingende demonstranter og sekundkorte flash med PKK-chefen Abdullah Öcalans kontrafej. Efter jinglen er tv-idolet og studieværten, Butan Erdan, klar fra satellit-linkets anden ende med 'rækkefølgen', som nyheds-prioritering kaldes i tv-jargonen. Første historie er fra en PKK-lejr i Nordirak. Et uniformeret publikum af begge køn sidder på stole af plastic ogt følger præsident Obamas tale til Nationalforsamlingen i Ankara, hvorefter en talsmand fordømmer Obamas brug af ordet 'terrorisme' om PKK. Næste indslag viser khaki-klædte PKK-militante, der træner. Nærbilleder af maskingeværskytter, der tager sigte, understreger det militante budskab og klip med en kvindebataljon, der eksercerer med stormgeværer, bekræfter det. Dernæst vises en længere reportage fra demonstrationen i anledning af Öcalans fødselsdag, hvor to unge blev dræbt i hans føde-landsby, Amara, da demonstranterne ville plante træer til ære for den fængslede leder. Næste indslag er fra uroligheder i Van nær grænsen til Irak, hvor sikkerhedsstyrker med gasmasker som værn mod egen tåregas går løs på demonstranter. Kameraerne dvæler især ved børn, der får tæsk.

"Det er den slags billeder, Ankara vil forhindre os i at se," kommenterer min kontakt, da programfladen omsider slapper af med en reportage fra EU-Parlamentet drøftelse af en EU-kommissionsrapport om Tyrkiet.

'Lodret usmageligt'

Men det ikke kun Ankara, der helst vil være disse billeder foruden. En kurdisk tv-journalist, jeg senere talte med, fandt det "lodret usmageligt," at ROJ som båndsløjfe gentog optagelsen af blod, sprøjtende fra hovedet af den ene demonstrant i Amara, der blev dræbt af en gaspatron affyret på nært hold: "Det er ikke journalistik, det er hjernevask," sagde han, og så vantro på mig, da jeg refererede til den danske ROJ-stations-chef, der her i avisen udtalte, at ROJ "hverken har forbindelse til PKK eller andre politiske organisationer". For som DTP-kontakten i Batmans rådhus understregede: "Det er godt, at ROJ-tv kan sende fra Danmark. Vi håber, at Mr. Rasmussen ikke holder sit løfte til Erdogan om at stoppe vores kanal.

"Vil de lukke ROJ, som det skete i Frankrig og Belgien?"

- det vil tiden vise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu