Analyse
Læsetid: 3 min.

Sri Lanka-styret har låst sig fast på målet

Tro ikke, at Sri Lankas regering er blevet blødsøden. Den stopper ikke kampene, før De Tamilske Tigre er væk
Udland
28. april 2009

"Medierne fordrejer åbenlyst det originale udsagn på en primitiv og uetisk måde," lød det i går fra Sri Lankas Forsvarsministerium, efter flere medier sidestillede det med våbenhvile og fred, at regeringshæren indstiller kamphandlingerne.

Det er ikke, hvad der er tale om. Den srilankanske regering kalder fortsat De Tamilske Tigres (LTTE) anmodning om våbenhvile for en joke. Regeringen annoncerede i går, at hæren skal stoppe brugen af tunge våben og kampfly i tigrenes såkaldte sikkerhedszone. Men hæren skal fortsætte operationer for at bringe de civile væk fra området, og det kan ske med blødere våben. Derfor er det ganske enkelt forkert at sige, at kamphandlingerne nu er indstillet. Det kunne regeringen sandsynligvis ikke drømme om, før den har ændret de civiles situation og fået ram på LTTE - et mål som er tættere på end nogensinde før.

Når regeringen nu alligevel siger, at hæren ikke skal bruge tunge våben i krigen, er det mest af alt signalpolitik over for omverdenen og en måde at vinde tid på, mens det internationale pres stiger. FN's humanitære chef, John Holmes, besøgte Sri Lanka i weekenden og på onsdag rejser Sveriges, Englands og Frankrigs udenrigsministre til landet for at undersøge den humanitære situation.

Hverken nødhjælpsorganisationer eller journalister har adgang til tigrenes sidste område, hvor de civile befinder sig. Derfor er det uvist, hvor mange civile, der opholder sig i området. LTTE siger 160.000, regeringen 15-20.000, og FN vurderer, at omkring 50.000 civile er fanget i zonen.

Aktion fortsætter

Ligegyldigt tallets størrelse er området så afgrænset, at det vil koste tusindvis af civile liv, hvis regeringen gør brug af tunge våben. Samtidig kan regeringen sagtens angribe og ramme tigrene ved hjælp af mindre våben, netop på grund af områdets lille størrelse - cirka det dobbelte af Valby.

Det gælder om at slå koldt vand i blodet, når man tolker regeringens udsagn. Selv Forsvarsministeriet siger, at sikkerhedsstyrkerne fortsætter succesen med "verdens største redningsaktion af tilfangetagne". Samtidig nægter de, at hæren nogensinde skulle have anvendt tunge våben - det påstår LTTE, at regeringstropperne gjorde så sent som i nat. Det ville da også være langt fra første gang, hvis regeringen sagde et og gjorde noget andet.

Opbakning til Sri Lanka

Selv om det internationale pres vokser, føler Sri Lankas regering sig - trods dens udsagn - ikke helt amputeret. FN's Sikkerhedsråd har ikke kritiseret regeringen lige så alvorligt, som det har kritiseret LTTE. Det skyldes, at Kina er fast medlem i Sikkerhedsrådet og har et stigende økonomisk samarbejde med Sri Lanka - Kina investerer i Sri Lanka, og Sri Lanka køber bl.a. våben i Kina. Derfor har Kina, med opbakning fra Rusland, to gange blokeret for, at Sikkerhedsrådet satte Sri Lanka på dagsordenen. Derfor kan Sikkerhedsrådet kun stille små krav til den srilankanske regering.

Også Indien, Pakistan og Iran har økonomiske interesser i landet og bakker op om regeringens 'terrorbekæmpelse' . Det er især vanskeligt for det internationale samfund at få Sri Lanka til at ryste i bukserne, når den store nabo, Indien, ikke for alvor vil være med til at øge presset.

Sri Lankas regering er så tæt på at kunne kalde sig sejrsherre, at de ikke indstiller kamphandlingerne eller indfører langvarig våbenhvile, før deres mål er nået, eller verden rotter sig sammen og varsler strenge sanktioner. Man skal derfor passe på at overdrive betydningen af regeringens udsagn, før man har set, hvad det reelt fører til. Sandsynligvis har regeringen ikke skiftet holdning til noget som helst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her