Læsetid: 6 min.

Sydafrikas skæbnevalg

Når 23 millioner sydafrikanere i dag sætter deres kryds, står valget mellem den populære, men korruptionsanklagede ANC-leder, Jacob Zuma, og det nye parti COPE, som frygter, at landet er ved at udvikle sig til et diktatur
Ved et valgsted i et rigt, hvidt område af hovedstaden Pretoria registrerer vælgerne sig for at få mulighed for at stemme til dagens valg.

Ved et valgsted i et rigt, hvidt område af hovedstaden Pretoria registrerer vælgerne sig for at få mulighed for at stemme til dagens valg.

Pelle Rink

22. april 2009

JOHANNESBURG - Når den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu holder prædikener og taler, bruger han normalt altid fagter, grimasser, vittigheder og et smittende humør til at få sit publikum med. Men ikke denne dag.

Det er søndag morgen, og kirken er fyldt. Den lille ærkebiskop med det store smil er her for første gang. Kirken er 'hvid' og ligger i den rige Pretoria-forstad Lydiana. Tutu har taget sine velkendte holdninger om forsoning og tilgivelse med, men flere af kirkegængerne bemærker en forskel.

Fra prædikestolen løfter Desmond Tutu formanende højre hånd og leverer med stor alvor sit budskab:

"Vi har brug for jer. I afrikaanere må ikke trække jer væk fra samfundet ... Vi har brug for jer. I er en stamme som enhver anden her i landet, hverken ringere eller mindre."

Tutu taler ikke partipolitik, men på denne sensommerdag er han politisk. Sydafrika står over for et skæbnevalg, der enten vil skabe håb eller nære frygten i Afrikas rigeste land.

783 anklager

Frygten personificeres af én person, ANC's præsident, Jacob Zuma. Manden, der har mindst fire koner og 18 børn, mener, at letpåklædte kvinder selv beder om at blive voldtaget. Trods 783 anklager for blandt andet korruption, skattefusk, bestikkelse og voldtægt bliver han sandsynligvis valgt som Sydafrikas næste præsident, når de omkring 23 millioner sydafrikanere i dag går til stemmeurnerne.

I begyndelsen af april frafaldt anklagemyndigheden alle anklager mod ham, og vejen til posten som Sydafrikas førstemand synes banet.

Zuma mener selv, at korruptionsanklagerne er et led i en politisk smædekampagne mod ham, og han afviser, at der kan sås tvivl om hans integritet på grund af de mange anklager, der har hængt som en skygge over hans hoved i årevis.

"Der er absolut ingen skygge. Jeg har aldrig set en skygge omkring mig," sagde han på et pressemøde, hvor han også fremhævede, at ANC har korruptionsbekæmpelse på dagsordenen.

Zuma blev valgt som leder af ANC, efter at Thabo Mbeki blev afsat i 2007. Lederen af ANC har magten i Sydafrika. Sådan har det set ud, siden apartheid blev ophævet. Siden 1994 har ANC fået mindst to tredjedele af stemmerne, hvilket giver bevægelsen mulighed for bl.a. at ændre forfatningen. Den mulighed vil Zuma ikke være sen til at udnytte, frygter modstandere, eksperter - og angiveligt også Desmond Tutu.

I efteråret blev håbet for landets mange Zuma-skeptikere imidlertid født. Flere tidligere prominente medlemmer af ANC gik sammen for at danne et nyt parti, som de døbte Congress of the People (COPE). Blandt 'stjernerne' var den tidligere forsvarsminister Mosiuoa 'Terror' Lekota og Sam Mbhazima Shilowa, som er tidligere premierminister for den store Guateng-provins, hvor Johannesburg og hovedstaden Pretoria ligger.

Også den hvide erhvervsmand Andries Keun gik for første gang ind i politik, da COPE blev til virkelighed. Siden da er hans hus blevet fyldt med valgplakater og en stak farverige COPE-trøjer til de nye tilhængere, der følger ham overalt.

"Før tænkte vi: 'Hvorfor skal vi engagere os?' Vi har aldrig været i nærheden af at kunne få indflydelse. COPE giver os håb," siger Andries Keun og griner lidt af det engelske rim.

Han stiller op til valget - men regner ikke med at blive valgt. Det gør derimod Sam Shilowa. Da Informations udsendte møder ham på universitetet i Johannesburg, er det første, Shilowa bemærker, Tutus kurskifte. Før COPE blev stiftet, erklærede ærkebiskoppen, at han ikke længere kunne se, hvilket parti han skulle stemme på - en klar reference til den problematiske Zuma. Efter at COPE er blevet stiftet, har ærkebiskoppen imidlertid fået modet tilbage og agter igen at stemme.

Noget at kæmpe for

Men det er først og fremmest stemningen hos den brede befolkning, der får Sam Shilowa til at være optimistisk.

"Folk har ikke engageret sig i politik før, men nu føler især de unge hvide, men også flere sorte sydafrikanere, at der er noget at kæmpe for," siger han og opfordrer ligesom Tutu hvide sydafrikanere til at engagere sig i politik.

Nok sidder den hvide del af befolkningen tungt på den økonomiske magt, men 'deres' parti Democratic Alliance (DA) - med den tidligere aktive apartheidmodstander Helen Zille i spidsen - har aldrig haft reel indflydelse. Hvis COPE får succes, får Sydafrika imidlertid en reel opposition, håber Shilowa.

"For første gang har vi et valg, hvor det regerende parti ikke er sikker på at vinde. For første gang er der et alternativ," siger han.

Manglen på legitimitet er netop det, der har sendt ANC til tælling.

På mange måder fremstår Post-apartheidtiden som forbilledlig, ikke mindst ved Desmond Tutus ikke-voldelige kamp, ved nye kvoteordninger, som har givet især unge, sorte kvinder en fordel, når der skulle ansættes folk i det offentlige eller i private virksomheder.

De seneste 15 år har ikke kun været en succes for det nye sorte styre. Aids har været og er stadig et meget stort problem. Omtrent hver femte sydafrikaner er smittet med HIV. Samtidigt frygter mange volden i landet - senest for et lille år siden under 'xenofobien', som mordene på flere hundrede arbejdere fra nabolandene er blevet kaldt. Under xenofobien blev udenlandske arbejdere jagtet, fundet dræbt i vejgrøfter, rullet levende ind i bildæk og brændt i en række forskellige byer i hele Sydafrika. Den sidste måde at dræbe på bliver kaldt halskæden, og metoden blev også brugt af hvide, der dræbte sorte under apartheidperioden.

Så selv om Sydafrika for en turist kan virke fredelig, progressiv, ja, nærmest europæisk med de velholdte, brede veje, fine kvarterer og store biler, så er det en overflade, som mange sydafrikanere ser lige igennem. Og dette - samt Zumas blakkede CV - har sat gang i nye politiske strømme i Sydafrika, mener blandt andre Sam Shilowa.

"I et demokrati har man ret til at støtte et hvilket som helst parti. Når ANC obstruerer møder, saboterer andres arbejde og ikke respekterer domstolene, så er det ikke længere et demokrati. Det var netop på denne måde, at Robert Mugabe begyndte sit enevælde i Zimbabwe. Man skal handle, før råddenskaben breder sig. Diktaturer kommer altid snigende og ofte i form af en god, arbejdervenlig progressiv leder. Det var sådan både Mussolini, Hitler og Mugabe kom til magten," siger han.

Det er dog langt fra alle sydafrikanere, der vil stemme på COPE - endsige har hørt om det nye parti. ANC er stadig det foretrukne parti for de fleste sorte. De seneste meningsmålinger peger på, at ANC igen vil få lige over 60 procent af stemmerne, mens COPE og DA vil få hver omkring 10 procent. Men målingerne er usikre, idet mange nye vælgere stemmer for første gang - og fordi betydeligt flere end normalt har sagt, at de stadig er i tvivl om, hvem de vil stemme på.

Vil slå ihjel for Zuma

Men der er ikke tvivl om, at Jacob Zuma er en folkehelt, for især den store, sorte underklasse i verdens mest ulige land. Hans afslappede og flamboyante facon, sangene om hans elskede maskingevær - hans slagsang hedder 'Giv mig min maskinpistol' - og hans zulu-dans iført leoparddragt går rent ind.

Netop Zumas zulu-baggrund har gjort ham populær hos mange, og hidtil har alle ledere af ANC været xhosa'er. Zuluerne har deres eget parti, Inkhata, men mange zuluer ser frem til at få en præsident fra deres stamme, hvilket kan flytte stemmer over til ANC.

Zuma selv giver ikke mange interview, men lader sine løjtnanter komme med udmeldingerne. Således var det lederen af ANC's ungdomsafdeling, Julius Malema, der, da Zuma i 2005 blev anklaget for voldtægt, sagde, at kvinden må have haft en "hyggelig stund", da hun ellers ikke ville være blevet til morgenmad. Sidste sommer, under COPE's fødsel, var det også Malema, der var "klar til at gribe til våben og dø og slå ihjel for Zuma."

Selv håber COPE at få mellem 20 og 30 procent af stemmerne. Også politiske kommentatorer spår, at revolutionen nok vil lade vente på sig. COPE har haft mindre end et halvt år til at nå ud til landets 47 millioner indbyggere.

Tim du Plessis, der er redaktør for den store Pretoria-avis Beld, forudser et systemskifte, men først i 2014.

"Hvis ANC igen får to tredjedele, så er det en katastrofe, men man skal ikke regne med et systemskifte før til næste valg. Men kommer ANC under to tredjedele, så er muligheden for at tøjle Zuma større," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu