For en måned siden trykkede klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) på knappen, der satte en 70 meter høj vindmølle på 850 kilowatt i omdrejninger på pladsen foran Bella Centret i København. Et godt billede på Danmark som energimæssigt foregangsland, når klimaforhandlere fra alverdens lande til december mødes i centret til FN's klimatopmøde.
Men om et år er møllen standset og pillet ned igen. Vindmøllen er, som det udtrykkes i den kommunale miljøgodkendelse, blot et "særdeles spektakulært blikfang" for topmødet, udtænkt af Statsministeriets Klimasekretariat. Ikke nogen varig del af Danmarks nye, klimavenlige energiforsyning.
På samme måde hersker der betydelig usikkerhed om realiteterne bag de tal for udbygning af vindkraft til lands, som regeringen har lagt frem.
"Fra 2008 til 2012 udbygger vi vindmøllekapaciteten med 1.300 megawatt (MW) - 800 MW på havet og 500 på land," sagde Connie Hede-gaard, da hun i december præsenterede den nye lov om vedvarende energi.
Men der skal skrues dramatisk op for tempoet for at nå det mål. Ved den seneste opgørelse fra Energistyrelsen var der - foruden blikfanget ved Bella Centret - kun rejst én stor vindmølle herhjemme siden årsskiftet. En mølle på 3,6 MW i Ringkjøbing-Skjern kommune. Dertil en ydmyg husstandsmølle på 11 kilowatt ved Hedensted.
I 2008 blev der på land installeret ny vindkraftkapacitet på 39 MW - et mærkbart skridt fremad i forhold til de forudgående fire år, hvor udviklingen stod helt stille, men fortsat meget lidt i forhold til målet og til rekordåret 2000, hvor der med Svend Auken (S) som minister blev opstillet hele 644 MW.
Ved nærmere granskning er målet for 2012 da også mere beskedent.
Oppustede tal
Af de omtalte 500 MW skal de 350 sikres via realisering af en gammel politisk aftale fra 2004 om udskiftning af 175 MW ældre møller med 350 MW nye inden udgangen af i år. Der er altså ikke tale om ekstra 350 MW. De resterende 150 MW skal ikke opføres inden 2012, men kommunerne skal blot finde egnede pladser til dem.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V), der har ansvar for sikring af pladser til nye møller, ser optimistisk på målet for udskiftningsordningen. For nylig udtalte ministeren, at man til sommer formentlig kun mangler at finde plads i kommunerne til 10 MW for at opfylde kravet om de 350 MW.
Hos Kommunernes Landsforening er formand for teknik- og miljøudvalget Jens Stenbæk (V) mindre skråsikker.
"Det er ikke umuligt, at vi når målet, men det ser svært ud på nuværende tidspunkt," siger han og henviser til, at planlægningen i kommunerne gik delvis i stå sidste år på grund af usikkerheden knyttet til regeringens og Folketingets forhandlinger om den ny lov om vedvarende energi.
"Nu er planlægningen i gang, men vi kan jo ikke vide, i hvilket omfang, borgeres indsigelser i høringsfasen for nye lokalplaner forhindrer nogle af placeringerne," siger Jens Stenbæk.
At vedtage lokalplaner med plads til 350 MW nye møller er imidlertid ikke det samme som at opføre dem. Ifølge Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening, er dét helt umuligt at nå - også selv om udskiftningsordningen for nylig er blevet forlænget med et år.
"Selv om man nu siger, man er ved at have fundet de nye pladser, så kan man ikke nå at opstille vindmøller på dem i løbet af i år og næste år. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre," siger Bjerre. F.eks. kan klager til Naturklagenævnet forsinke eller helt udelukke nogle af udskiftningsprojekterne.
DF's fingeraftryk
Når det gælder placeringen af de nye 150 MW, viser den seneste status fra Miljøministeriets By- og Landskabsstyrelse, at kommunerne faktisk planlægger for op imod 900 MW. Spørgsmålet er imidlertid, hvor mange af de møller, der kan opføres, og hvor hurtigt det kan ske.
Den helt store usikkerhedsfaktor er den såkaldte værditabsordning, som Dansk Folkeparti fik presset ind i det seneste energiforlig: Retten for potentielle vindmøllenaboer til at søge erstatning fra mølleejeren for muligt ejendomsværditab.
"Der hersker i øjeblikket stor usikkerhed og frygt omkring ordningens virkninger. Mange kommuner holder sig tilbage med planlægningen, indtil de kan se, hvordan de første sager med krav om erstatning falder ud," siger Asbjørn Bjerre.
Hvis en potentiel mølleejer skal betale erstatning til sine naboer, så udhules projektets økonomi. Det kan føre til, at projekterne opgives.
Blandt de bekymrede er Elselskabet Vattenfall, der både har eksisterende og planlagte vindmøller på land.
"Det er noget, vi er rigtigt, rigtigt kede af, for vi tror virkelig, det bliver en hæmsko for opstilling af vindmøller i Danmark fremover," siger Arne Rahbek, kommunikationskonsulent hos Vattenfall.
Hos Energinet.dk, der skal administrere den ny erstatningsordning, oplyser elmarkedschef Nicolaj Nør-gaard Petersen, at der indtil nu er kommet 27 anmodninger om erstatning fra naboer til potentielle møller. Endnu er der ikke truffet nogen afgørelser.
Kommunernes Landsforening tror, at det trods usikkerheden vil være muligt at udpege pladser til de 150 MW nye møller inden 2012.
"Nogle steder kan det forestående kommunalvalg sætte planlægningsprocessen i stå," siger Jens Stenbæk med henvisning til, at vindmølleprojekter kan være kontroversielle og true lokalpolitikeres genvalg.
"Omvendt har mange kommuner i dag et stærkt fokus på klimaproblemet og vil gerne gøre alt, hvad de kan for at fremme vedvarende energi."
Kort horisont
Både Danmarks Vindmølleforening og Vattenfall mener, at den korte planlægningshorisont på Christiansborg er en hæmsko for både kommuner og dem, der vil opføre møller på land. Energiforliget sætter kun vindmøllemål for 2010 og 2011, men såvel kommuner som energiselskaber planlægger for meget længere perioder.
"Der er meget lang vej til indfrielse af regeringens ambition om 50 pct. el fra vindmøller i 2025," siger ArneRahbek fra Vattenfall.
Klima- og energiminister Connie Hedegaard mener, at det seneste energiforligs nye rammebetingelser for vindmølleprojekter på land skal have tid til at virke.
"Der er gjort rigtig mange ting for at sikre lokal interesse, og meldingen om, at kommunerne udpeger lokaliteter for op mod 900 MW viser, at mange faktisk står på hovedet for at finde plads til nye møller. Selvfølgelig er der den usikkerhed, at der kan blive klaget over enkeltprojekter, men det er jo en del af vores demokrati. Det giver i sidste ende bedre beslutninger, som sikrer lokalt medejerskab til vindkraften," siger Connie Hedegaard.
Om de langsigtede rammer siger ministeren, at "intet tyder på, at efterspørgslen på vindkapacitet bliver mindre de kommende år. Behovet vil vokse støt - det kan ingen borgmester eller borger være i tvivl om."
I Påsken var jeg på Falster ved Grønsund og tænkte at set fra Stubbekøbing kunne der sagten stå en række store vindmøller på den lange dæmning mellem Bogø og Møn - en strækning som ellers kun bruges til trafik. Kunne det ikke se flot ud?
Kan opsætningen og nedtagningen af den 70 m høje vindmølle ved Bella Centret ikke ses som et symbol på Fogh Rasmussens klima og miljøpolitik.
PS: Tak til Jørgen Steen Nielsen for endnu en god artikel.
Vindmøller er et gode. Bare de ikke ligger i min baghave. Det er typisk at når det drejer sig om vindmøller så opfattes protesterne som værende udgået fra DF'ere eller lokaltosser. Når en metrostation, som kun i anlægsfasen kommer til at genere nogen, ikke passer parnasset står alle de rigtige meninger sammen.
Det er meget vigtigt at møllerne ikke kommer til at genere og enhver, der bor i nærheden af en megastor vindmølle ved hvor meget en mølle generer. Det gør den ikke på Østerbro, men der bor faktisk også folk på Lars Tyndskids mark. Skal de ikke også beskyttes?