Læsetid: 3 min.

En umulig dialog

Durban II-konferencen åbnede præcis så kaotisk, som man kunne frygte. Danmark og resten af EU havde været bedre tjent med at blive hjemme
21. april 2009

Danmarks beslutning i 11. time om at deltage i FN's racismekonference, Durban II, i Genève i Schweiz, ligner hverken fugl eller fisk. Danmark deltager ligesom en række andre EU-lande kun på ambassadørniveau, mens Tyskland, Holland, Polen og Italien sammen med USA, Canada, Israel og Australien har besluttet at boykotte konferencen.

Med sin beslutning om at deltage uden at gøre det på topniveau udstilles både EU's pinagtige splittelse på et væsentligt udenrigspolitisk område, samtidig med at man også understreger en forståelig ambivalens i forhold til at deltage i den politisk betændte sag, som Durban II har udviklet sig til.

Spørgsmålet er også, om ikke det havde været mest fornuftigt at boykotte, selv om der findes gode argumenter både for og imod.

For ganske vist har arrangørerne i FN's Menneskerettighedsråd, anført af formandslandet Libyen, luget ud i slutdokumentet, så det ikke længere indeholder krav om, at kritik af religion skal sidestilles med racisme. Ude af slutdokumentet er også angrebene mod Israel for at være en racistisk stat.

Iransk svovlbyge

Dialogens vej skal altid søges, når den er mulig, og når nu arrangørerne har lyttet til de vestlige landes kritik og trusler om boykot ved at tilrette slutdokumentet, er man så ikke forpligtet til at møde frem?

Ikke nødvendigvis. Det blev illustreret allerede ved åbningen i går. Her lykkedes det den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, fra talerstolen at udspy en svovlbyge mod FN og Israel, som i løbet af få minutter fik aktiveret en større udvandring blandt de vestlige deltagere, herunder den danske repræsentation.

Dermed understregede Ahmadinejad, at det er muligt, at slutdokumentet er rettet til, men dagsordenen for konferencen er ikke nødvendigvis ændret. Derfor vil de kommende dage højst sandsynligt blive op ad bakke for de vestlige delegerede, hvor der ikke bliver tale om dialog, men om en resignerende forsvarsposition.

Derfra kan man iagttage hovedparten af konferencen, anført af de muslimske lande, i den islamiske konferenceorganisation, OIC, sætte religionskritik og Israel på dagsordenen. For selv om religionskritik og anklager mod Israel er skrevet ud af slutdokumentet, så indeholder det stadig støtte til en FN-arbejdsgruppe, der skal undersøge en udvidelse af racismekonventionen med henblik på et eventuelt forbud mod "forhånelse af religion" og udbredelse af "karikaturtegninger".

Politiserende råd

Det understreger, at problemet er dybere end blot Durban II-konferencen. FN's Menneskerettighedsråd blev i 2006 dannet til afløsning for Menneskerettighedskommissionen, som den daværende generalsekretær Kofi Annan mente kastede en "skygge over FN" på grund af sin politiserende praksis.

Men efterfølgeren er om muligt gået endnu længere. Domineret som det er af OIC-landene og stater som Kina, Rusland og Cuba, mens EU-landene, USA og Canada er i mindretal. Man har med andre ord sat stater som Libyen, Saudi-Arabien, Zimbabwe, Sudan, Kina, Rusland og Cuba til at føre an i det internationale samarbejde om menneskerettigheder.

Når de forsøger at påvirke en dagsorden, der blandt andet skal beskytte religion mod kritik, sker det ikke af hensyn til den enkeltes religiøse følelser, men fordi det er i deres interesse at minimere den demokratiske kritik i deres egne lande. Således har rådets fordømmende resolutioner hidtil hovedsageligt været rettet mod Israel.

Problemet er, at FN indtil videre er det eneste internationale forum for samarbejde om menneskerettigheder. Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe de vestlige lande kan undgå en kritisk granskning af hele FN-systemet med henblik på at finde alternative fora. Forløbet omkring Durban II og Menneskerettighedsrådets farceagtige gidseltagning af menneskerettighedssagen vidner under alle omstændigheder om, at udvandingen er godt i gang helt af sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Weitze Mylund

Det var da en dybt propagandistisk artikel, som tilsyneladende ikke har andet formål end at mistænkeliggøre og tilsvine FNs menneskerettighedsråd.

Palle Weis skriver:
"Man har med andre ord sat stater som Libyen, Saudi-Arabien, Zimbabwe, Sudan, Kina, Rusland og Cuba til at føre an i det internationale samarbejde om menneskerettigheder"

Hvad snakker han om? Ud af de 47 medlemmer af FNs menneskerettighedsråd finder man hverken Libyen, Zimbabwe eller Sudan!

http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/membership.htm

Og selv om Kina, Rusland, Saudi-Arabien og Cuba ganske vist sidder i Rådet, er det vel noget af en overdrivelse at sige at de "fører an" i Rådets arbejde.

Selvfølgelig vil der være nogle lande repræsenteret i Rådet som "Vesten" ikke kan lide. Men sådan er demokrati! Rådet er demokratisk valgt på FNs generalforsamling og selvfølgelig vil "EU-landene, USA og Canada" være i mindretal. Havde Palle Weis forestillet sig, at denne lille håndfuld lande kaldet Vesten skulle dominere FNs arbejde? Det havde da været totalt udemokratisk.

Det er ikke Menneskerettighedsrådet som er godt i gang med at udvande sig selv. Det er denne smædekampagne i flere vestllige medier (nu også Information) som er godt i gang med at ødelægge et fælles-nationalt samarbejde om menneskerettigheder.

Hvorfor lader Information sig spænde for denne vogn?

Den ytringsfrihed og trykkefrihed som Monrad, Grundtvig, Tscherning o.a. talte om op til 1849 var af en anden forestilling end den, som vi læser i kap.7 i 1953-grundloven, og den har en helt anden karakter efter vore dages erkendelse af muslimske medborgere. Meget af det, der som her skrives i danske aviser, er udtryk for en religiøs-kristen tankegang, og sammnblandingen af religion og ytringsfrihed er just ikke en opfindelse i Durban, men har været praktiseret i årevis herhjemme i bl.a. Jyllandspostens angreb i tekst og tegning på muslimer, en anakronisme til den redaktionelle linie i 1930'erne og til grundlovens indførelse af blasfemi. I ytringsfrihedens navn vil man rent ud sagt ikke længere høre på, hvad andre har at ytre sig om, men slukker og går, så man bliver fri for dialogen. Dagen efte kan man udsende bandbullerne, for man frygter at være kommet i mindretal og blive magtesløs, klynger sig til demokratiske rettigheder og foreslår - ligesom DF - at afskaffe de gamle konventioner og indstifte sine egne menneskerettigheder. Grundloven er i forvejen fuldstændiggjort af terrorlovene og dens frihedsrettigheder smager da af liberalisme, men vi ville nok bedre forstå anderledes tænkende på socialismens grundlag.

Christian Schønbeck:

Hvorfor lader Information sig spænde for denne vogn?

Det må du nok spørge om, Schønbeck.

Når man læser hvad Palle Weis skriver, sidder man ofte tilbage med en mistanke om, at han har kopieret indholdet og argumentationen fra Jyllands Posten, og at den egentlige forfatter hedder karen Jespersen, Ralf Pittelkow eller noget i den stil...

Der er åbenbart en ny udvikling i gang på Information skal man tro Informations udsendte medarbejder Mads Qvortrup og avisens chefredaktør Palle Weis' omtale af Durban II konferencen.
Hvor POLITIKEN idag skriver i lederen af Thøger Seidenfaden: "Bravo Per Stig - Fint dansk diplomati giver DF lang næse" og sekunderes af Uffe Elleman Jensen i Berlingske Tidende. (Samtidig med at der iøvrigt lige nu meldes om enighed om FN's racismeaftale.)
Så erklærer Information fra Durban II sin fulde tilslutning til Søren Espersen og DF:
"Despoter sætter sig på menneskerettighederne" hedder det fra Qvortrup fulgt op af Weis: "Danmark og resten af EU havde været bedre tjent med at blive hjemme".
Fælles er imidlertid for alle danske medier jeg har frekventeret, at ingen af dem mener, vi læsere mv behøver at belemres med, hvad den Iranske præsident rent faktisk sagde i sammenhæng, kun brudstykker refereres, taget ud af sin sammenhæng ? eller..? Det har vi ikke en kinamands chance for at vurdere selv.
Og jeg stoler ikke på hverken Qvortrup eller Weis i denne sag og iøvrigt slet ikke på nogen - heller ikke Thøger og Politiken, når Israel er involveret. Så kan man være helt sikker på at dobbeltstandarder er reglen ikke undtagelsen.
Derfor lad os få den fulde tekst af ham "galningen", så vi kan se hvad han denne gang fik liret af.
Som regel er der nemlig tale om en skønsom blading af (en del faktisk) guldkorn som selv blind høne finder og så det rene vrøvl.

Jørgen Garp:

"Og jeg stoler ikke på hverken Qvortrup eller Weis i denne sag og iøvrigt slet ikke på nogen - heller ikke Thøger og Politiken, når Israel er involveret. Så kan man være helt sikker på at dobbeltstandarder er reglen ikke undtagelsen."

Helt enig med Garp. Den danske presse lyver i en grad så man skulle tro det var løgn, og i denne sag er Dagbladet Information ikke et hår bedre end den øvrige borgerlige presse.

I går kunne man eksempelvis i TV2s nyheder opleve at speakeren fortalte at Mahmoud Ahmadinejad, fra talerstolen havde benægtet holocaust.

Bagefter så man så sekvensen med udtalelesen om holocaust og her havde TV2 været så uforsigtigt at tekste det Ahmadinejad, sagde, og man kunne således konstateret at han IKKE benægtede holocaust, men derimod kritiserede israelerne og vesten for at have misbrugt holocaust til at forsøge at legitimere de mange ugerninger som zionisterne har begået.

Det var en helt bevidst og direkte løgn fra TV2s side, og det har simpelthen været kendetegnende for den samlede danske presses dækning af konferencen.

Man kunne godt få en fornemmelse af at Dagbladet Information i denne sag ligger under for en art gruppepres, og at man simeplthen ikke har modet og integriteten til at bryde med den løgnagtige, fordrejede og propagandistiske linje som den øvrige presse har lagt...

Man kan også finde en udskrift her:

http://www.foreignpolicyjournal.com/2009/04/21/full-text-of-president-ah...

Det er i øvrigt påfaldende når man læser talen at den jo er sober ordentlig og velargumenteret, og bortset fra at den iranske præsident er meget kritisk overfor Vesten og at han sætter fingeren på nogle ømme punkter, er der jo ikke noget som helst i talens indhold, der kan berettige en udvandring.

den iranske præsident har med sin tale i den grad formået at stille Vestens dobbeltmoral og hykleri til skue...

Hej Tak for henvisningerne, så får man da mulighed for lidt selvstudium.
Har iøvrigt lige hørt Uffe Elleman i TV2 News helt nøgternt og sobert analyserer konferencen og accepten af at uenighed er et vilkår - ikke noget at skabe sig over.
Men, men Uffe brillierer unægtelig og på en billig baggrund- Palle Weis og Information &DF!!

Hvis nu Irans præsident ikke endnu engang havde kvajer sig ved at omtale Israel som den mest racistiske stat ever og paralleliserer til Nazi'erne, men i stedet havde fastslået kendsgerningerne, at Israel er og altid har været en kolonistat oprettet på Vestmagternes foranledning med FN's støtte og accept osv - og p.g.a. af europæiske forbrydelser mod menneskeheden, så kunne intet EU land eller andre have fundet nogen som helst grund til at udvandre under talen.
Men fjolset giver lige præcis de gamle koloni- og slavestater det figenblad, de behøver, for at undgå, at se deres egne forbrydelser gennem århundreder i øjnene - herunder inddragelse af det forfulgte jødefolk - af europæerne - i deres fortsattte kolonoialistiske eventyr, nu med olien som fokuspunkt.

Jacob Weitze Mylund

Ingen tvivl om at Ahmedinejad misbruger sin taletid på konferencen til at score en masse billige point ved at fremstille sig selv som forkæmperen for den palæstinensiske sag og som manden der tør at stille sig op og tale Vesten imod.

Ahmedinejad er en populist ligesom Bush var det.

Men jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor EU-landene vælger at udvandre og derved giver Ahmedinejad endnu mere opmærksomhed og bidrager til billedet af det dobbelt-moralske Vesten.

Denne barnlige opførsel (fra EU-landenes side) er jo blot vand på Ahmedinejads mølle.

Forhåbentligt kan EU-landene tage ved lære af Norges udenrigsminister som talte lige efter Ahmedinejad og brugte en del af sin taletid på at kritisere Ahmedinejads tale.

Se, det er en både modig og demokratisk opførsel.