Læsetid: 3 min.

Uro i Thailand overstået, men konflikten fortsætter

De voldelige uroligheder i Thailand er overstået for denne gang. Men den dybe kløft i samfundet, som igen og igen gør thailandsk politik til en gadekamp, er der fortsat
15. april 2009

BEIJING - De sidste dages voldelige protester mod regeringen i Thailand endte i går, da de sidste demonstranter forlod området omkring premierministerens kontor, som de havde holdt besat. Deres ledere sagde, de ville undgå en fortsættelse af de blodige kampe, efter hæren var rykket ind for at gennemtvinge den undtagelsestilstand, der blev indført søndag.

Men det betyder ikke, at Thailands dybe, langvarige politiske krise er overstået.

"Optøjerne var et oprør mod det etablerede samfundssystem og den gamle elite. Den konflikt er langt fra løst," siger Johannes Dragsbæk Schmidt, Thailand-ekspert og lektor ved Aalborg Universitet.

Inden demonstranterne begyndte deres retræte, havde deres protester ført hovedstaden Bangkok ud i kaos. To blev dræbt og over 100 såret i sammenstød mellem regeringsmodstanderne og militæret. Soldater skød advarselsskud i luften, mens demonstranter satte ild til busser og bildæk og indtog indenrigsministeriet.

Inden da var regeringen blevet ydmyget, da demonstranter hen over weekenden stormede et storstilet topmøde mellem lederne fra 16 asiatiske ASEAN-nationer. Mødet blev aflyst, og statslederne blev evakueret med helikopter.

Rød og gul

Uroen er blot det seneste udslag af en langtrukken kamp om Thailands politiske fremtid. Thailænderne viser deres politiske ståsted ved farven på deres T-shirt. De sidste dage har det været de rødklædte tilhængere af den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, der har været på gaden.

Den røde farve symboliserer forandring, en forandring fra det, som deres modstandere klædt i gult symboliserer: beskyttelse af det traditionelle elitestyrede og kongetro samfund, og afskyen ved Thaksin, som de anklager for at have stået i spidsen for et populistisk, korrupt styre.

Det var de gulklædte, der gennem langvarige demonstrationer fremprovokerede det ublodige militærkup, der i 2006 tvang Thaksin fra magten. Thaksin - der har sagt, at hans politiske idol er den italienske regeringschef, Silvio Berlusconi - lever nu i selvvalgt eksil i London, efter han er blevet dømt for korruption.

Efter demokratiet blev genindført lykkedes det også de gulklædte at presse yderligere to ministerpræsidenter fra magten. De anklagede begge for at være Thaksins marionetdukker. Den nuværende premierminister Abhisit Vejjajiva kom til magten, efter de gulklædte demonstranter indtog Bangkoks internationale lufthavn i slutningen af november og til sidst tvang hans forgænger - der var Thaksin-støtte - fra jobbet som Thailands leder.

Nye spilleregler

De gulklædte er organiseret af Folkealliancen for Demokrati (PAD) - men ironisk nok er det ikke demokrati, de advokerer. Med den begrundelse, at de er for uuddannede til at kunne vælge Thailands leder, ønsker PAD at tage stemmeretten fra landets fattige landbefolkning, der konsekvent har stemt på Thaksin og hans støtter.

I løbet af det kortvarige militærdiktatur, efter Thaksin blev smidt på porten, ændrede militæret forfatningen i et forsøg på at ændre spillereglerne til den udskældte premierministers modstanderes fordel. Militæret udpeger en tredjedel af repræsentanternes hus, og det nåede at udpege nye dommere og udskifte topfolk i hele statsadministrationen, og "startede en regulær forfølgelse af alt, der lugter af Thaksin-støtter," siger Johannes Dragsbæk Schmidt.

Thaksin havde i sin tid som ministerpræsident stor støtte fra de rødklædte demonstranter, der hovedsageligt er fra Thailands landområder eller fattige fra byerne, som nød godt af Thaksins politik med gratis sygesikring, subsidier til landsbyerne og et udvidet velfærdsprogram. De mener, at deres demokratiske rettigheder er taget fra dem, og kræver, at Abhisit træder tilbage og udskriver valg. De anklager ham for at være kommet uretfærdigt til magten via aftaler bag lukkede døre uden en demokratisk proces.

Burma-modellen

Men et valg alene vil ikke kunne løse konflikten, mener Johannes Dragsbæk Schmidt.

"Hvis Abhisit og regeringen går af og udskriver nyvalg, er det ret sikkert, at Thaksins støtter vil vinde valget. Og så vil det gå i hårdknude igen, ved at PAD-tilhængerne vil gå på gaden igen i protest," mener han.

I landet, der har oplevet 18 militærkup siden 1930'erne, er der berettiget frygt for, at hæren, der i vid udstrækning støtter PAD, igen vil reagere på det politiske gadeslagsmål ved at overtage magten.

"Der er umiddelbart to mulige udfald: Den ene er, at militæret bliver nødt til at gribe ind. Den anden er, at Thailands konge, Bhumibol, griber ind, og via kongens mellemkomst skabes der en forbrødring. Kongen er jokeren. Kongehuset er den eneste institution, der fortsat nyder stor respekt i begge lejre," siger Dragsbæk Schmidt.

"Det sidste er det optimistiske scenarie".

Det pessimistiske er, som han siger, den burmesiske model - hvor militæret vil føre Thailand politisk set nærmere og nærmere på nabolandet, der styres af en militærjunta.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu