BOSTON - Mere end fire måneder efter Barack Obamas overtagelse af præsi-dentembedet sidder stadig ca. 600 mænd interneret i den amerikanske fangelejr på Bagram-basen i Afghanistan uden at råde over et minimum af basale juridiske rettigheder.
"Civile afghanere bliver ofte tilbageholdt under razziaer i private hjem, blot fordi amerikanske soldater finder et kalashnikov-gevær eller som følge af vidneudsagn fra en rivaliserende klan eller stamme. Når de ankommer til Bagram, får de intet at vide om årsagen til deres arrestation," fortæller Gabor Rona, leder af den internationale juridiske afdeling i den amerikanske gruppe Human Rights First.
Gabor Rona vendte for nylig hjem fra en 10-dages researchrejse til Afghanistan og har siden mødt repræsentanter for en arbejdsgruppe i USA's justitsministerium, som i juli måned vil aflægge rapport til præsident Obama med anbefalinger til, hvordan USA skal håndtere de tilbageblivende 240 terrormistænkte fanger i Guantánamo-lejren på Cuba.
Men der er ikke konkrete planer om, hvad den amerikanske regering skal gøre med de 600 fanger på Bagram-basen, selv om de strengt taget har krav på samme retsgarantier som de tilbageholdte i Guantánamo-lejren. USA's højesteret anerkendte for nogle år siden Guantánamo-fangers 'habeas corpus'-rettigheder.
En forbundsdomstol tilstod for nylig samme habeas corpus-rettigheder til tre ikke-afghanske fanger i Bagram-lejren, der oprindeligt blev arresteret uden for Afghanistans grænser. Den kendelse er blevet anket af Obamas justitsministerium.
Ender i blindgyde
Obama-regeringen behandler de 600 afghanske fanger som retsløse. Præsidenten har endog undladt at skænke dem status som krigsfanger. De bevarer det stempel - "ulovlig fjendtlig kombattant" - som præsident George W. Bush gav dem.
"De har absolut ingen mulighed for at bestride gyldigheden af deres tilbageholdelse, hvorvidt de er skyldige eller uskyldige. De får ikke at vide, hvad de er mistænkt for. Nogle kan blive frigivet i løbet af 10 dage, andre kan sidde inde i årevis," fortæller Gabor Rona, der havde lejlighed til at tale med en række tidligere Bagram-fanger.
"Når de bliver løsladt, modtager de ingen forklaring på misforståelsen, ej heller nogen kompensation," siger Rona. Han kalder behandlingen "en grov krænkelse af de universelle menneskerettigheder og en ekstrem selvødelæggende måde at føre krig på".
I mandags fortalte avisen The New York Times i en rapport fra Kabul, at selv en amerikansk hærkaptajns bestræbelser på at få løsladt en Bagram-fange, som tilsyneladende blev arresteret i september på falske præmisser, er endt i en blindgyde. I et kafka'sk træk har Forsvarsministeriet i stedet startet en undersøgelse mod kaptajn Kirk Black, en politibetjent med flere års erfaring fra Baltimore.
Den amerikanske regering hævder, at Genéve-konventionerne giver den hjemmel til at tilbageholde fjendtlige kombattanter fanget på slagmarken i ubestemt tid. Men det er ifølge Gabor Rona en fejltolkning af krigskonventionerne. Rona ved, hvad han taler om. I sin tidligere stilling var han rådgiver for Det Internationale Røde Kors' juridiske afdeling i Genéve.
"Genéve-konventionerne gælder kun i mellemstatslige konflikter. I det tilfælde skænkes soldaterne særlige privilegier. I væbnede konflikter mellem en stat og en oprørsgruppe anses sidstnævnte for kriminelle og er derfor underlagt landets strafferetslove, i dette tilfælde Afghanistans eller USA's," forklarer Gabor Rona.
Det betyder helt konkret, at præventiv varetægt i princippet ikke er i strid med folkeretten; blot skal de tilbageholdte nyde samme basale juridiske rettigheder som andre individer mistænkt for kriminelle aktiviteter. De har endvidere ret til at blive stillet for en domstol.
"Afghanske fanger i Bagram har med andre ord habeas corpus-rettigheder," fastslår den amerikanske menneskeretsadvokat.
Det argument bestyrkes af omstændigheden, at næsten ingen bliver tilbageholdt i Afghanistan under regulære kampe - altså på slagmarken.
"I virkeligheden sker det ved politilignende razziaer mod ubevæbnede civile, som om de var almindelige kriminelle," fortæller Rona.
Han understreger dog, at et lille tal af de tilbageholdte på Bagram-basen uden tvivl er terrorister skyldige i krigsforbrydelser. Det samme gør sig formentlig gældende i Guantánamo-lejren, som præsident Obama til gengæld planlægger at lukke inden 20. januar næste år.
Civilt retssystem holder
I en tale i sidste uge overraskede præsident Obama mange af sine tilhængere i amerikanske menneskeretsgrupper ved at foreslå oprettelsen af et præventivt varetægtsystem og bevarelsen af en revideret udgave af Bush-tidens militære domstole.
Præsidentens begrundelse er, at amerikanske forbundsdomstole ikke er udstyret til at håndtere terrormistænkte, der er blevet udsat for tortur under forhør, eller som bevisligt er knyttet til al-Qaeda, men som aldrig har deltaget direkte i terrorhandlinger.
En arbejdsgruppe i Justitsministeriet vil efter alt at dømme foreslå oprettelsen af en national security court bestående af tidligere forbundsdommere, der skal afgøre, om en terrormistænkt skal løslades, stilles for en civil eller militær domstol eller ganske enkelt tilbageholdes på ubestemt tid.
Denne idé er blevet heftigt kritiseret af menneskeretsgrupper, herunder Human Rights First. Gabor Rona protesterer også:
"Civile domstole i USA har retsforfulgt og dømt 125 internationale terrorister skyldige i årenes løb. Der er absolut intet i vejen for, at vores retssystem ikke kan gøre det samme med fangerne i Guantánamo. Vores domstole ved, hvordan de skal veje individers rettigheder op mod statens behov for beskytte sine efterretningskilder."
Om de militære domstole siger Rona: "Uanset hvor meget præsident Obama prøver at reformere Bushs militære domstole i Guantánamo, vil de altid være Forsvarsministeriets opfindelse. Anklager, forsvarer, dommere, nævninge, advokater og appeldommere - alle tilhører militæret. En militær domstol kan pr. definition ikke være en uafhængig instans. Det er kun en civil domstol."
