Læsetid: 6 min.

Årets Grand Prix-hit: Nabokrig

Sangene til årets Internationale Melodi Grand Prix er nu på plads. I år står den på nabokrig og etniske konflikter i bedste sendetid. Og ikke mindst værtslandet Rusland er hårdt ramt
Georgiske Stefane & 3G vandt det nationale Grand Prix, men sangen -We don't wanna put in- skabte ravage og kan ikke opleves på lørdag.

Georgiske Stefane & 3G vandt det nationale Grand Prix, men sangen -We don't wanna put in- skabte ravage og kan ikke opleves på lørdag.

David Teteloshvili

12. maj 2009

Det Internationale Melodi Grand Prix har altid været en populærkulturel seismograf på de politiske brydninger i Europa og omegn. I slutfirserne handlede adskillige sange om Berlinmurens fald. I 1968 blev den spanske sanger byttet ud efter ordre fra Franco, da hun ønskede at repræsentere Spanien ved at synge på catalansk. Og herhjemme forsøgte Arne Würgler sig i 1989 i det danske Grand Prix med den kritiske sang "Nu er jeg blot en stemme" mod det indre marked.

Årets Grand Prix er ingen undtagelse, når det kommer til den særlige syntese af pop og politik. Det må især værtslandet Rusland sande.

Efter Ruslands invasionskrig i Georgien sidste sommer besluttede de georgiske myndigheder til at begynde med, at landet skulle boykotte årets Grand Prix, da finalen bliver afholdt i Moskva her i maj. Siden ombestemte man sig, og en telefonafstemning afgjorde, at landet skulle sende disconummeret "We don't wanna put in" af sted som årets bidrag. Ikke nok med, at 'put in' lyder meget som navnet på Ruslands premierminister, som det skråles hen over de heftige discorytmer, resten af omkvædet går: "the negative move is killing the groove".

Det blev for meget for russerne. En russisk Grand Prix-fan skrev rammende på YouTube ved den georgiske musikvideo: "Mange har gennem tiden forsøgt at kneppe Rusland. Ingen af dem er af samme grund i live mere. Så held og lykke med det."

Med optræk til en konfliktfyldt opfølgning på Ossetien-miseren i bedste sendetid fik også den europæiske fjernsynsunion, EBU, der står bag Grand Prixet, kolde fødder. Frem af skuffen blev trukket konkurrencens regelsæt, der blandt andet forbyder eksplicitte politiske budskaber i sangene. Georgien blev bedt om at ændre i teksten eller sende et andet bidrag. Fjernsynscheferne i Tbilisi valgte i stedet som noget tredje helt at trække stikket. Så i år er der intet bidrag fra landet.

Ironisk nok deltog Georgien sidste år, blot et par måneder før Ruslands invasion af landet, i det Internationale Melodi Grand Prix med sangen "Peace will come".

Sangerinden var blind, hvilket måske kan forklare det nu noget åbenlyse fejlskud.

Svensk russer-fobi

Rusland har i det hele taget travlt med at få ryddet op i andre landes drillerier. Selv om der næppe er tale om en ny karikaturkrise under optræk, så har forholdet mellem Rusland og Sverige også været på frysepunktet. Hvorfor? Jo, i et pausenummer i årets svenske Grand Prix-finale blev der opført et potpourri over alle de populær- etnografiske forestillinger om Rusland, som kunne rystes sammen på scenen i tre minutter til dunkende technorytmer: en dansende bjørn i kæder, letlevende russiske damer med røde stjerner trykt på rumpetten, kasak-dansere med vamsede huer, mafiabosser med raslende vodkaflasker, soldater fra den røde hær og et par babusjkaer i fuld vigør.

Det faldt ikke i god jord hos den russiske ambassade i Stockholm, hvor ambassadøren prompte anklagede det svenske tv for 'russer-fobi' og mente, at de ansvarlige ville gøre sig bedre "på en anstalt end på en scene", som han udtalte til flere svenske medier.

Det fik fjernsynsselskabet til at sende en buket undskyldningsblomster til ambassaden, hvilket så igen fik den svenske tabloidpresse til at gå i selvsving og en socialdemokratisk udenrigspolitisk ordfører til at kræve, at den svenske regering stod fast på ytringsfriheden.

Foreløbigt det sidste i sagen, men skulle Sverige klare sig dårligt i Moskva til maj, forventer flere svenske Grand Prix-kommentatorer, at forholdet igen vil fryse til. Vi vender tilbage til Rusland, men først et smut helt sydpå til de varmere himmelstrøg, der dog også rummer lidt russiske intriger.

Den anden vej

Rusland er ikke det eneste land, der er draget på invasionskrig i det forgangne år. Også Israel har haft kampflyene på vingerne tidligere i år over Gaza. Og også her hænger territoriale konflikter og Grand Prix sammen.

"There must be another way" hedder Israels bidrag til årets Internationale Grand Prix. Og skulle man være i tvivl om, hvad den titel hentyder til, så er man det ikke længere, hvis man følger debatten i de israelske medier. For sjældent har en popsang skabt så meget furore på de breddegrader. Sangen synges nemlig som en duet mellem Achinoam Nini, som er en kendt jødisk sangerinde, og Mira Awad, der er arabisk-israeler.

Mens sangen, der både synges på hebraisk, engelsk og arabisk og rummer strofer som "when I cry, I cry for both of us", ellers er fredelig nok, er debatten omkring duoen og sangen det på ingen måde.

Mira Awad, som tilhører den femtedel af Israels syv millioner indbyggere, der er arabere, er under et stort pres for at trække sig.

Arabere i Israel og på Vestbredden har været på gaderne for at demonstrere mod, at hun lader sig bruge i "den zionistiske propaganda", som der står på flere bannere. Og i en underskriftsindsamling argumenteres der for, at duoen "er med til at skabe et falsk billede af Israel som et fredssøgende land. Som et land, hvor der er fredelig sameksistens. Og dermed er med til at legitimere bomberne fra den israelske hær".

En af underskriverne af brevet er den arabisk-israelske skuespiller Mohammad Bakri: "Jeg er ked af, at Mira lader sig bruge. Det er en skændsel at repræsentere Israel i disse tider," siger han til den israelske avis Haaretz.

Mira Awad har indtil videre forholdt sig relativt tavst til kritikken og udtalt, at hun er for sameksistens og tror på livet og løsninger frem for krig. Palæstinenserne har gennem de seneste tre år arbejdet på selv at komme med i det Internationale Grand Prix. Foreløbigt uden held.

En rigtig jøde på scenen

Mira Awad og Achioam Nini har ikke kun skabt ballade ved at rippe op i konflikten mellem Israel og Palæstina. Også internt i Israel er der opstået en del forvirring - for mens Mira Awad, der altså er arabisk-israelsk, ligner en europæisk jøde, så ligner Achioam Nini, der som sagt er jøde, en araber. Så den etniske forvirring er total lige midt i bedste sendetid.

"Måske vil det få nogle til at genoverveje deres forestillinger og fordomme," siger Achioam Nini til Haaretz.

For bare to år siden vakte det opsigt, da en kendt kvindelig tv-vært og kandidat for Kadima-partiet fra det russiske miljø i Israel, som samtidig sidder i det råd, der udpeger landets Grand Prix-deltagere, udtalte, at landets Grand Prix-stjerner skal se rigtigt jødiske ud:

"Vi skal vælge repræsentanter, der ikke kun går an rent kunstnerisk. De bør ikke have et arabisk udseende. Og vi bør sørge for, at de også kan repræsentere landet rent politisk, for eksempel når det kommer til deres holdninger til krigen mod Libanon," sagde Anastasia Michaeli dengang til den jødiske kulturportal Ynet.

Det udløste klaps fra stort set alle partier i Knesset, og selv det ultrareligiøse Shas-parti kaldte ytringen for racistisk og bad radiorådet om at undgå unødig polarisering af det israelske samfund - også når det kom fra det russiske miljø.

Ukrainsk trojansk hest

Og det bringer os tilbage til Rusland og dets egne interne etniske konflikter. For som Information tidligere har skrevet, stiller Rusland i år op med den ukrainske sangerinde Anastasia Prijhodko. Og det har fået vinderen af vinterens ukrainsk-russisk gas-krig op af stolen, for hvordan kan en ukrainer repræsentere Rusland?

Præsident Medvedev har fået tilsendt protestbreve fra sure russere, og rygterne om stemmefusk og muldvarpe-operationer har fået cheftaburetterne på den ansvarlige tv-station til at ryste.

Den gode stemning under årets Grand Prix er også truet fra en helt anden kant. Arrangørerne af homo-paraden i Moskva, der de foregående år er blevet både aflyst af myndighederne og overfaldet af højre-nationalister og religiøse grupperinger, har taktisk nok valgt at placere årets forsøg på at gennemføre en parade på selvsamme dag, som Grand Prixet afholdes i Moskva. Altså mens verdenspressen og millioner af seere fra hele verden tuner ind for at se, hvad russerne har at byde på.

Så selv om der har været arbejdet hårdt på det modsatte, kommer blandingen af sød popmusik og benhård politik i den særlige Grand Prix-aftapning også i år ud til millioner af hjem i allerbedste sendetid.

I

Det Internationale Melodi Grand Prix sendes den 16. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu