Analyse
Læsetid: 4 min.

Hvor er atomstormagternes moralske autoritet?

Nedrustnings-forhandlingerne mellem USA og Rusland er kun optakten til et svært og omfattende opgør med atomvåben
Udland
19. maj 2009

Hvis man interesserer sig for atomvåben, var den store nyhed mandag, at Pakistan hastigt øger sit atomarsenal. Det var på forsiden af New York Times, en af verdens bedste aviser. Men måske afspejler det fraværet af konkurrence på dette felt, at 'nyheden' først kommer frem nu efter en høring i det amerikanske senat for flere dage siden. I torsdags svarede USA's øverste militære chef, admiral Mike Mullen, med et enkelt ord, da han blev spurgt, hvorvidt han har set tegn på vækst i Pakistans atomarsenal. Ordet var "ja".

Det er naturligvis ganske sensationelt, at Pakistan bruger enorme beløb på udvidelse af et arsenal, som ikke har nogen værdi i kampen mod den trussel, som landet er udsat for fra oprørere. Og det er ganske faretruende, at mulighederne for, at oprørerne får fat i atomvåben, kan vokse i takt med, at arsenalet bliver større. Så måske vil denne nyhed, nu hvor New York Times har skabt opmærksomhed, trænge gennem skodderne, som hos store dele af pressen ellers stort set udelukker den atomdebat, som præsident Obama har fået genstartet mellem specialister.

Den generelle tavshed er forbløffende, fordi overvejelserne i såkaldte ekspertkredse med stor sandsynlighed vil bestemme, hvorvidt atomvåben bliver en større eller mindre faktor i storpolitikken. Udviklingen i Pakistans arsenal rejser således spørgsmålet: Kan de store atommagter med nedrustning danne et eksempel til efterfølgelse for de mindre atommagter og de lande, som overvejer anskaffelse af atomvåben?

I den forbindelse er presseomtale og mere 'folkelig' debat ikke uvæsentlig. Det er klart USA's og adskillige eksperters forventning, at verdensopinionen kan udgøre en magtfaktor, som baner vej for generel atomafrustning. Håbet er, at hvis atomvåben bredt anses for nytteløse militært og farlige for verdens sikkerhed, vil presset på de kredse, som vil bevare og opruste atomarsenalerne, vokse.

Optimisme i Moskva

Det er dette håb, som allerede lægger pres på USA og Rusland. I Moskva mødes forhandlerne i dag til den første længere runde i de såkaldte START-forhandlinger, som skal redde en vigtig traktat, der udløber i december. Desuden vil man, så afrustningssignalet står klart, stræbe efter et nyt loft over arsenalerne, formentlig på omkring 1.500 kampklare bomber på hver side.

Begge parter lufter stor optimisme. Det skyldes delvist, at Obama er mere imødekommende end Bush, når det gælder russiske interesser. Man har desuden beskåret forhandlingernes dagsorden, så særligt vanskelige emner er blevet udskudt. Det amerikanske forsvar imod atomraketter er russerne stadig imod, og der er i nedrustningsforhandlinger en sammenhæng mellem offensive og defensive våben, idet traditionel visdom er, at man med mange offensive bomber kan overvælde et forsvar. Men det er besluttet, at missilforsvaret ikke skal inddrages i START-forhandlingen lige nu. Tilsyneladende vil parterne også udsætte håndteringen af, hvad man skal gøre med bomber, som ikke indgår i det aktive arsenal. Der er flere i lagre end på raketter og bombefly, så begge parter kunne teoretisk set kaste sig ud i massiv oprustning, hvis lagrenes beholdninger blev anvendt.

Set fra et forhandlingssynspunkt er problemet, at gensidig kontrol med dem er svær. Der er tegn på, at præsident Obama med bistand fra Rusland har påvirket holdningen til atomvåben i mange andre lande. Deltagerne i traktaten mod spredning af atomvåben har således netop gennemført et rimelig vellykket møde, som skal forberede en stor konference til næste år. Man har fået aftalt en dagsorden; det lykkedes ikke op til den forudgående konference i 2005, som da også blev en fiasko.

Virtuelle atommagter

Der er således mulighed for, at indsatsen mod spredning kan blive mere effektiv. I denne indsats spiller atomagenturet IAEA en vigtig rolle, og dets chef, Mohamed ElBaradei, har netop varslet, at hvis man ikke forbedrer indsatsen, vil op til 20 stater "temmelig snart" være, hvad han kaldte "virtuelle" atommagter. De vil besidde viden og materialer til atomvåben, så de hurtigt kan fremstilles.

ElBaradei efterlyste "konkrete handlinger" inden konferencen i 2010, så de store magter kan besidde 'moralsk autoritet' til at bringe de virtuelle atommagter på andre tanker med budskabet: Nu er det også jeres tur!

Men det er netop, når man ser på de 'konkrete handlinger', at en del pessimisme kan opstå. Som mange andre efterlyser ElBaradei fremskridt i forbindelse med traktaten, som forbyder prøvesprængning af atomvåben. Den er endnu ikke trådt i kraft, fordi en række stater, deriblandt USA, ikke har ratificeret den. Obama vil godkende traktaten, men det er ikke åbenbart, at Senatet vil gå med til det. Obamas rådgivere vil gerne nedskære USA's arsenal til mindre end 1.500, måske 500-1000. Men fra russisk side fremhæves, at så skal andre atommagter med i en nedrustningsaftale, og det er heller ikke afgjort, hvor langt ned USA's militær vil gå. USA's chefforhandler, Rose Gottemueller, har skrevet, at man ikke kan få andre atommagter med, hvis NATO ikke afskaffer de amerikanske atomvåben, som er stationeret i Europa, og det er der endnu ikke tegn på, at NATO vil.

Så vi kan regne med, at de aktuelle forhandlinger mellem USA og Rusland kun danner optakt til et meget kompliceret og omfattende opgør, som måske vil mobilisere andet end såkaldte eksperter til debat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her