Læsetid: 4 min.

Blodsporene begynder i Berlin

Selvom studenten Benno Ohnesorgs morder var Stasi-agent, var mordet næppe planlagt af den østtyske efterretningstjeneste, vurderer de to historikere, der i sidste uge afslørede forbindelsen. Men en tidligere afsløring kunne formentlig have reddet menneskeliv
Siden Karl-Heinz Kurras- navn blev fundet på Stasis lønningsliste, har hele Tyskland kredset om muligheden for, at drabet på studenten Benny Ohnesorg skulle have været en bestillingsopgave fra Kurras- overordnede i Ministeriet for Statssikkerhed. Men det er det dog intet, der tyder på.

Siden Karl-Heinz Kurras- navn blev fundet på Stasis lønningsliste, har hele Tyskland kredset om muligheden for, at drabet på studenten Benny Ohnesorg skulle have været en bestillingsopgave fra Kurras- overordnede i Ministeriet for Statssikkerhed. Men det er det dog intet, der tyder på.

HANNIBAL HANSCHKE

29. maj 2009

Mordet på Benno Ohnesorg var næppe planlagt af Stasi, vurderer de to forskere, der i sidste uge afslørede, at Ohnesorgs morder, Karl-Heinz Kurras, var Stasi-agent. Til gengæld er de ikke i tvivl om, at afsløringen havde ændret alt, hvis den var kommet ud tidligere - ikke mindst den lige linje fra Ohnesorgs død til RAF og den tyske militarisering.

"Hvis oplysningerne om Kurras var kommet for dagen dengang, ville den form for terrorisme måske slet ikke have fundet sted i Tyskland," siger Helmut Mueller-Ensbergs, der sammen med kollegaen Cornelia Jabs afdækkede Karl-Heinz Kurras' personlige sagsakter.

Da Kurras den 2. juni 1967 skød og dræbte den 27-årige student Benno Ohnesorg i en berlinsk baggård, lagde han samtidig grunden til en væsentlig del af den tyske venstreterrorismes selvforståelse. Nu raser debatten i Tyskland igen. For hvad ændrer de nye oplysninger?

Drabet, der fandt sted under en voldsom demonstration mod shahen af Iran, blev af studenteroprørerne kædet sammen med forældregenerationens nazistiske krigsforbrydelser og de samtidige krigshandlinger i Vietnam. I de fleste større tyske byer gik vrede unge mennesker på gaden med håndmalede skilte og protesterede mod 'det politiske mord' på deres jævnaldrende studenterkammerat.

Mistillid til retsstaten

Da retten under påskud af utilstrækkelige beviser senere friholdt Kurras for skyld blev en hel ungdomsgenerations mistillid til den vesttyske retsstat og det parlamentariske system endegyldigt cementeret. Den vidt udbredte skuffelse over Kurras' frifindelse skulle vise sig at blive en af de mest afgørende katalysatorer i radikaliseringen af den tyske venstrefløj.

Den danske Tysklands-ekspert, tidl. professor og forfatter Per Øhrgaard, mener at dét er det, der gør afdækningen af Kurras' ansættelse hos Stasi vigtig:

"Der, hvor det kunne have ændret noget, er selve processen mod Kurras, hvor politiet destruerede bevismateriale for at redde ham, og det havde de nok ikke gjort, hvis de vidste, at han var Stasi-agent," forklarer Øhrgaard og understreger processens vigtighed:

"Hvis han var blevet dømt, ville det have ændret på den forbitrelse, der samlede sig om frifindelsen. Måske havde RAF set anderledes ud. Ulrike Meinhof var eksempelvis overordentlig forbitret over frikendelsen af Kurras. Hvis han var blevet dømt, ville mange i stedet have sagt: 'Vi lever trods alt i en retsstat'."

Ohnesorgs døds vigtige rolle for den tyske terrorisme sås blandt andet direkte i navngivningen af terrorgruppen 'Bewegung 2. Juni', der stod bag bortførelsen af CDU-politikeren Peter Lorenz. RAF-terroristen Gudrud Ennslin anskuede på sin side drabet på Ohnesorg som et uomtvisteligt tegn på nødvendigheden af et voldeligt opgør med det kapitalistiske system.

Derfor gav det rystelser gennem Tyskland, da det i sidste uge kom frem, at Ohnesorgs morder i virkeligheden var Stasi-agent.

Forbindelsen blev afsløret af to tyske historikere, der til daglig arbejder på Birthler-arkivet i Berlin med at gennemsøge uudforskede Stasi-dokumenter. Under et forskningsprojekt om dødsfald ved Berlin-muren stødte Cornelia Jabs og Helmut Mueller-Ensbergs, der indtil for nylig også var tilknyttet Syddansk Universitet, ved et tilfælde på Karl-Heinz Kurras' personlige sagsakter.

Men selvom de nye oplysninger kaster lys over gerningsmandens tilknytning til Stasi, der rækker helt tilbage til 1955, 12 år før Ohnesorgs død, forbliver selve årsagen til drabet stadig indhyllet i spørgsmålstegn og ufunderede formodninger.

Skød 'for sjov'

Siden Kurras' navn blev fundet på Stasis lønningsliste, har den tyske presse naturligvis kredset om muligheden for, at drabet på Ohnesorg skulle have været en bestillingsopgave fra Kurras' overordnede i Ministeriet for Statssikkerhed. Men der er intet, der tyder på, at Kurras modtog ordre om at udsøge sig et attentatoffer. Snarere antyder sagsakterne, at Stasi i første omgang blev forskrækket over deres egen agents utilregnelige adfærd, hvorfor man efterfølgende lod kontakten til Kurras stilne af.

Historikeren Helmut Mueller-Ensbergs mener heller ikke, at Stasi var involveret i Ohnesorgs død:

"For mig personligt er der ingen tvivl om, at der ikke var tale om et beordret mord. Stasi-agenter i Vesttyskland havde som regel kun til opgave at samle informationer. Muligvis var der også andre agenter, der virkede mere aktivt, men de historiske beviser er indtil videre ikke sikre nok til at udtale sig om den slags."

Det betyder imidlertid ikke, at Kurras' stil ikke bar præg af hans tilhørsforhold, mener Mueller-Ensbergs:

"I stedet er der visse personlige træk, der kan bruges til at gøre Kurras' handling mere plausibel. Han var våbenfanatiker og tilbragte det meste af sin fritid på skydebanen. Han var autoritetsfikseret og kom godt overens med den østtyske socialisme på grund af den autoritære ledelsesstil, der prægede partiet."

I tiden efter drabet var den offentlige vrede og forargelse med til at trække de indre linjer hårdt op og dermed destabilisere den vesttyske republik. DDR-regimet var ikke sen til at fremstille Ohnesorg som offer for den fascistiske militarisme i vest. Blandt andet blev ungpionerer fra Freie Deutsche Jugend udkommanderet til at stå sørgeparade langs den østtyske del af ruten, da Ohnesorgs lig blev kørt fra Berlin til begravelse i Hannover.

Den 81-årige Kurras, der i dag lever i Spandau uden for Berlin, har efter afsløringen i sidste uge åbent erkendt sit virke som Stasi-agent, men har stadig ikke til sinds at bidrage til motivforskningen. Da en journalist i anledning af de nye oplysninger spurgte den gamle agent, hvorfor han skød, svarede han vrissent "for sjov".

Færre døde

Ifølge Mueller-Ensbergs er det ikke utænkeligt, at dele af den voldsomme terror i 1970'erne og 1980'ernes Tyskland og dermed også menneskelige tab kunne være undgået, hvis oplysningerne om Kurras' forbindelse til Stasi var kommet for dagens lys i rette tid:

"Jeg tror, at resultatet havde været færre døde på begge sider. De personer, som i dag betragtes som terrorister, men som i deres eget verdensbillede var revolutionære, havnede i en voldsspiral, der eskalerede, så det kostede døde på begge sider. Hvis terrorismens rødder går tilbage til Ohnesorgs død, så har blodsporene også deres begyndelse her."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Ristinge

Det virkeligt afgørende for radikaliseringen og frustrationen - er ikke om manden var agent for den ene eller den anden - men at han blev beskyttet for konsekvenserne af sine handlinger.

Det forhold dokumenterer at reaktionære kræfter havde kontrol i Vesttyskland og at de var villige til at beskytte en studentermorder.

Alt andet er for så vidt ligegyldige spekulationer.

Jørgen Mathiasen

Der er nu nye oplysninger i Kurras-sagen:
Vestberlins Staatsschutz havde allerede i 1965 mistanke om, at Kurras var agent for DDR. Man undersøgte sagen, men Kurras skaffede sig et alibi, der foreløbig lukkede sagen.

De tyske historikere informerede Birthler-myndigheden (opbevaring og forskning i Stasi-dokumenter) om sagen Kurras den 4 maj, men Birthler tillod først 14 dage senere en offentliggørelse. Det skete derefter i Franfurter Allgemeine og ZDF.

Til almindelige oplysning: Wolf Biermann-vennen Marianne Birthler er leder af "stasi-myndigheden".