Læsetid: 3 min.

Borgerkrigs-spøgelset går igen i Irak

Den voldsomme stigning i antallet af bombeangreb de seneste måneder er sunnimuslimsk gengældelse for, hvad de ser som de regerende shiaers udrensningsmanøvrer
En af de sårede efter gårsdagens selvmordsbombeangreb i Kirkuk i det nordlige Irak. Seks blev dræbt, og dermed har i alt 502 irakere mistet livet i den voldsbølge, der har hjemsøgt landet siden januar.

En af de sårede efter gårsdagens selvmordsbombeangreb i Kirkuk i det nordlige Irak. Seks blev dræbt, og dermed har i alt 502 irakere mistet livet i den voldsbølge, der har hjemsøgt landet siden januar.

MARWAN IBRAHIM

13. maj 2009

I går blev seks nye navne føjet til listen over dødsofre i den terrorbølge, der har hærget Bagdad, men også de nordlige oliecentre Mosul og - som i går - Kirkuk, siden den ny amerikansk-irakiske sikkerhedsaftale trådte i kraft den 1. januar. Ifølge aftalen har irakiske styrker afløst USA-tropper som "sikkerhedsgaranter" i de større byer - og det synes at være problemets kerne.

I alt 502 personer er ifølge nyhedsbureauet AP's opgørelse slået ihjel, primært med bil- og selvmordsbomber, og primært rettet mod shiamuslimske mål på den ene eller anden måde knyttet til premierminister Nuri al-Malikis regime: politistationer, offentlige kontorer, sikkerhedsstyrker, men også markedspladser og nabolag, hvor al-Malikis Dawa-parti står stærkt.

April blev den blodigste måned siden september sidste år med 343 dræbte, og selv om der er et stykke vej op til de firecifrede månedstal, der prægede rædselsårene 2005-2007, har voldsbølgen fremkaldt amerikansk panderynken og begyndende tvivl om, hvorvidt det lader sig gøre at trække hovedparten af de 140.000 amerikanske soldater ud af Irak med udgangen af 2011.

Øget spænding

Men Iraks stærke mand, premierminister Nuri al-Maliki, er fortrøstningsfuld:

"Iraks sikkerhed berøres ikke af den amerikanske tilbagetrækning," forsikrede han Nancy Pelosi, den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, der i sidste uge var i Bagdad med en stribe ubehagelige spørgsmål.

"Og vi behøver ikke amerikanske tropper i byerne, efter at vi har overtaget sikkerhedskontrollen. Vi koncentrerer os nu om at udbygge efterretningstjenesterne, tilføjede han.

Al-Maliki røbede dermed for første gang, at kontrollen med Iraks borgere øges med nye sikkerhedsforanstaltninger og mere hemmeligt politi.

I de seneste uger og måneder har spredte sammenstød mellem al-Malikis regeringsstyrker og sunnimuslimske militser og bevæbnede grupper skabt øget spænding i hele landet. Regeringens overtagelse af sikkerhedskontrollen i byerne har nemlig medført intensivering af en proces, der allerede så småt var sat i gang, nemlig at fjerne sunnimuslimsk indflydelse i først og fremmest Bagdad, men også i de vigtige oliecentre, Mosul og Kirkuk, i det nordlige Irak på kanten af den kurdiske autonome region.

Sunnimuslimerne i den såkaldte 'Tawafiq'-bevægelse (Opvågnen, red.), der har pladser i det irakiske parlament, og hvis væbnede grupper i 2006 gik over til amerikanerne i en manøvre, der dels handlede om bestikkelse, dels om træthed af de udenlandske al-Qaeda-terrorister, der havde overtaget modstandskampen, bliver i stigende grad marginaliseret af den shia-dominerede regering.

Gamle regnskaber

For en uge siden blev den sunnimuslimske militante leder Nadhim al-Jabouri og to af hans brødre anholdt nord for Bagdad og sigtet for terrorisme.

Det viste sig, at sigtelsen var tre år gammel og drejede sig om mord på shiamuslimer under de sekteriske stridigheder i 2006. I mellemtiden var al-Jabouri-klanen blevet hyret af amerikanerne som hjælpetropper i kampen mod al-Qaeda-terrorismen - et træk, der drastisk forbedrede sikkerhedssituationen i Irak.

En sunnimuslimsk politisk leder og klanmedlem, Sheik Mustafa Kamil al-Jabouri, kaldte arrestationen for "et komplot, der skal underminere vores styrke" - underforstået i Bagdad, hvor sunnimuslimerne regerede enevældigt under Saddam Husseins styre.

Sunni-muslimerne, som kun modstræbende lod sig indrullere i Iraks politiske proces, beskylder nu al Maliki-regeringen for at gøre gamle regnskaber op frem for at fortsætte den udsoningsproces, der blev indledt for et par år siden under amerikansk overopsyn.

Mange sunnier siges nu at have genoptaget kontakten til det ikke-statslige al-Qaeda-netværk, hvis agenter igen strømmer ind fra Syrien og indsættes mod regeringsmål - som det var tilfældet med et terrorangreb på en restaurant i Bagdad, hvor 57 blev dræbt, men hvor én af de i alt fire tunesiske al-Qaeda-aktivister overlevede længe nok til at fortælle historien.

Sadr tilbage

Den amerikanske tilbagetrækning fra byerne og den planlagte nedtoning af Irak-engagementet har således skabt en ny situation, der ligner den gamle: klan- og sektkonflikter i frit udbrud.

Således har den shiamuslimske mullah Moqtada Sadr vist sig offentligt for første gang i de to år, hvor han har brugt tiden på at studere teologi i Irans hellige by, Qom.

Og hvor viste han sig? Såmænd i Ankara, hvor han førte samtaler med præsident Abdullah Gül og premierminister Recep Tayyip Erdogan - begge sunnimuslimer. Det er et signal til al-Maliki: 'Pas på!'

Iagttagere venter nu på, at den våbenhvile, Sadr indgik med al-Maliki i foråret 2008, afblæses - Sadrs Mehdi-milits er stadig intakt, og han har fremdeles en loyal blok i det irakiske parlament bag sig.

Sker det, bliver den aktuelle sunni-shia-konflikt pludselig til et trekantsdrama - med helt uberegnelige konsekvenser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Jørgensen

Religion ikke er hovedårsagen til volden i Irak. De forskellige militser kæmper hovedsageligt om magt og penge - dette bevises ved at amerikanerne købte dem over på deres side. Al qaeda er sandsynligvis de eneste der bekymrer sig om religion, men den eneste grund til at de kan operere i Irak igen, er at de forskellige militser bruger dem som våben i deres egen kamp for magten. Da miliiserne blev betalt for fred, var det pludseligt muligt at stoppe al qaeda. At Sadr anklager Maliki for at terrorisere Shia muslimer, er et udtryk for at Sadr ser sin magtbase udfordret af en stærkere irakisk centralregering, og et af de mest magtfulde kort i kampen med den, er at anklage regeringen for at være pro-sunni. Hvis der skal være fred i Irak, kræver det et opgør med de magtfulde militser.