Læsetid: 4 min.

Dansk ekspert: Rusland er verdens sikreste gasleverandør

De europæiske energiselskaber er en langt større trussel mod europæisk energisikkerhed end den store afhængighed af russisk gas. I stedet for at bygge dyre nye rørledninger uden om Rusland burde EU koordinere gasproduktionen i Det Indre Marked, siger flere eksperter
De europæiske energiselskaber er en langt større trussel mod europæisk energisikkerhed end den store afhængighed af russisk gas. I stedet for at bygge dyre nye rørledninger uden om Rusland burde EU koordinere gasproduktionen i Det Indre Marked, siger flere eksperter
22. maj 2009

Antirussisk hysteri har ramt Europa-Kommissionen og den europæiske presse, når den forsøger at gøre russiske gasleverancer til den største trussel mod, at de euro-pæiske energiforbrugere kan holde varmen til vinter. Det mener den danske energi-forsker Jørgen Henningsen, der i 2006 blev pensioneret efter næsten 20 år i Europa-Kommissionen som blandt andet chefrådgiver i generaldirektoratet for energi og transport.

"Det er en fejlproblemstilling at forsøge at gøre sig uafhængig af russisk gas. De seneste 30 år har Europas gasforsyning ikke på noget tidspunkt været truet," siger Jørgen Henningsen.

I den seneste evaluering af energisikkerheden i EU udtrykker Europa-Kommissionen sin stærke bekymring over, at gasressourcerne bliver koncentreret på stadig færre hænder, men det strider mod virkeligheden, mener Jørgen Henningsen.

Selv under den 14 dage lange gaskrise i januar mellem Ukraine og det statsejede russiske Gazprom blev EU ikke ramt af gasmangel, da de europæiske reservelagre var næsten fyldte, på-peger han. Desuden udgør russisk gas kun omkring seks pct. af det samlede energiforbrug i EU.

I dag importerer Danmark ikke russisk gas, men fra 2011 har DONG Energy bundet sig til at aftage mindst en milliard kubikmeter russisk gas om året i 20 år, svarende til en fjerdedel af det årlige gasforbrug i Danmark. Derfor har DONG Energy længe forsøgt at slå det budskab fast, at der ikke er noget at frygte.

"Vi har ingen grund til ikke at tro på russerne. Vores forhold til dem svarer til det forhold, vi har til andre store leverandører. Gazprom har en fuldt professionel tilgang," siger koncerndirektør i DONG Energy, Kurt Bli-gaard Pedersen.

Selv om energiforsker Jørgen Henningsen i dag sidder i den danske regerings klimakommission, der skal undersøge muligheden for at frigøre sig fuldstændigt fra fossile brændstoffer, lovpriser han den danske aftale med russiske Gazprom.

"DONG elsker russisk gas, og det har de ret i. Jeg er tit meget uenig med DONG, men lige på dette område, er jeg meget enig," siger han.

EU's indre problemer

Som en konsekvens af Europa-Kommissionens energi-evaluering arbejder EU aktivt på at sikre andre gas-kilder. Det seneste eksempel er en politisk aftale om Nabucco-gasledningen, der til en pris af otte milliarder euro skal føre gas syd om Rusland.

Men i stedet for at investere i nye dyre projekter skulle EU hellere koncentrere sig om det opsplittede indre energimarked, som svækker den interne fleksibilitet, mener den amerikanske energiforsker Edward Chow fra tænketanken CSIS.

"Fra den anden side af Atlanten virker det lidt mystisk. Europa importerer allerede store mængder gas fra forskellige kilder, og selv om Rusland er en vigtig kilde, er det bare én af mange. For eksempel får Tyskland både fra Norge og Rusland. Men i Europa som helhed flyder gassen ikke så frit, som den burde, og det problem skulle EU have løst for flere år siden," siger Edward Chow.

Et indre marked for energi har siden forarbejdet til Det Indre Marked i 1987 mødt modstand i EU på grund af modsatrettede interesser blandt de store nationale energiselskaber. Dels mangler der et bedre energinet til især de nye medlemslande. Dels mangler der endnu en fælles regulering af området, der ville gøre alle EU-lande lige afhængige eller uafhængige af russisk gas.

Den svenske økonom Fredrik Erixon, der er direktør for tænketanken ECIPE, stoler ikke i lige så høj grad på Gazprom, men netop af den grund bør EU stå samlet, mener han.

"Det vigtigste skridt for Europa er at etablere et mere rationelt energimarked. På den måde kommer man også væk fra en markedsstruktur, hvor en enkelt spiller som Gazprom kan dominere hele markedet," siger Fredrik Erixon.

Kloge russere

Samtidig ville et indre energimarked styrke EU's forhandlingsposition over for Rusland, da man kunne optræde som en samlet enhed. Men problemet er, at det svækker den fri konkurrence, og derfor har man nedtonet de indre problemer, mener Jørgen Henningsen

"Liberaliseringen af gasmarkedet har ført til, at forsyningssikkerheden er blevet trængt i baggrunden til fordel for den umiddelbare gevinst. Men det er ideologisk lukket land, for man får aldrig Kommissionen eller de enkelte landes regeringer til at indrømme, at liberalisering ikke er så hensigtsmæssig ud fra et forsyningsmæssigt synspunkt. Så i stedet for får man det til at se ud, som om Rusland er et problem, men Rusland er den mest stabile energileverandør, vi har haft i Europa de seneste 30 år," siger Jørgen Henningsen.

Torpederer frit marked

Hos DONG Energy har man allerede sikret flere forskellige energileverandører ud over egenproduktionen fra Nordsøen, fortæller koncerndirektør Kurt Bligaard Pedersen. Han er enig i, at der skal etableres et indre energimarked, men han bryder sig ikke om, hvis Europa-Kommissionen skal til at købe gas ind til hele Europa.

"Jeg er ikke sikker på, om det vil give meget mere forsyningssikkerhed. Samtidig ville det torpedere det frie marked," siger Kurt Bligaard Pedersen.

Men alternativet er et skævt forhold til den ellers gode russiske leverandør, påpeget Jørgen Henningsen.

"Problemet er, at vi har gjort os kommercielt afhængige af Rusland. Specielt i en knaphedssituation som vi havde for et år siden, står Rusland kommercielt stærkere, fordi man i Rusland har ét selskab, der sælger til andre. På den måde har Rusland organiseret sig smartere, end vi har i Europa. Russerne har besluttet sig for, at gas er alt for vigtigt til, at man kan overlade det til liberalisering," siger Jørgen Henningsen.

Serie

Seneste artikler

  • Ruslands gaspression giver bagslag

    2. juni 2009
    Russisk afhængighed af europæiske gaskunder er vokset markant det sidste år. Gazprom har sat sig dyrt i kampen for at bevare kontrollen med Europa og har fuldstændig forsømt Kina som en alternativ kunde
  • Nye gaskriser vil uundgåeligt ramme Europa og Rusland

    25. maj 2009
    EU presser på, men Rusland nægter at indføre internationale regler på energimarkedet, da det vil svække Gazproms monopolmagt. Selv om de uundgåelige nye gaskonflikter vil blive tillagt politiske motiver, handler det dybest set om penge
  • EU's gasjagt kan føre til ny krig i Kaukasus

    25. maj 2009
    Rusland føler sig politisk truet af EU's stigende indflydelse i tidligere sovjetrepublikker. En analytiker vurderer, at en ny EU-gasledning i Kaukasus kan antænde endnu en af regionens frosne konflikter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Gudnæs

En bemærkelsesværdig konklusion, ikke mindst her lige inden EU-valget! Det er liberaliseringen af det europæiske gasmarked, som truer forsyningssikkerheden, mens det udskældte Rusland med sin statsstrukturerede energisektor er garanten for den fremtidige levering af gas.

Kan de europæiske politikere overhovedet længere skimte virkeligheden gennem deres mere og mere ideologisk farvede briller?

Stanley Opmann

Og så dette evige "vi". Rige fætter Tyskland og Schweiz kommer nok aldrig til at mangle gas, men var der ikke boligblokke i Rumænien og andre østlande (der hvor de "uintelligente" mennesker bor, som skal fratages deres stemmeret og i øvrigt bare har at møde op på deres arbejde på Nokia-fabrikken m.v. kl. 6.30 præcis hvis de ikke vil have en brintbombe i synet) hvor folk levede i minus 20 graders kulde i vinters?

Niels Madsen

Rusland har i virkeligheden aldrig brugt "gasvåbnet". "Gasvåbnet" er et af de fjendebillederne, der er opfundet af vestlige koldkrigere for at opretholde illusionen om at den anakronistiske koldkrigspagt Nato stadig har sin berettigelse og at Nato gør ret i at stå for næsten 70 % af verdens militærudgifter. Et svimlende beløb, der utvivlsomt kunne anvendes bdere til en mere fredelig og økologisk verden.

Når der har været problemer med leverencerne skyldes det at Ukraine benytter sig af den gratis mulighed som det hedengangne Sovjetsystem har spillet dem i hænde-- nemlig at gassen hovedsageligt skal passere Ukraine.
Vinterens gasstrid mellem Ukraine og Rusland blev løst ved at Ukraine fik 20% discount på prisen.

Rusland har netop sammen med Italien, Bulgarien og andre lande undertegnet en aftale om en ny gasledning "southstream" gennem Sortehavet som skal øge forsyningssikkerheden og mindske afhængigheden af Ukraine.
Ligeledes er der en "northstream" ledning igennem Østersøen på bedding i samarbejde med bla Tyskland og Holland.

Heinrich R. Jørgensen

Michael Gudnæs:
"Kan de europæiske politikere overhovedet længere skimte virkeligheden gennem deres mere og mere ideologisk farvede briller?"

Ja da. Centralisering, bureaukrati, muligheder for bestikkelse og total uigennemskuelighed er vejen frem, i politikernes og embedsmændenes Forenede Europa.

Frihandel, gennemskuelighed, effektivitet og rationelle løsninger går ganske enkelt ikke i spænd med EU's kerneværdier.

Det kan ikke undre at Rusland anses for en dygtig og farlig konkurrent.

Emil Rottbøll

"...var der ikke boligblokke i Rumænien og andre østlande (...) hvor folk levede i minus 20 graders kulde i vinters?"

Jo, visse af de østlige EU-lande frøs også. Men det skyldes ikke, at der ikke var gas nok i EU. Problemet er, at det fysiske net af rørledninger i de lande er rettet østpå. Så når der er problemer på den front, kan de ikke få gas vestfra. Svaret på problemet er at udbygge nettet - også som led i det indre marked.

Mht. Ukraines rolle i gaskrisen skal det retfærdigvis siges, at de havde og stadig får rabat på gassen, men Gazprom havde også helt urimelige krav undervejs i krisen. F.eks. da man forlangte 450 $ for tusind kubikmeter gas, mens prisen i USA var mindre end halvdelen af det, og priserne i EU forventeligt ville falde drastisk som følge af den lave oliepris. Det er sådanne krav, der gør, at Gazprom ikke er uden skyld i at blive kaldt Kremls forlængede arm.

Niels Madsen

Når man forhandler, så står man som regel langt fra hinananden i starten.

Resultatet af armlægningerne blev at Ukraine fik 20 % rabat på prisen.
Hvis der var andre gasledninger fra Rusland end den igennem Ukraine, var resultatet nok blevet et andet.

Og Rusland planlægger i samarbejde med lande i vest at bygge northstream og southstream--

man skal være noget af en koldkriger for at påstå , at det er et skalkeskjul for at Rusland planlægger at bruge "gasvåbnet"

en nøgtern iagttager vil nok hælde til den antagelse, at det tværtimod er for at forbedre forsyningssikkerheden.

Imponerende. Danske medier hævder over en bred kam, at Rusland bruger gassen som et politisk våben, skønt faktum er det modsatte. 32 lande er kunder hos russiske Gazprom. Mange med neutrale relationer andre med politiske spændinger, men det er altid Ukraine som beskylder Rusland for at stoppe forsyningerne. I august 2008 angreb Georgien Ossetien og dræbte russiske indbyggere og fredsbevarende styrker ( lækket EU rapport som kan læses i Der Spiegel nr. 17/20.4. 09). Under konflikten og efter var der ingen afbrydelse af gassen, og ingen klager kom fra Georgien, som betalte regningen til tiden og fik den gas, der var betalt for. Estland som ligeledes har et anstrengt forhold til Rusland og er 100% afhængig af russisk gas, har uden afbrydelse fået gas. Det samme gælder Polen, som også er stærkt afhængig af russiske gas. Hvorfor så det negative indtryk af Rusland? Man kan vist roligt beskylde de danske journalister for at være åndelige dovne ? Det er måske derfor aviserne er i krise, da informationer kan fås bedre og billigere andre steder.

Michael Gudnæs

De danske journalister - og de europæiske ditto - logrer vel bare for politikerne, som tilsyneladende har valgt at genoplive situationen fra den kolde krig, blot således at man nu har købt de østeuropæiske lande til sig med gyldne løfter (som næppe bliver opfyldt) sådan at Rusland i dag står uden forbundsfæller. Man kunne have valgt at gøre det anderledes, man kunne have valgt at inkludere Rusland i udviklingen af det nye Europa, men det skete ikke.

Rusland er for længst blevet træt af vestens moraliserende forelæsninger og den vestlige form for demokrati - som russerne i dag kalder 'dermokrati' ('lortokrati'). De udvikler så deres egen styreform. Og i den forbindelse har de altså valgt at betragte energisektoren som en strategisk sektor, som er for vigtig til at overlade til privat eje. Pointen med ovenstående artikel er vel den, at denne russiske model i virkeligheden er bedre, for så vidt i hvert fald angår forsyningssikkerheden, end EU's fanatiske liberalisering af snart sagt hvad som helst .

Og egentlig er jeg enig med dem. Liberalisering kan være meget godt indenfor produktion og handel af varer og tjenesteydelser i al almindelighed, men nogle ting er bare for store og for vigtige til at overlade i hænderne på bestyrelser og fonde med det kortsigtede afkast som vigtigste målsætning. Energiforsyning er en af dem. Jernbanedrift og postvæsen er andre. Konkurrence vil MÅSKE optimere pris/ydelse forholdet i nogle situationer, men truer samtidig med at undergrave stabiliteten indenfor den enkelte sektor fordi afkastet får højere prioritet end det almennyttige.

Michael Gudnæs

-Og ja, det er da imponerende at europæiske politikere og medier altid formår at vride virkeligheden ud af proportioner, så snart Rusland er involveret. I flere år har vi nu fået fortalt, at Rusland er en trussel mod forsyningssikkerheden. Virkeligheden er den, at russerne gennem årtier ike blot har leveret gas til Ukraine til vennepris, men oven i købet har leveret op til 10 % mere, end der blev betalt for. Denne overskydende gas har ukrainske politikere og embedsmænd derefter kunne sælge videre til vesten for en enorm profit, faktisk er det disse penge, som gennem årene har tilvejebragt de likvider som har gjort det muligt for Ukraine at udvikle sig til det måske mest korrumperede politiske system i Europa. Nu, hvor Ukraine vender sig fra Rusland og logrer for vesten (Er I egentlig klar over hvad der sker derovre? Det russiske sprog bliver forbudt i det offentlige rum, herunder skoler, på trods af at ca. 30 % af befolkning reelt er russere?), ønsker Rusland ikke længere at opretholde denne tradition mellem brødrenationer. Så Ukraine står i den umulige situation, at de politisk vender sig FRA Rusland, men økonomisk er helt afhængige AF Rusland. Hvis de ikke snart får orden på den butik, risikerer vi at landet revner med et brag.

Emil Rottbøll

Rolig nu, der er heller ingen grund til at falde i den anden grøft. At Europas gasforsyning ikke har været truet, betyder ikke, at der ikke har været uregelmæssigheder.
Georgien har gentagne gange oplevet forsyningssvigt pga. 'tekniske problemer', der pudsigt nok faldt sammen med politiske stridigheder. Det samme har Estland og flere andre lande.
Hvad enten der ligger politiske motiver bag de afbrydelser eller ej, er det aldrig en god ide at sætte sig selv i en situation, hvor man i for høj grad er afhængig af ét andet land.

Michael Gudnæs

Gazprom købe Dong? Er der noget, jeg er gået glip af, eller er dette starten på en ny konspirationsteori? De skal vel bare handle sammen fra 2011, ikke?

Men jo, selvfølgelig skal man ikke forsværge at gassen KUNNE blive brugt politisk i en kritisk situation, også mod EU. Men netop derfor er der vel god grund til at behandle hinanden med respekt, så den kritiske situation ikke opstår.

'Russia-bashing' er ikke blot dårlige manerer, det er heller ikke nogen frugtbar strategi.