Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danske penge investeret i kontroversiel olieudvinding

Pension Danmark, Sampension og Danske Bank er aktionærer i Statoil, der har investeret massivt i udvinding af tjæresand i Canada. Projektet truer både det globale klima og miljøet, sundheden og kulturen i området
I det vestlige Canada bliver træerne ryddet og jorden skrællet af, når tjæresandet skal udvindes. I de indianske landsbyer i området er indbyggerne begyndt at dø af kræft, efter at man er begyndt at udvinde olien, og Canada kan ikke leve op til Kyoto-forpligtelserne

I det vestlige Canada bliver træerne ryddet og jorden skrællet af, når tjæresandet skal udvindes. I de indianske landsbyer i området er indbyggerne begyndt at dø af kræft, efter at man er begyndt at udvinde olien, og Canada kan ikke leve op til Kyoto-forpligtelserne

Udland
18. maj 2009

Jagten på den sidste olie er gået ind. Verdens reserver af tilgængelig råolie er slunkne, og olieselskaberne har kastet sig over det vestlige Canada. Her findes klodens næststørste forekomst af olie efter Saudi-Arabien. Men det sorte guld er bundet i tjæresand, og udvindingen og raffineringen har katastrofale konsekvenser.

"Man ødelægger kæmpe skovområder, udleder store mængder kulstof, forgifter drikkevandet og gør folk syge," siger den prisbelønnedes journalist Andrew Nikiforuk, der sidste år udgav en kritisk bog om olieselskabernes offensiv i det naturskønne område.

Indtil videre er der blevet investeret over 900 milliarder kr. i den alternative udvinding af olie, og der er således tale om verdens største energiprojekt. Shell og Exxon-Mobil er blandt de selskaber, der allerede er i gang med at udvinde tjæresand i området, men i 2007 erhvervede også norske Statoil sig for 12 milliarder norske kr. retten til at stikke snabelen ned i den canadiske undergrund, hvor der ifølge eksperter er ophobet så store tjæresandsreserver, at man vil kunne udvinde mere end 150 milliarder tønder olie.

Dermed er også danske pensionskasser og banker involveret i projektet. Pension Danmark, Sampension, Danske Bank, Nordea, Nykredit, Sydinvest og Jyske Invest er nemlig alle aktionærer i Stat-oil.

Andrew Nikiforuk er sammen med andre canadiske kritikere af tjæresandsudvindingen blevet inviteret til landet af Greenpeace for at forklare danskerne, hvad det i virkeligheden er, vores penge går til.

"Vi er her for at fortælle en historie, som de færreste europæere kender til. Sandheden er, at I investerer i projekter, der ødelægger store områder af Canada og forringer hele verdens klima," siger journalisten, der sammen med resten af den canadiske gruppe har været i Sverige og Norge, før de kom til Danmark, hvor de i eftermiddag optræder på et debatmøde i København.

Klimatrussel

Forekomsterne af tjæresand findes under et skovområde med et areal større end England. I det felt, Statoil har erhvervet, ligger tjæresandet langt nede i jorden, og man må derfor pumpe damp og opløsningsmidler ned i undergrunden for at opløse tjæren, så den kan suges op. Når tjæresandet så er udvundet, bliver tjæren adskilt fra sandet ved hjælp af damp og kemikalier, hvorefter den bliver raffineret til råolie. Det kræver tre tønder vand pr. tønde olie og så store mængder energi, at den canadiske regering overvejer at bygge atomkraftværker for at reducere forbruget af naturgas, der dagligt svarer til, hvad det kræver at opvarme fire millioner huse.

Hele processen indebærer ud over det monstrøse vand- og energiforbrug store CO2-udledninger, op til 20 gange større end ved konventionel olieudvinding, og det er medvirkende til, at Canada overskrider sine Kyoto-forpligtigelser med 34 procent.

Desuden ledes flere milliarder liter spildevand fuld af kemikalier ud i gigantiske reservoirer i skovene, mens de giftige dampe når ned til grundvandet.

Og det rammer ikke alene miljøet. Den praktiserende læge John O' Connor har behandlet indbyggerne i den indianske landsby Fort Chipewyan, der ligger nord for tjæresandsforekomsterne ved floden Athabasca River, som løber forbi reservoirerne med giftigt vand.

Da han begyndte som læge i landsbyen, fortalte beboerne, at de stadig oftere var ude for, at fisk, de fangede i floden, og dyr, de skød i skoven, havde tumorer, når de skar dem op.

Selv opdagede han hurtigt, at der blandt beboerne i Fort Chipewyan var helt usædvanlig mange tilfælde af cancertyper, der kan være forårsaget af giftige stoffer.

"Det rapporterede jeg selvfølgelig. Men i flere år måtte jeg finde mig i, at myndighederne i Alberta forsøgte at få det til at se ud som om, jeg var hysterisk. Efter nogle år viste uafhængige undersøgelser dog, at der er en klar overrepræsentation af bestemte kræftformer i området," fortæller han.

Beskidte penge

Andre undersøgelser viste, at både grundvandet og vandet i Athabasca River indeholder store mængder af olierelaterede, kræftfremkaldende giftstoffer - for visse stoffers vedkommende mere, end man fandt i havet ud for Alaska, da tankskibet Exxon Valdez i 1989 gik på grund i Prince William Sundet og lækkede 42 millioner liter råolie.

"Alle reservoirerne lækker. Både ud i Athabasca River og ned i grundvandet. Det har eksperter nu slået fast med sikkerhed," siger Andrew Nikiforuk, der i sin bog kritiserer delstatsregeringen skarpt for alligevel ikke at gribe ind over for olieselskaberne.

"Ingen ved med sikkerhed, hvorfor regeringen ikke gør noget. Men det er selvfølgelig påfaldende, at de har store interesser i ikke at mistænkeliggøre olieselskaberne, som de tjener voldsomt mange penge på."

Indianerne i området tjener til gengæld ingen penge på projektet. Melina Laboucan-Massimo, der er af indiansk oprindelse, er vokset op i en anden landsby langs Athabasca River.

"Højesteret har udtalt, at vi råder over området. Men vi er aldrig blevet spurgt, om vi var indforståede med ødelæggelsen af naturen omkring os. Og vi har aldrig fået noget som helst ud af olieudvindingen. 14 milliarder canadiske dollar (66 milliarder kr., red.) er blevet hentet ud fra vores landområde i profit, og vi har stadig ikke rindende vand," siger hun og tilføjer:

"Men vi ville heller aldrig være gået med på nogen handel for at tjene på det. Det er beskidte penge. Blodpenge. Vi vil bare gerne kunne forsyne os selv."

Det lader sig imidlertid ikke gøre længere. Indianerne i området har altid fisket og jaget. Men fiskene er så fulde af giftstoffer, at man ikke længere må spise dem, og vilde dyr er der efterhånden ikke mange tilbage af i området.

"Vil danskerne virkelig være med til at støtte sådanne forbrydelser," spørger Andrew Nikiforuk, der fortæller, at den canadiske gruppe holdt et debatmøde i Sverige i sidste uge, hvor flere svenske Statoil-aktionærer var blevet inviteret. Og nogle af dem dukkede faktisk op.

"De var virkelig chokerede over, hvad de har investeret i," siger han.

Ifølge Greenpeace er også alle de større danske Statoil-aktionærer inviteret til debatmødet i eftermiddag.

Debatmødet, der er arrangeret af Greenpeace, foregår i Cinemateket kl. 13-16

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

martin sørensen

kort process overfor de selvskaber der ønsker at udgøre denne forbrydelse, det er på mange måder langt værre end den sag der var med den olie platform Brent Spar som shell ønskede at dumpe i 1997, aldrig har verden set et værre milljø svineri nogensinde, det er en reel miljø/klima forbrydelse fordøm canada for at tillade den forbrydelse fordøm alle selvskaber der støtter den aktivitet med deres invistering, jeg skrev dette læserbrev som blev udgivet i nordjyske i lørdags i harme over statoils aktiviteter og især i harme over invenstorenes vasken fingere, i denne sag jeg kontakter nu min fagforening for at brige min mening frem om pention danmarks shell statoil og BP, og imperial oil (esso) aktviteter. der alle er selvskaber som der deltager aktivt eller vil deltage i denne forbrydelse mod klimaet og naturen.

mit læserbrev
boykot tjæresans selvskaberne.

http://www.nordjyske.dk/debat/forside.aspx?ctrl=10&data=53%2c3266380%2c5...

CANADA: Langt, langt væk fra Ottawa, Canadas hovedstad, i delstaten Alberta oppe i Canadas dybe smukke vildmark og skove, foregår en international klima/miljø-forbrydelse åbenlyst for hele verden.

En forbrydelse, der i omfang faktisk er værre end fældningen af Amazonas sydamerikanske regnskov. I delstaten Alberta produceres ca. million tønder råolie dagligt, udvundet fra Albertas åbne tjæresand miner. Tjæresandolieproduktion er verdens største enkeltudleder af klimagassen CO2. Punktum.

Processen, der omdanner tjæresand til raffinérbar råolie, udleder følge Greenpeace ca. 13 gange mere CO2 pr. tønde olie end f.eks. Nordsø-olie.

Tjæresands-produktionen udleder ca. lige så meget CO2 som hele Danmarks befolkning. Hver tønde tjæresandsolie (159 liter) omdanner ca. 500 liter drikkevand til dybt forurenet, udrikkeligt spildevand med olierester fra tjæresandsproduktionen.

Flere millioner liter forurenet, urenset vand pumpes hver dag direkte urenset ud i gigantiske søer. Søer, der er så store, så de kan ses fra rummet. Uspoleret, unik, uerstattelig natur ødelægges bevidst for profit.

Som klimavært bærer Danmark et globalt ansvar. Det er vores sure, tunge pligt op til FN-mødet i december at påminde især rige lande som f.eks. Canadas regering om deres forpligtigelser.

Vi har pligt til at protestere og fordømme Canada. Vi skal påminde Canada om deres aftale. Kære Canada, I er medunderskriver af Kyoto-aftalen. Husk at som G8-land er jeres land, Canada, et af verdens rigeste lande. Canada, I har råd til at undvære pengene fra tjæresandsproduktionen.

Derfor fortjener Canada vores internationale fordømmelse for deres aktiviteter i Alberta. Rigtige venner påminder gode venner om deres fejltagelser. Danmark har i mange år været meget god ven og allieret med Canada.

Canada, som jeres ægte ven er vi er dybt skuffede over jeres klimaopførsel. Kære Canada, stop tjæresandolie-produktionen nu!

Klimaminister Connie Hedegaard, det er din pligt at påminde vores gode ven, Canada, om deres klimaaftale med verden. En aftale er en aftale. Hverken olieselskaber eller finansielle investorer skal have dette figen blad af undskyldning for at deltage i denne klima/miljø-forbrydelse. Derfor skal Canada fordømmes internationalt.

Som forbrugere bør vi vise en klima-jernnævepolitik over for de selskaber, der endnu ikke kan fatte et klart, enkelt budskab. Vi ønsker ikke den form for produktion foregå i vores eneste hjem, jordkloden.

Husk det gamle indianske ordsprog: ?vi låner jorden af vores børn og børnebørn?.

Stor tak til Greenpeace for deres kampagne om tjæresand. Igen viser Greenpeace vejen for verden. Jeg er stolt over at støtte Greenpeace.

Statoil skal have det gule kort, da Statoil overvejer at investere i tjæresandsolie-produktion. Jo helt rigtigt, tjæresandsproduktionen er ikke ulovlig. Canada har givet os lov. Javistm Shell gør det jo også. Men nej, produktionen er uetisk forkert, når I vælger at investere i en produktion, der ødelægger unik natur og udleder ekstremt meget mere CO2 end den normale olieproduktion gør. Boykot Statoil, hvis de vælger at producere olie fra tjæresand i Canada. 19. maj bestemmer Statoils bestyrelse, om det bliver til virkelighed eller ej. Derfor skal vi nu give det gule kort til Statoil. Giv Statoil en klar advarsel.

Shell fortjent det røde kort - direkte udvisning. Forbrugere, stem for jeres børns skyld med tegnebogen, boykot Shell nu. Kære Shell, vil I ikke lære, så er tiden nu kommet til, at I må føle vores klimavrede. Send det klare signal til Shells direktionsgang: Jeres opførsel er uacceptabel, kritisabel, dobbeltmoralsk, når I på den ene side forsøger at fremstå som verdens klimaduks med pynte-vindmøller, træpiller og ligende samtidigt med, at Shell på den anden side deltager aktivt som hovedspiller i verdens mest CO2-udredende aktivitet. Direkte udvisning, rødt kort til Shell.

Tjæresand? Hvad har det med mig at gøre? Der er langt til Canada. Du kan - uden at vide det - være medejer af selskaber, der deltager i den forurenede produktion. Har du din pensionsordning i enten Danske Bank, Pension Danmark eller Jyske bank med flere, så ejer du som jeg aktier i flere selskaber, der udvinder olie fra tjæresand. Desværre giver man ikke os medejere (medlemmer) af Pension Danmark ret til og fravælge sådan aktivitet.

Jeg finder det dybt kritisabelt, at jeg som pensionskunde er tvunget til at investere i aktiviteter, jeg ikke har lyst til at sætte mine pensionspenge i.

Kære fagforeninger, hvorfor tvinger I ikke vores pensionsselskaber til at lave pensionsordninger, hvor vi kan fravælge aktiviteter, f.eks. oli selskaber, forurenende energiselskaber og tobaksselskaber bevidst.

I vores pensionsordninger producere de produkter, som ikke bærer vores sympati. Deres profit kommer fra aktiviteter, som vi godt undvære for at få et lykkeligt pensionsliv.

Det er et reelt spørgsmål, om der er en lykkelig pensionstilværelse til mig om 25 år, Hvis Canada fortsat giver Shell og Statoil og flere lov til deres klima-dommedags-tjæresands-olieproduktion til at fortsætte uændret med vækst. Shell ønsker at femdoble deres tjæresandsproduktion i løbet af få år. Tjæresandsolie? Nej tak.

John Fredsted

Hvad skal man dog efterhånden stille op imod den stadig mere afstumpede destruktion af vores planet?

Jeg må nok indrømme, at jeg efterhånden er ved at nå til fortvivlelsens rand: Hvilken nytte gør det at forsøge at skabe en smule skønhed i en verden, når man ikke længere tror på fremtiden? Der synes at hvile noget udpræget kataklysmisk over vores civilisation.

Robert Kroll

Norge er da et pænt miljøbevidst nordisk land ,og jeg mener, at det norske Statoil arbejder anstændigt og på mange måder er i spidsen med miljøbevidsthed ?

At nogle af de igangværende olieudvindinger i Canada er miljømæssigt dårlige betyder vel ikke, at den kommende norske udvinding i området også bliver miljømæssigt elendig ?

Jeg mener, at , at nordmændene vil opføre sig ordentligt - norske vælgere og politikere vil næppe acceptere en dårlig opførsel fra Statoil?

Benjamin Bro-Jørgensen

Danske Bank har endnu ikke gjort noget aktivt, selvom Greenpeace har gjort del for at oplyse dem om hvor skadelig deres investering er... ej heller har de stemt for at statoil skal trække sig ud af tjæresand på generalforsamlingen. Derfor mener vi i Klimanetværk Østjylland det på sin plads at opfordre til Boykot af Danske Bank til vi har set handling.
Join facebook gruppen:
http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/group.php?gid=271073773531&re...