Læsetid 2 min.

Dragon og mig - del 2

Hvor mødet mellem høje danskere og små kinesere munder ud i ren mellemfolkelig harmoni centreret omkring et af livets store, ja, måske allerstørste spørgsmål
Hvor mødet mellem høje danskere og små kinesere munder ud i ren mellemfolkelig harmoni centreret omkring et af livets store, ja, måske allerstørste spørgsmål
13. maj 2009

SHANGHAI - Efter besøget på tehuset og vores efterfølgende afslag på at købe en palle te til den aktuelle guldpris tager vi ud og spiser frokost sammen med Long Long og hans kusine Cherry. På vej hen til det nogenlunde appetitlige etablissement nævner vi tilfældigt, at vi er på udkig efter en strømadapter, og den kære Long Long (eller Dragon Dragon, som han jo stolt fortalte det betød) stæser rundt i en halv time og finder én til en tredjedel af prisen gemt i dybet af en kæmpe elektronikbutik, der fremstår som en lidet succesfuld parring af Aldi og Disney World.

Kusine Cherry er herrelille, men hun mener nu, hun er gennemsnitlig kineserstørrelse, og hun spørger min kæreste, hvor høj hun er.

Da hun svarer 172 cm, siger Cherry "Orhh!" Og ruller med øjnene.

Spisepindekontrol

Men til frokosten er hun på hjemmebane og giver mig et par tips med spisepindene, og det kan varmt anbefales at lære det af en indfødt, for der går næppe to minutter, før min pindekontrol har udviklet sig til et niveau, hvor jeg forestiller mig, at fluefangst med bind for øjnene ligger lige om hjørnet. Cherry fortæller i øvrigt, at man ifølge et gammelt sagn altid vil ende med en kæreste, der holder lige så langt inde eller ude på pindene som en selv.

Hun læser kinesisk historie i Guangzhou og er kun i Shanghai på besøg. Hun er glad for studiet, men det var hendes forældre, der valgte det.

"Det er bedre at vælge selv," siger hun og spørger, om jeg valgte selv?

"Ja," siger jeg. "Men jeg valgte nu forkert i første omgang alligevel."

Ak ja

Vi spiser, og godt halvvejs inde i den ubestemmelige ret, som Long Long angav som kylling, fortæller han, at han sgu er kommet til at bestille frø i stedet. Det holder ham dog ikke fra fortsat at holde vores tallerkner godt fyldte.

"I Kina er vi høflige og sørger for gæsterne," siger han.

Jeg kigger lidt ned på frøen og det grønsorte æg til venstre for den og tænker mit ...

Men de er nu så søde begge to. Også selv om de griner lidt for meget, da jeg efter frokosten er ved at tage et billede med klappen på, og selv om de synes, det er lidt for sjovt, hvor store næser vi to hvide har. Det er endda helt rørende, da Long Long fortæller mig, at han lige er gået fra sin kæreste. Hun var ældre end ham, 28, og hun kunne ikke vente med at blive gift, ligesom han gerne ville. Ak ja, ak ja.

"You very lucky. You have beautiful girlfriend," siger Long Long til mig. "How do you find that?"

"Dragon, min ven," siger jeg og lægger min arm om hans lille, tynde skulder. "Det er en lang historie. Den får du næste gang."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jorgen L. Paustian
Jorgen L. Paustian

Den med scooteren er en gammel vandre historie, som mindt er 20 aar gammel....
Det groen sorte aeg er et saltet andeaeg, har dog aldrig set/smagt det sammen med frogs !!