Læsetid: 3 min.

Erhvervsledere kræver ambitiøs klimahandling

Hvor ambitiøs klimapolitikken konkret skal være, fremgår dog ikke helt af appel fra klimamødet i Bella Centret, der i går endte med en erklæring fra 700 førende erhvervsledere
-Det er jo ikke en håndfuld små-entreprenante mennesker, der har været samlet i København, men store betydende virksomheder,- sagde statsminister Lars Løkke (tv.) ved mødets slutning. Th. FN-s klimachef, Ivo de Boer.

-Det er jo ikke en håndfuld små-entreprenante mennesker, der har været samlet i København, men store betydende virksomheder,- sagde statsminister Lars Løkke (tv.) ved mødets slutning. Th. FN-s klimachef, Ivo de Boer.

Keld Navntoft

27. maj 2009

Grønne frontløbere fra det internationale erhvervsliv appellerer til verdens regeringer om at vedtage "en kraftfuld global klima-aftale" på det forestående klimatopmøde i København. Men deres erklæring fra World Business Summit on Climate Change, som i går sluttede i Bella Centret i København, undlader at anbefale et bestemt mål for, hvor meget de rige lande skal reducere deres CO2-udledninger i 2020 - et kontroversielt nøglepunkt i de aktuelle klimaforhandlinger.

"En effektiv global klima-aftale må etablere et ambitiøst mål og sætte udledningsmål, der beskytter os og kommende generationer mod risikoen ved klima-destabilisering," hedder det i sluterklæringen.

Virksomhedslederne appellerer i overensstemmelse med FN's klimapanel om, at de globale udledningers vækst bringes til standsning og derefter fald "inden for det næste årti", og at udledningerne i 2050 bliver "mindst halveret". Hvad det indebærer af krav til i-landenes udledningsreduktion i 2020 præciseres imidlertid ikke. Til gengæld påpeges det, at "fordelene ved at handle hurtigt vil overstige de kortsigtede omkostninger ved at stille om."

"En sådan hurtig handling kan kun sikres ved at sætte ambitiøse mål for 2020," hedder det.

Initiativtager til erhvervs-klimamødet, direktør for tænketanken Mandag Morgen Erik Rasmussen, forklarer, at erhvervsinitiativet skal betragtes som a work in progress.

"Man er nødt til at starte et sted," siger han.

"Men når vi i løbet af få år ser, hvad frontløberne kan præstere, så tror jeg, vi vil være i stand til at pege på meget konkrete mål for det korte sigt."

Erklæringen fra erhvervs-klimamødet erkender, at en ambitiøs international klimapolitik vil påføre virksomhederne store udfordringer og tvinge dem til voldsomme forandringer.

"Vi er villige til at påtage os disse forandringer og støtte ambitiøse politiske beslutninger om håndtering af klimaudfordringen, uanset hvor vi opererer," fastslår teksten.

Der peges på behovet for et internationalt kvotemarked, der sætter en pris på CO2-udledning som drivkraft for forandringerne. Samtidig "må regeringerne arbejde for at standse de nuværende, perverse subsidier, som favoriserer transport og energiinfrastruktur med store udledninger og stimulerer skovrydning," hedder det med henvisning til bl.a. de hundreder millioner af dollar, som stadig gives i årlig støtte til de fossile energikilder rundt om på kloden.

Greenpeace skuffet

Erhvervserklæringen - The Copenhagen Call - blev ikke som sådan vedtaget af de mere end 700 erhvervsledere i Bella Centret, men udformet og præsenteret af arrangøren Copenhagen Climate Council, hvis 32 medlemmer tæller fremtrædende virksomhedsledere fra bl.a. USA, Kina, Indien, Norge og Danmark. Klimarådets formand, den australske forsker og forfatter Tim Flannery, overrakte statsminister Lars Løkke Rasmussen erklæringen ved klimamødets afslutning. Statsministeren finder det "meget, meget opmuntrende", at "det globale erhvervsliv gerne vil hjælpe til, hvis ellers vi politisk formår at sætte de klare mål og den klare ramme, der gør, at det erhvervsliv, der skal investere privat kapital, ved, hvad det er, de investerer i."

"Det er jo ikke en håndfuld små-entreprenante mennesker, der har været samlet i København, men store betydende virksomheder," siger statsministeren.

Blandt deltagerne på mødet i Bella Centret var PepsiCo, Volvo, Shell, Unilever, Nestlé, Siemens og BP samt danske virksomheder som Grundfos, Danfoss, Novozymes, SAS, DONG Energy, Vestas, Mærsk og Novo Nordisk.

"På trods af finanskrisen er jeres erklæring meget klar: I siger til verdens regeringer, at vi må være ambitiøse. Jeres ord er sød musik i mine ører," meldte Lars Løkke, da han talte ved konferencens afslutning.

FN's klimachef, Yvo de Boer, forstår, at virksomhedslederne ikke har følt sig i stand til at pege på et bestemt mål for CO2-reduktioner i 2020.

"For at erhvervssektoren skal kunne give mål for, hvad de enkelte i-lande bør forpligte sig til i 2020, må vi give dem større klarhed over, hvad politikerne er indstillet på," sagde de Boer med henvisning til sluterklæringens anmodning om klare politiske meldinger om bl.a. offentlig støtte til nye klimavenlige teknologier.

Greenpeace-International, hvis øverste chef Gerd Leipold var inviteret med til erhvervsmødet, er skuffet over sluterklæringen.

"En erklæring, der ikke rummer stærkt støtte til såvel langsigtede som kortsigtede mål for CO2-reduktion samt til kravet om betydelig finansiel klimabistand, er en forspildt mulighed. Det kræver en hel del mod af landes politikere at stikke hovedet frem og tale for ambitiøse reduktionsmål for 2020, og derfor har de virkelig brug for støtte i form af et stærkt budskab fra erhvervssektoren," siger Gerd Leipold.

Det har de ikke fået, mener Greenpeace.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Palle Bendsen

Afslutningserklæringen fra Copenhagen Climate Council er meget upræcis.
Tiden må være løbet fra, at folk i denne liga med de rådgivere, de må have, kan slippe af sted med at nøjes med at sige, at når det handler om at begrænse "the global average temperature increase to a maximum of 2°C compared to pre-industrial levels" at det så er godt nok at skrive, at det må betyde en "abatement of around 17Gt versus business-as-usual by 2020."

For det første er der ikke ret mange, der lige har klar på lystavlen, hvad det betyder. Lars Løkke ved det med sikkerhed ikke, alligevel er det sød musik for ham. Og ambitiøst.

"Ambitiøs" det er et ord der er støbt i meget bøjeligt gummi.

Skal vi være konkrete?

Til hele det 21. århundrede er CO2-budgettet i omegnen af 800 GT (Giga el. milliarder Ton), hvis man skal have en fifty-fifty chance for ikke at ryge over en to graders temperaturstigning. Fifty-fifty det er for folk med hang til spænding ikke bare på egne vegne, men på alles.

I løbet af de første ni år har verden spenderet i omegnen af 400 GT. Dvs. at med det nuværende tempo er der ni år tilbage.

Så giver det ikke mening at tale om at reducere med 17GT i forhold til "business as usual" i 2020. Det betyder nærmest ingen reduktion i forhold til nu.

Ambitiøs??

Søren Kristensen

Alene det at de mulitinationale selskaber interessesrer sig for miljøspørgsmål er fantastisk (selv om vi jo godt ved at det handler om økonomisk overlevelse på lidt længere sigt) og at mødet foregik i relativ ro og orden er også meget positivt. Men at tro at åbenbaringen kommer fra de store selskaber er måske lige blåøjet nok. Mens vi således venter på Godot, kan vi jo holde øje med græsrødderne og de vilde kaniner, for inspirationens skyld.