Nyhed
Læsetid: 2 min.

EU's gasjagt kan føre til ny krig i Kaukasus

Rusland føler sig politisk truet af EU's stigende indflydelse i tidligere sovjetrepublikker. En analytiker vurderer, at en ny EU-gasledning i Kaukasus kan antænde endnu en af regionens frosne konflikter
Udland
25. maj 2009

I krudttønden Kaukasus kan spillet om gassen puste nyt liv i gamle gløder. For nyligt indgik EU en politisk aftale med Tyrkiet, Georgien og det gasrige Aserbajdsjan om den nye gasledning Nabucco for at sikre nye forsyninger uden om Rusland.

Rusland har allerede skarpt kritiseret EU's nye østpartnerskabsaftale med de seks tidligere sovjetrepublikker, Hviderusland, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Set med russiske øjne er østpartnerskabet og gasledningen et klart forsøg på at fortrænge den russiske indflydelse i disse lande, siger Marko Papic, der indgående har fulgt rørledningen som Eurasien-analytiker for det førende globale efterretningsfirma Stratfor.

"Risikoen for en politisk konflikt i Kaukasus er meget stor. Om det udvikler sig til en decideret væbnet konflikt, er endnu usikkert," siger Marko Papic.

Frossen konflikt

I kulissen spøger en frossen konflikt om den aserbajdsjanske region Nagorno-Karabakh, som siden 1994 har været kontrolleret af nabolandet og arvefjenden Armenien.

Siden Georgien-krigen i august har Aserbajdsjan været meget forsigtig med ikke at træde Rusland over tæerne af frygt for at miste Nagorno-Karabakh permanent, som det skete for Georgien med udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien, siger Marko Papic.

"Rusland har mange former for indflydelse i Aserbajdsjan, der er både mange russiske penge og arbejdere i landet, og endelig er der Nagorno-Karabakh. Hvis Rusland føler, at Tyrkiet rykker for hurtigt ind i Kaukasus, har de flere knapper på begge sider af konflikten, de kan trykke på for at sikre russisk indflydelse i regionen siger," siger Marko Papic.

Derfor tøver Aserbajdsjan med at indgå det faktiske samarbejde om at bygge rørledningen.

Aserbajdsjan er et nøgleland for EU's nye gasnet uden om Rusland, dels fordi landet selv har store gasdepoter, dels fordi det er bindeleddet til de endnu større gasdepoter i Centralasien. De centralasiatiske lande har dog allerede takket nej til EU for ikke at skade det gode energisamarbejde med Rusland. Det ville også være det nemme valg for Aserbajdsjan, men omvendt ser aserbajdsjanerne en mulighed for at bruge Nabucco som løftestang til et tættere samarbejde med det økonomisk attraktive EU, forklarer Marko Papic.

"Problemet for Aserbajdsjan er, at de ikke ved, om projektet bliver til noget. De vil ikke sætte forholdet til Rusland over styr for en tvivlsom succes," siger Marko Papic.

Serie

Gasbalancen

Seneste artikler

  • Ruslands gaspression giver bagslag

    2. juni 2009
    Russisk afhængighed af europæiske gaskunder er vokset markant det sidste år. Gazprom har sat sig dyrt i kampen for at bevare kontrollen med Europa og har fuldstændig forsømt Kina som en alternativ kunde
  • Nye gaskriser vil uundgåeligt ramme Europa og Rusland

    25. maj 2009
    EU presser på, men Rusland nægter at indføre internationale regler på energimarkedet, da det vil svække Gazproms monopolmagt. Selv om de uundgåelige nye gaskonflikter vil blive tillagt politiske motiver, handler det dybest set om penge
  • Dansk ekspert: Rusland er verdens sikreste gasleverandør

    22. maj 2009
    De europæiske energiselskaber er en langt større trussel mod europæisk energisikkerhed end den store afhængighed af russisk gas. I stedet for at bygge dyre nye rørledninger uden om Rusland burde EU koordinere gasproduktionen i Det Indre Marked, siger flere eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

De mange uforståelige forkortelser i Pepes nyeste artikel kan tydes ved at læse den meget underholdende artikel Welcome to Pipelineistan: http://www.atimes.com/atimes/Central_Asia/KC26Ag01.html af samme forfatter . Hvis man læser artiklerne fra og med ovennævnte skulle man være ganske godt med om det hele: rørledninger, taleban, gas, olie, Karzai, Pakistan og resten af teatret i det sydlige Centralasien. Pepe skriver bedre end de fleste og har ret godt styr på de mange rolleindehavere i Rørledningsstan. Must read!