Nyhed
Læsetid: 3 min.

Finanskrisen sætter klimaindsatsen år tilbage

Selv om lavere økonomisk vækst betyder færre drivhusgasser her og nu, kan finanskrisen på længere sigt føre til større CO2-svineri. Overhængende risiko for en svag klimaaftale i København, lyder advarslen i en rapport fra det Internationale Energi Agentur
Udland
28. maj 2009

Nye solcelle- og vindmølleprojekter bliver skrotter i kølvandet på finanskrisen. Verdens investeringer i vedvarende energi er allerede faldet drastisk det sidste halve år og vil for hele 2009 blive reduceret med 38 pct., vurderer det Internationale Energi Agentur (IEA) i en ny rapport. Dermed bliver den klimavenlige energi ramt næsten dobbelt så hårdt som gas- og oliemarkedet.

Indsatsen for vedvarende energi er hidtil sat to år tilbage, og det har alvorlige konsekvenser for klimaindsatsen, siger energiforsker Jørgen Henningsen, der er tidligere miljødirektør i Europa-Kommissionen og medlem af regeringens klimakommission.

"Hvis vi skal nå at skære vores C02-udslip ned med 80 pct. frem til 2050, som der næsten er enighed om, så har vi ikke råd til alt for mange forsinkelser undervejs. Kravene er så tilpas høje, så man ikke uden videre kan vinde den tabte tid ind igen. Det er en bekymrende udvikling," siger Jørgen Henningsen.

Alt afhængig af krisens varighed kan den klimavenlige energi blive sat endnu længere tilbage, siger energianalytiker Klaus Illum, der følger energiagenturets arbejde tæt.

"Hvert års forsinkelse gør det mere og mere sandsynligt, at vi enten på grund af oliemangel eller voldsomme klimaændringer ender i en katastrofal global nedtur, så det er bestemt ikke ligegyldigt, om indsatsen bremser lidt op i nogle år. Vi er allerede kommet sent i gang," siger Klaus Illum.

International direktør for Energistyrelsen, Hans Jørgen Koch, kan godt forstå bekymringen for, at finanskrisen påvirker klimaindsatsen negativt, men selv er han mere rolig.

"De vedvarende energi er den sektor, der vil vokse stærkest de kommende år, så der er ingen grund til at tro, at den afbrydelse i investeringerne bliver langvarig," siger han.

Klimaaftale i fare

IEA har siden oliekrisen i 1973 fungeret som energipolitisk rådgiver for OECD-landene, og traditionelt har agenturet været meget konservativ i sine vurderinger. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at rapporten kraftigt opfordrer de rige landes regeringer til at firedoble deres investeringer i energi- og CO2-sparende teknologier, påpeger Jørgen Henningsen:

"IEA har skiftet radikal kurs fra at være en af kapitalismens forkæmpere til nu at gå ind for klimasatsninger. Her er tale om et meget betydeligt skift," siger Jørgen Henningsen.

Grunden til IEA's kraftige opfordring skal findes i finanskrisens effekt på CO2-udslippet.

På kort sigt betyder den lavere økonomiske vækst et faldende udslip af drivhusgasser, men på længere sigt kan krisen koste dyrt i CO2-regnskabet, da de lave oliepriser vil friste mange virksomheder til at øge brændstofforbruget i stedet for at omstille sig til klimavenlig teknologi.

Når der igen kommer gang i de økonomiske hjul, vil der sandsynligvis følge et nyt økonomisk opsving, som vil betyde lige så store CO2-udslip, som man har sparret under krisen, skriver IEA i rapporten.

Samtidig frygter agenturet, at verdens store fokus på at afbøde finanskrisens økonomiske hug, vil mindske villigheden til at indgå en stærk klimaaftale i København til december. Det kortvarige fald i CO2-udslippet kan blive en sovepude, advarer Klaus Illum:

"Jeg ville ikke være overrasket, hvis CO2-udslippet allerede er formindsket 10 pct., når vi kommer til klimakonferencen i december. Og så er der måske nogle lande, der af den grund vil slappe af med klimatiltagene," siger Klaus Illum.

På den ene side kan det betyde mindre opbakning til udvikling af klimavenlig teknologi, men på den anden side kan man også vende krisen til klimaets fordel, siger Jørgen Henningsen.

"Modstandere af skrappe klimakrav som Berlusconi får nemmere ved at argumentere for, at realiteterne er nogle andre nu, hvor folk sulter. Men omvendt giver udsigten til lavere økonomisk vækst også mulighed for at fastsætte nogle strengere klimamål," siger Jørgen Henningsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her