Læsetid: 3 min.

FN fordømmer Italiens politik

Italien sender bådflygt-ninge tilbage til Libyen uden at vurdere, om de har ret til humanitær beskyttelse. FN påpeger, at Libyen ikke har underskrevet menneske-rettighedskonventionen
Italiens forsvarsminister Ignazio La Russa giver ikke meget for FN-s kritik og forsvarer den italienske flygtningepolitik.

Italiens forsvarsminister Ignazio La Russa giver ikke meget for FN-s kritik og forsvarer den italienske flygtningepolitik.

Andreas Solaro

25. maj 2009

ROM - Italiens beslutning om at afvise bådflygtninge på åbent hav og sende dem tilbage til Libyen tvinger menneskesmuglere og flygtninge til at benytte alternative ruter for at nå til Europa. FN kritiserer Italiens aftale med Libyens Muammar Gadaffi:

"Libyen har ingen asyllov og har ikke underskrevet FN's menneskerettighedskonvention, og landet har ikke noget system til at håndtere flygtningetilstrømningen," udtaler FN's flygtningehøjkommissariats talskvinde i Italien, Laura Boldrini.

Kritikken af den italienske politik fik forsvarsminister Ignazio La Russa til at gå til angreb på FN:

"Flygtningehøjkommissariatet er ikke en tørret figen værd," sagde La Russa. I den forløbne uge var EU-kommissionens præsident, portugiseren José Manuel Barroso, på besøg i Italien, hvor han blev præsenteret for et nyt argument for regeringens flygtningepolitik:

"Jeg ville egentlig ikke sige det, men modtagelsescentrene for flygtninge minder om koncentrationslejre," sagde ministerpræsident Silvio Berlusconi.

Spørgsmålet er, om situationen er bedre på den anden side af Middelhavet. I 2006 aflagde den daværende chef for den italienske efterretningstjeneste, Mario Mori, rapport om forholdene i Libyen: "Flygtningene bliver læsset på ladvogne som hunde og kørt til flygtningecentre, hvor inspektørerne på grund af de kvalmende lugte er nødt til at have tørklæder for munden," hedder det bl.a.

Den italienske regering opfordrer asylansøgere til at henvende sig til FN's repræsentanter i Libyen, men Laura Boldrini påpeger, at organisationen kun har adgang til nogle få flygtningelejre i området omkring hovedstaden Tripoli.

Nye ruter

I 2008 ankom 31.000 bådflygtninge til den syditalienske ø Lampedusa, som ligger 300 km nord for den libyske kyst. Efter få dages ophold på den lille ø blev de sendt videre til det italienske fastland, hvor deres ansøgning om politisk asyl eller humanitær beskyttelse blev behandlet.

Men ved årsskiftet besluttede den italienske regering at internere flygtningene på Lampedusa med henblik på direkte hjemsendelse, og nu bliver bådflygtningene altså afvist på åbent hav som følge af et samarbejde med den libyske kystvagt:

"2009 vil blive året, hvor bådflygtningene holder op med at gå i land på Lampedusa," erklærede den italienske indenrigsminister, Roberto Maroni. Denne hensigtserklæring vækker bekymring i civilsamfundet:

"Hvis vi ser bort fra de asylansøgere, som Italien er forpligtet til at hjælpe, ankom der blot 9.000 immigranter til Lampedusa sidste år. Giver det nogen mening at sætte immigranters og flygtninges liv på spil på grund af 9.000 personer?" spørger Paola La Rosa, som repræsenterer en borgerkomité på Lampedusa.

Afvisningerne på åbent hav afskrækker dog ikke de tusindvis af flygtninge, som er på vej gennem Afrika, og menneskesmuglerne har ingen grund til at opgive deres indbringende forretning. Samarbejdet mellem Italien og Libyen har således allerede medført de første udskibninger fra Annaba på Algeriets kyst, hvorfra flygtningene skal tilbagelægge omkring 250 km for at nå Capo Teulada, som er det sydligste punkt på Sardinien. Desuden gør Muammar Gadaffi sig ikke de store anstrengelser for at stoppe flygtningestrømmen.

I 2004 satte Gadaffi hæren til at patruljere Libyens grænser mod syd, hvilket medførte, at hundredvis af flygtninge omkom i ørkenen. Det svage punkt i Italiens kontante flygtningepolitik er, at Libyens modtagekapacitet ikke er ubegrænset. Det rapporteres, at flygtningelejrene i Libyen allerede er fyldte, og hjemsendelser af flygtninge fra lande som Somalia og Niger er praktisk taget umulige på grund af væbnede konflikter.

I 2006 bestilte Europa-Parlamentet en rapport om fænomenet, hvor det bl.a. hedder:

"Indsatsen for at reducere antallet af immigranter, der ankommer til Europa, har ikke mindsket antallet af illegale immigranter. Men denne indsats har medført, at ruterne er blevet omlagt med et stigende antal dødsofre uden for EU's grænser til følge. Omkostningerne i form af et øget antal dødsofre burde også tages med i betragtning i den igangværende diskussion om skærpet grænsekontrol."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu