Nyhed
Læsetid: 5 min.

Gandhi efter Gandhi efter Gandhi

Op til valget i den indiske hovedstad er der én mand, der fylder medie-og gadebilledet: Det nye skud på Gandhi-stammen, Rahul
Udland
11. maj 2009
Op til valget i den indiske hovedstad er der én mand, der fylder medie-og gadebilledet: Det nye skud på Gandhi-stammen, Rahul

DELHI - Hver morgen, inden byen for alvor er kommet i svingninger, tygger de tobak og vender dagen under det store træ. Skiftevis hægter de op i lændeklædet og dasker hen til rendestenen, hvor de med stor præcision sender en lang, rødbrun spytklat mod asfalten. Men i disse dage skal man være hurtig tilbage på sin plads, hvis man ikke skal misse chancen for at give sit besyv med. Delhis godt 16,2 millioner indbyggere forbereder sig på valg. For de fire gamle mænd i basaren, er der én kandidat, der denne morgen overskygger alle: Rahul Gandhi har afholdt vælgermøde dagen før. Som søn af afdøde premierminister Rajiv Gandhi og nuværende leder af Kongrespartiet Sonia Gandhi, barnebarn til Indira Gandhi, oldebarn af Indiens første premierminister, Jawalarhal Nehru, og tipoldebarn til den fremtrædende uafhængighedskæmper Motilal Nehru, er han født ind i indisk politik. I 2004 valgte han at gribe faklen og fik en plads i det indiske parlament, Lok Sabha, og han er i dag generalsekretær i Kongrespartiet - Indiens uafhængighedsbevægelse, der blev til partiet Indian National Congress - i dag slet og ret 'Congress'.

Skal man tro mediehypen, er det ham, der er sikker premierministerkandidat. Men det er ikke tilfældet. Også denne gang er det den siddende regeringsleder, den sindige sikh og skarpe økonom Manmohan Singh, der har fået billetten.

Til spørgsmålet, hvad han ville gøre, hvis han blev tilbudt kandidaturet, svarede Rahul Gandhi for nylig:

"Jeg ville takke nej. Jeg har ikke erfaring nok."

Rahul det nye blod

Erfaring eller ej. Rahul ligner mere og mere en kronprins. Og det glæder mændene under træet.

"Han er ungt blod," siger den ene og peger på årerne på en arm, der har tydeligvis har løftet sit i sit liv. "Men han er godt blod. Hans oldefar kæmpede mod briterne, og da hans far var ved magten, fik vi computere," fastslår han. Hr. Koshla, der ejer en lille restaurant i kvarteret, vil også stemme på Kongrespartiet. Også han ser frem til et generationsskifte.

"Indien har det meget bedre end USA og Kina under krisen, og det er ikke mindst, fordi Manmohan Singh er en verdensberømt økonom. Men jeg tror, at det er godt, hvis vi snart får en ung mand, der forstår verden af i dag," siger han, mens dagens første lastbil med fuld musik og skrattende megafon-meddelelser triller igennem gaden. Om meddelelsen drejer sig om et magisk vaskepulver, et længe ventet bryllup eller fortræffelighederne hos en af de 160 kandidater, der stiller op i byen, finder den udsendte aldrig ud af. Men det lille selskab bryder op. Dagen er i gang.

Rahul den lyttende

Dagen før var der også gang i den. Rahul holdt valgmøde, og den slags trækker folk til i det politik-gale Indien. Mange folk.

"Rahul taler mildt, og han lytter til folket," siger Maresh Rohan, der sammen med sin hustru har valgt at bruge dagen på at stå i kø. Der er en skubben og masen, men

politibetjentene med deres bambusstave synes at have styr på det. Denne journalist vælger dog at blive ved de ventende. Og her er karakteristikken af Rahul meget enslydende. Rahul forstår den almindelige inders behov. "Han lytter".

Da Rahul som ung mand begyndte at forholde sig til sit navn og dets implikationer, annoncerde han, at han ville forlade det fædrende hjem, bungalowen i New Delhi, for i stedet at tage på dannelsesrejse til de indiske landsbyer. Den slags giver mindelser om landsfaderen Mahadma Gandhis evindelige insisteren på, at Indien først og fremmest består af landsbyen. Og dén tilgang er populær i et land, hvor omkring 800 millioner direkte eller indirekte lever af jorden, men hvor mange politikere tilsyneladende vågnede op en morgen og besluttede, at de ikke længere skulle administrere et landbrugsland.

"Vi har ikke brug for at sende en raket til månen," griner Maresh og begiver sig mod tribunen.

Rahul den visionære

Men et godt udseende og en mild tale er ikke nok, understreger den anerkendte politiske kommentator Mahesh Rangarajan.

"I et så gigantisk og forskelligartet land som Indien skal en ny politiker som Rahul fremlægge klare og store visioner. Hans oldefar Nehru solgte os ideen om et moderne og teknologisk avanceret Indien. Hans bedstemor baserede sin ene valgperiode på et stærkt og militært rustet Indien, sin anden på at bekæmpe fattigdom med alle midler. Han må nu tage sig tid til at finde sin vision," lyder analysen fra Mahesh Rangarajan .

- Men er det ikke næsten nok, at han er en Gandhi?

"Det er en sejlivet vestlig forestilling, at Indien er et arvefølgedemokrati. Det er simpelthen ikke rigtigt. Indira Gandhi blev smidt af posten, før hendes tid udløb, og de unge, der i dag skal hen for at stemme, har aldrig oplevet Indien regeret af en Gandhi. Det, der betyder noget for deres bedsteforældre, betyder ikke nødvendigvis noget for dem," siger Mahesh Rangarajan.

Rahul den ukendte

Spørgsmålet er, om Rahul har dét, der skal til. For af en mand, der har levet i mediernes søgelys, siden han kom ud af ægget, vides der forbløffende lidt om ham. Han blev optaget på St Stephens College ligesom sin far og oldefar - dog ikke på sine akademiske meritter, men fordi han var en udemærket sportsskytte. Han droppede ud efter et år uden forklaring.

Derefter studerede han udviklingsøkonomi på Cambridge, men ingen har tilsyneladende set hans eksamenspapirer, og den indiske presse spekulerede i 2004 som en gal i, om det nye håb måske i virkeligheden var en ret håbløs studerende. Efter universitetet fik han job i en finansiel virksomhed i London, men det vides ikke, hvad han egentlig lavede. Derefter tilbragte han en tid i Mumbai, hvor han ifølge presseforlydender drev et call-center, indtil han i 2003 annoncerede sin beslutning om at gå ind i politik. Alt i alt et både smalt og hullet CV for en mand, der spås en fremtid som leder en atommagt med over en milliard mennesker. Som en indisk klummeskribent måtte sande, da han af sin redaktør blev sat til at skrive et portræt af Rahul Gandhi:

"Jeg giver op. Manden er en gåde pakket ind i et enigma. Vil den rigtige Rahul venligst rejse sig op? Kan det virkelig være sandt, at denne mand har levet et liv som en priviligeret Marie-Antoinette på skatteydernes regning uden at have lavet en ærlig dags arbejde i sit liv?"

Rahul den samlende

Udenfor valgmødet synes ingen at bekymre sig om Rahuls meritter. En ung mand med både Congress-t-shirt, Congress-bandana og Congress-flag hviler sig på en kantsten.

"Rahul for president!" råber han grinende til journalisten. Det er da vist ikke på tale. Tiden og hans evner til at overbevise inderne om, at han i god famileånd kan producere store visioner, vil vise, om han engang bliver Gandhi/Nehru-dynastiets fjerde premierminister. Mahesh Rangarajan mener, at Rahul har en god chance.

"Noget af det klogeste, han har sagt, er, at mens oppositionen, BJP, vil bygge veje, vil han bygge reel sammenhæng mellem mennesker. Når alt er sagt, er sammenhængskraften Indiens største akilleshæl."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her