Nyhed
Læsetid: 7 min.

Det gode liv er ikke noget, man knokler sig til

En ny rapport fra OECD viser, at franskmændene sover mere, går mere på restaurant, drikker mere rødvin - og er sundere end de fleste andre nationaliteter. Og det giver gode økonomiske nøgletal
Vellevned. Det franske vellevned er ikke skørlevned. Selv om franskmændene spiser, drikker og sover mere, end folk gør flest, har de ikke resten af den rige verdens livsstilssygdomme i nær samme omfang.

Vellevned. Det franske vellevned er ikke skørlevned. Selv om franskmændene spiser, drikker og sover mere, end folk gør flest, har de ikke resten af den rige verdens livsstilssygdomme i nær samme omfang.

Linda Henriksen

Udland
22. maj 2009

Le modéle française står der over døren ind til den lille restaurant, vi er gået ind på. Her er alt, hvad det franske køkken kan byde på, foie gras, rødvin, you name it. Men min amerikanske veninde er ikke tilfreds.

"How can they fucking live here?", lidt mildt oversat: Hvordan fanden kan de leve her? Hendes vrede går på, at hun ikke kan få egg white omelet - altså omelet uden æggeblomme.

Tjeneren - der ikke har den store forståelse for hendes udbrud - kigger overbærende på min ledsagerske og derefter medlidende på mig og siger et eller andet, som jeg ikke kan høre.

De øvrige kvinder i Angelina-restauranten på Rué de Rivoli spiser croissanter med tandsmør, dynger af fransk ost og andet af det, der kendetegner la cuisine française. Og det ser ikke ud til, at deres figur har taget skade af den kalorierige mad. Dette er ikke blot en tilfældig betragtning fra en nordeuropæisk mand i Paris i selskab med en rapkæftet yngre kvindelig amerikaner med spiseforstyrrelser. Det er nu en videnskabelig sandhed, at franskmændene lever et bedre liv.

Sort på hvidt

En rapport fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at franskmændene er større livsnydere end japanere, amerikanere og canadiere.

I rapporten 'Udviklingen af sociale tendenser i OECD-landene' viser forskerne, at der er markante forskelle landene imellem.

"Franskmændene sover mere - i gennemsnit dobbelt så meget som japanerne og mexicanerne", siger Simon Chapple - en af forfatterne bag rapporten - til Information. Han er - indrømmer han rødmende - amerikaner.

Igennem de seneste 18 måneder har han og et hold af statistikere foretaget meningsmålinger, rundspørger og telefoninterviews med mere end 20.000 mennesker i de 18 rigeste industrilande. Danmark er ikke iblandt dem. Men resultatet taler sit tydelige sprog. Hvis man spiser, drikker og nyder livet - vil man leve bedre og længere.

"Det er måske ikke nogen stor overraskelse, at franskmændene er større livsnydere end for eksempel amerikanerne. Men det interessante er, at det også ser ud, som om at de lande hvor befolkningen nyder livet, er dem, hvor det går økonomisk bedst", siger han.

Mindre slid - bedre liv

Frankrig er - i modsætning til lande som Storbritannien og USA - sluppet mere helskindet igennem den finansielle krise. Mange økonomer fremhæver den franske samfundsmodel, som den, der vil afløse den angelsaksiske neoliberalistiske model.

Det ser Chapple som en positiv udvikling.

"Hidtil har det været sådan, at vi burde slide os selv op. Det har været opfattet som en dyd at være stresset og at arbejde hårdt. Men faktum er, at der ikke giver større livsglæde - og ej heller bedre vækst og økonomiske og sociale nøgletal."

"Det, vi fandt, var, at franskmændene sover en time længere end mexicanerne, japanerne og amerikanerne. De bruger også mindre til på at komme på arbejde, og de bruger mere tid sammen med deres familie", siger han.

"De bruger også længere på at spise. I gennemsnit varer et måltid Amerika 20 minutter - i Frankrig vil det blive opfattet som uhøfligt, hvis man forlader bordet inden der er gået en time", siger han.

- Men den slags er vel kulturelt betinget. I de sydeuropæiske lande, f.eks. Italien, Tyrkiet og Spanien, nyder man bordets glæder. Mens USA har fastfood. Så hvad er det nye?

"Det nye er, at vi nu kan vurdere konsekvenserne af disse - indrømmet - kulturelt betingede levevaner."

Han knytter resultaterne sammen med indsigter fra de seneste års samfundsvidenskabelige forskning: "Der har de senere år været megen forskning om såkaldt social capital. Den amerikanske samfundsforsker Robert Putnam fandt i sin bog Bowling Alone fra 2001, at der er mindre kriminalitet, bedre økonomisk vækst og højere livskvalitet i lande, hvor der var social samhørighed. Denne forskning førte til, at samfundsforskere begyndte at interessere sig mere for livskvalitet end for økonomiske nøgletal. Men problemet med denne forskning har været, at den var ret subjektiv. Det, vi ønskede med denne undersøgelse, var at måle livskvalitet gennem simple - og frem for alt målelige - fænomener."

Manden på gaden

De almindelige franskmænd i det 16. arondissement er ikke overraskede over resultaterne.

"Ja, og hvad så. Det skal man ikke være sociolog for at indse", siger Thierry, en mand omkring de 30 med en amerikansk baseballkasket på hovedet.

"Amerikanerne kan mange ting, men deres livsstil er merde", griner han. Han er sportstrænet og ser kernesund ud.

Han forstår ikke, at amerikanerne er så besatte af spisevaner og slankekure.

"Her i Frankrig er vi ikke så fede som amerikanerne. Jeg ved ikke hvorfor, men måske er det, fordi vi spiser de rette ting i begrænset omfang. Lidt godt - ikke kolosale mængder af junk", siger han - og udtaler det sidste ord med vrængende amerikansk accent. Hans synspunkt er ikke enestående. Det deles også af den lidt ældre generation.

Tristan - en distingveret herre på omkring de 45 - er mere filosofisk. Han ligner en karikatur på en franskmand. Jakkesættet er velpresset, han har lommetørklæde i lommen, og hans sorte hår er redt tilbage, som det er kendt fra 50'ernes film.

"Det er generelt sådan, at vi her arbejder for at leve. I andre lande er det modsat. Det er muligvis på samme måde i Italien, men det er meget anderledes i USA, England og - tror jeg - de skandinaviske lande", siger han. Det bekræfter OECD-eksperten.

"Vi har ikke lavet detaljerede undersøgelser over de skandinaviske lande. Men de tal, vi har, tyder på, at I - lidt ligesom USA og England - arbejder for meget og sover for lidt. Det er ikke videnskabelige tal, og jeg vil ikke overtolke dem, men der er en tendens her," siger Chapple.

Men det er ikke kun sovemønsteret og spisevanerne, der er anderledes i middelhavslandene. Franskmænd, spaniere og italienere går også mere i teateret:

"Det er muligt, at englænderne har Shakespeare, og at amerikanerne har Arthur Miller, men de bruger ikke megen tid i teateret. Franskmænd og italienere er dobbelt så flittige til at gå i teateret".

Han gør dog opmærksom på, at nordmændene er det land i verden, hvor man bruger mest tid på fritidsaktiviteter.

Men det fritager ikke stræberne i andre lande.

"Norge er lidt af et særtilfælde. De fleste andre befolkninger i Nordeuropa og Nordamerika slider sig selv op - og lider af livsstilssygdomme. Det gør nordmændene ikke. Det tyder på, at dette ikke bare er en del af en kulturel tendens.

Rapporten gør en del ud af, at franskmændene går mere i teateret. Og eksperten er ikke nogen undtagelse. Hans kontor er dekoreret med klassiske teaterplakater. Man kan næsten mistænke ham for at være forudindtaget.

- Men den slags kan vel opfattes som lettere snobbet, altså at det er godt at gå i teateret. Ens livskvalitet kan vel være lige så god, hvis man ser fjernsyn?

"Vores rapport handler ikke om, hvad der er rigtigt. Det er korrekt, at amerikanerne og canadierne bruger otte timer på at se tv, mens franskmændene kun ser fjernsyn i to timer per dag."

Skoleresultater

OECD er kendt - nogle vil sikkert sige berygtet - for de såkaldte PISA-undersøgelser.

Disse måler elevers færdigheder i matematik, skrivning og læsning. Mange har kritiseret disse for at være for unuancerede. Men OECD-forskerne ser deres nye resultater som en del af en mere holistisk forståelse.

"Det,vores forskning viser - og det er vel det interessante - er, at de lande, hvor man bruger tid sammen med familien, de steder, hvor man spiser sammen - og de lande, hvor der ikke ses så meget fjernsyn - er sammenfaldende med de lande, der klarer sig bedst i PISA-undersøgelserne".

- Hvorfor?

"Det skyldes sandsynligvis, at de børn, der spiser med deres forældre, også deltager i diskussioner og dermed udvikler deres kritiske sans".

- Så med andre ord, hvis man spiser godt, så bliver man bedre til at læse og regne?

"Der er næppe nogen simple korrelation, men der er noget om det. Men det kræver også, at du slukker for fjernsynet."

Tilbage på Restaurant Angelina er min amerikanske veninde endnu mere ophidset.

"Folk kan kun leve her, fordi de aldrig har været i Amerika. Hvis de havde været i USA, så ville de vide, hvad der var godt for dem. De kender ikke deres eget bedste. God, I hate this place. Du betaler, hvis du synes, at her er så dejligt," siger hun og rejser sig.

Jeg bliver siddende,og kigger rundt på elegante franske kvinder, der drikker cafe au lait ved de tilstødende borde.

Jeg har ikke noget behov for at løbe efter hende, men tænker på en af de statistikker, som forskeren citerede for mig tidligere på dagen, da jeg interviewede ham.

"Jeg ved ikke, om det er noget der kan bruges, men der er noget, der tyder på, at de lande, der scorer bedst i undersøgelsen, også er mere tolerante over for andre kulturer, men det kan selvfølgeligt være en statistisk tilfældighed. Det var derfor, vi ikke tog det med i rapporten".

Måske - Måske ikke?

Muligvis er min amerikanske veninde ikke repræsentativ for sit land - men det ligner en tanke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Peter Simonsen

Tak! Her har vi en rigtig god inspiration til et nyt regeringsgrundlag! Det skulle osse kunne løse en del af ledighedsproblemet og det pressede sundhedsvæsen og de overfyldte daginstitutioner. Det sku' heller ikke undre mig om politiets arbejdspres ville aftage....
Ovenstående er ikke ironisk ment!

Peter Hansen

Jamen, vi har jo haft det sådan indtil for ikke så mange år siden. Så gik det galt i 90erne.

Casper Jensen

Jeg har lige en kort historie der sammenfalder godt med denne artikels emne:

http://www.wanttoknow.info/051230whatmattersinlife

Rachel Henderson

"Tilbage på Restaurant Angelina er min amerikanske veninde endnu mere ophidset.

"Folk kan kun leve her, fordi de aldrig har været i Amerika. Hvis de havde været i USA, så ville de vide, hvad der var godt for dem. De kender ikke deres eget bedste. God, I hate this place. Du betaler, hvis du synes, at her er så dejligt," siger hun og rejser sig."

Hils din US-amerikanske veninde fra en som faktisk har boet i USA, og sig, at jeg netop valgte IKKE at bosætte mig i USA, fordi US-amerikanere tilsyneladende betragter "hard-working" som et adelsmærke. (Det minder i øvrigt om inskriptionen over indgangen til KZ-lejrene).

I USA bliver "hard-working" til lang tid på arbejdet, i dårlig belysning, uden dagslys, i aircon-susen og hæslige farver på væggene (gråt og beige). Dette i stedet for anerkendelse for at gøre det bedste man kan mest effektivt.

Og hvorfor gøre livet surt for sig selv med en kulinarisk rædsel som æggehvideomelet, når man kan nyde livet med en sildemad på rugbrød og årstidens grøntsager?

Jesper Berg

Jo jo, Casper, men vi skal først lige få råd til at kunne udskifte de uddaterede ting med tidssvarende, rydde de mest presserende problemer af vejen og i øvrigt skabe et grundlag for os selv og familien, som vi kan være bekendt. Det koster på alle fronter, men bagefter kan vi rigtigt begynde at leve.

Karsten Aaen

Se, denne her artikel sætter jo sundheds-kommissionens anbefalinger i relief.
Franskmændene og sydeuropæerne drikker rent faktisk rødvin, spiser ost og ovenikøbet også omeletter med æggeblommer i... og lever længere end danskerne...

Og hvorfor så det ?

Åbenbart fordi franskmændene tager sig til at leve det gode liv, tager sig til at nyde livet, spiser frokost sammen med deres kolleger i en times tid og nyder samtalen. Og til en god middag i Frankrig og Italien sidder man og taler sammen i 2-3 eller 4 timer og nyder livet.

Man spiser f.eks. lidt, men godt af alting. Og så får man både fyldt maven og sindets depoter op igen.
Også når man spiser med sin famile, og deltager i diskussioner rundt om spisebordet.

Og det er da også almindeligt kendt, at de steder hvor forældre viser interesse for børnenes skolegang, ja der klarer børnene sig bedst i skolen.
Også ordentlig mad betyder noget for børns indlæring i skolen; dog skal det ej være vakuum-pakket mad, som måske godt nok er ernærings-rigtig, men hvor børnene ikke kan dufte maden.

Og for nu at slutte som jeg begyndte:
Franske kvinder spiser måske en god croissant, en god kop kaffe, og 2 små stykker god fransk ost, hvor en amerikaner måske vil spise 3 dårlige croissanter, 2 halvdårlige kopper kaffe, og hele den franske ost (som er dårlig).

Og netop den amerikanske venindes udbrud bevidner for mig at nogen amerikanerne ingen kultur har, eller i hvert fald ikke aner, hvordan man opfører sig ifht. andre kulturer. Også at nogen amerikanere mener, at USA er det bedste land på jorden, og at alle forhold i USA partout skal overføres til alle lande i hele verden...

Carsten Nørgaard

Rigtig god artikel.

Peter Hansen: Hvad ændrede Danmark i 1990’erne?

Mathias Andersen

Enig, Jeg befinder mig I Caribien på 5 måned - Langt væk fra ræset, væk fra naboerne der måler fladskærme mod hinanden, væk fra indelukkede sindsstemninger og nyhedskabte dommedags utopier.

Hernede taler alle med alle, Vi samles rundt om bålet og taler med hinanden, byder fremmede velkommen til rundkredsen, ser på havet og deler tanker, glæder, smil og alt imellem.

Husker ræset fra DK - Jeg har meldt mig ud (ALLE KAN, få gør), indtil videre. Mød din sidemand i s-toget med et smil og spørg hvornår han sidst var på eventyr eller om hans første kæreste.

Alt godt Fra Havet

Peter Hansen

Carsten Nørgaard: Nyrup-regeringens paradigmeskift mellem 1994 og 1995! Det var også her, at den undergravelse af fagbevægelsens indflydelse, vi nu kan iagttage i al sin gru, begyndte. http://www.information.dk/191922

Inger Sundsvald

Det var vist lige præcis dér, hvor jeg meldte pas under Nyrup-regeringen. Siden er det kun gået mod venstre side af Folketingssalen. Man bliver klogere med tiden ;-)

Michael Thomsen

Nu har jeg ikke læst rapporten der ligger til grund for artiklen, men jeg vil nu kunne forestille mig at det ville kræve meget mere forskning at sætte sammenhæng mellem hvor meget god rødvin en franskmand drikker i forhold til hvor mange monster burgere en amerikaner spiser. Eller hvor meget man går i theateret. Eller hvor meget man ser tv, fordi vi ved jo alle at tv er meget slemt og theater er meget godt?!!! Eller hvor meget man snakker rundt om bordet?! Og det skulle have indflydelse på læsefærdigheder (i form af pisa resultater) og BNP?

Sjovt nok er der ikke stor forskel mellem usa og frankrig i en pisa-undersøgelse her:
Pisa resultater: frankrig 496, usa 474
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1191033.ece

Levealderen er der heller ikke særlig stor forskel i:
Levealder: frankrig 80,3 år, 77,8 år.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1191033.ece
I hvertfald ikke markant så jeg vil tænke at jeg hellere måtte starte med at drikke noget rødvin og gå i theateret og snakke rundt om bordet.

Og sjovt nok er USA BNP grusomt højere end frankrigs.
BNP: frankrig 28700, usa 40100 dollar pr. indbygger
http://da.wikipedia.org/wiki/Verdens_landes_BNP_pr._indbygger

Måske fordi de knokler. Men nu var det også hvor meget de to økonomier var blevet påvirket af den økonomiske krise. Her er der heller ikke særlig stor forskel:
Fald i BNP: frankrig 1,2 og usa 1,6 %.
http://www.portugalnyt.dk/blogs/nytfraportugal/archive/2009/05/18/Fald-i...

Jo frankrig scorer lidt bedre i pisa og har lidt større levealder men det er ikke nok til at nedgøre amerikanere som i artiklen. Som sagt har jeg ikke læst rapporten, men det virker lidt søgt at sætte sammenhæng mellem kultur og livsværdi, levealder og økonomi. Selvom der nok er mange læsere herinde der ønsker det :) Måske er det andre realpolitiske forhold der afgør pisa-resultater og levealder. Men fransk finkultur giver sig i hvertfald ikke udslag over for BNP! Det kræver arbejde.

Søren Kristensen

Det gode liv er hvad man gør det til, forudsat man har råd naturligvis og det er bare fedt hvis franskmændende har det. Ikke mindst fordi de så at sige går i vores klasse.

Peter Hansen

Hele ideen er jo netop, at franskmændene med en lavere indkomst, grundet mindre arbejde og større livskvalitet, realiserer det gode liv med plus på alle parametre i forhold til USA. Højere BNP tæller ned i denne undersøgelse, fordi den netop påviser, at de bedre forhold er en illusion: reel vækst kan kun påvises ved 1) mindre arbejde for at opnå det samme, 2) mere med samme eller mindre arbejdsindsats. Enhver idiot kan regne ud, at man får mere ud af at arbejde mere, så det har intet med reel vækst at gøre.

Jens Thorning

Forklaringen er den samme, som når Danmarkl taber i fodbold på hasrderede tilbagelægninger og pludselige black-outs i forsvarskæden: NERVER

... og hvorfor har danskerne så skrøbelige nerver i forhold til franskmænd: PERFEKTIONSVANVID

Jens Thorning

... det DYDMØNSTER-SYNDROM der får danskerne til at fjerne alle børn hjemmefra, der ikke lever op til middelklasse-idealerne og anbringe dem hos statscertificerede plejeforældre eller institutioner.

Casper Jensen

Det undrer mig at en rapport kan komme med et resultat over noget så subjektivt som "livskvalitet"

Hvad livskvalitet dækker over er meget individuelt.

Man kan ikke rubricere dét at drikke meget rødvin, hyppige teater/restaurantbesøg, sove længe etc. som værende en fællesnævner for god livskvalitet.

Der findes også mennesker hvor dét at arbejde 60 timer om ugen, og skabe sig en god karriere, giver reél lykke i deres liv. (jeg er dog ikke én af dem)

Man kan samenligne økonomi, levealder etc, men ikke livskvalitet, grundet mennesker er meget forskellige.

Gad vide om undersøgelsen også har taget højde for fysisk aktivitet i deres fine beregninger.
I middelhavslande/varmt klima vil der være større tilbøjlighed hos befolkninge til udendørsaktiviteter/fysisk aktivitet, end der vil i lande med koldere klima.
Fysisk aktivitet ville kunne påvirke resultaterne bla. "livskvalitet", levealder etc......

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Michael Thomsen & Casper Jensen

Tak for jeres bidrag. Det var der brug for. Folk i denne tråd synes at have kortsluttet.