Læsetid: 4 min.

Gurkha-soldater får ret til at bo i Storbritannien

Medlemmer af det nepalesiske regiment i den britiske hær får lov til at søge opholdstilladelse- overraskende nederlag til premierminister Gordon Brown i parlamentet
Laximan Gurung er en af de mange tidligere gurkha-soldater,der har demonstreret for de nepalesiske soldaters rettighederforan det britiske parlament i London.

Laximan Gurung er en af de mange tidligere gurkha-soldater,der har demonstreret for de nepalesiske soldaters rettighederforan det britiske parlament i London.

Andrew Winning

2. maj 2009

LONDON - Stemningen var ophidset i det britiske parlament. Gordon Brown var hvidglødende af raseri - og David Cameron, den konservative leder, kiggede triumferende over det bord, der adskiller regeringen og oppositionen.

Resultatet af afstemningen om de nepalesiske soldaters opholdstilladelse var kendt, allerede inden en embedsmand med traditionel paryk og smoking overrakte et lille stykke papir til vice-formanden, Dame Janet Fookes:

"Stemmer for forslaget: 267. Stemmer imod 246. Forslaget er vedtaget."

Ingen kunne høre mere. Der lød jubel fra tilhørerpladserne. Her sad en gruppe ældre asiatiske mænd i militæruniformer og med lange rækker af fortjenstmedaljer på uniformerne.

Det var dem, afstemningen handlede om. De var pensionerede gurkhaer - fortrinsvis nepalesisk-fødte soldater, der frivilligt havde kæmpet i den britiske hær.

Som noget helt enestående har den britiske hær stadig et regiment bestående af soldater fra Nepal. Det er et levn fra Victoriatiden. Men regimentet er en integreret - og højt respekteret - del af den britiske hær. Ingen har vundet så mange fortjenstmedaljer som gurkha-soldaterne.

Men selv om de har kæmpet for Storbritannien, har de ikke kunnet få opholdstilladelse i landet.

Beregninger fra det britiske forsvarsministerium anslår, at det vil koste op mod 1,4 milliarder pund at give opholdstilladelse til gurkhaerne.

Regeringen afviste derfor et lovforslag fremsat af de liberale og de konservative. Forslaget giver gurkhaer, der har tjent i den britiske hær, ret til opholdstilladelse og pension.

"Det handler om et meget enkelt princip. Hvis man er villig til at ofre sit liv for Storbritannien, har man også ret til at bo her," sagde den liberale leder Nick Clegg, der havde fremsat forslaget.

Modige soldater

Gurkha-regimentet blev oprettet i 1841, da den britiske hær var imponeret over de nepalesiske soldaters mod.

Efter Indiens uafhængighed i 1947 blev tre regimenter indlemmet i den indiske hær, mens fire regimenter forblev i den britiske hær.

The Royal Gurkha Rifles- som infanteriregimentet hedder i dag - har base i Wiltshire i Sydengland og tæller op mod 8.000 mand. Medlemmerne af regimentet er fortsat nepalesere - primært fra Gorkha-distriktet i det nuværende Nepal. De fleste er brahminer - medlemmer af den øverste kaste i hinduismen.

Gurkha-soldaterne har deltaget i alle krige siden Anden Verdenskrig. Regimentet har senest deltaget i krigen i Irak - og var livvagter for prins Harry, da han var udstationeret som soldat i Afghanistan i 2008.

Men trods dette har gurkhaerne altså ikke haft ret til britisk opholdstilladelse.

Den britiske højesteret afgjorde sidste år, at det var ulovligt at tvangsudvise tidligere gurkha-soldater efter endt tjeneste.

Men indenrigsministeriet - der også omfatter integrationsområdet - har siden dommen nedprioriteret gurkhaernes anmodning om opholdstilladelse og udstedt bekendtgørelser, der i praksis omgjorde dommen. Disse gør - ifølge kritikere - gurkha-soldaterne retsløse. Men denne status er ændret efter afstemningen i parlamentet i forgårs.

"Det tjener ikke regeringen til ære. Det er glædeligt, at vi vinder denne sejr."

Sådan siger skuespillerinden Joanna Lumley. Hun er født i Indien, og hendes far var officer i regimentet.

"Jeg frygter, at regeringen ikke gennemfører de nye regler. Vi må ikke lade dem ude af syne. Dette er første fase. Nu må vi sikre os, at regeringen overholder loven," siger skuespillerinden.

Hun er mest kendt for at spille en af hovedrollerne i tv-serien Helt Hysterisk.

For sent

For mindst en af gurkha-soldaterne kommer afstemningen for sent. Ram Bahadur Gurung, en 62-årig pensioneret skarpskytte, døde to timer inden afstemningen.

Selvom Gurung havde været en af dronningens livvagter og havde fået fortjenstmedaljen af dronning Elisabeth, var han blevet udvist. Ifølge The Immigration and Nationality Directorate, IND (Den britiske udlændingestyrelse, red.) havde "Gurung ikke kunnet påvise, at han havde tætte forbindelser til Storbritannien".

Gurung tjente Gurkha-regimentet i 16 år, skriver avisen The Daily Mail. Hans kone og to døtre, der allerede er i Nepal, kan ikke få indrejsetilladelse til begravelsen.

Immigrationsminister Philip Woolas - der også er viceindenrigsminister - erklærede efter afstemningen:

"Det er et nederlag. Det må vi indrømme. Dette er tydeligvis et spørgsmål, der betyder utrolig meget for mange på tværs af det politiske spektrum," sagde Woolas.

Han lovede, at regeringen vil indføre de nye regler, inden parlamentet går på sommerferie i juli.

Personligt nederlag

Afstemningen var et stort personligt nederlag for Gordon Brown. Det er den første afstemning, han taber i Underhuset, siden han blev premierminister i 2007.

27 medlemmer af Labours parlamentsgruppe stemte imod regeringen - og for forslaget. Stephen Pound - en viceminister i finansministeriet - indgav sin afskeds-begæring.

"Jeg kan ikke - med min samvittighed i behold - stemme for et forslag, der fratager modige soldater retten til et værdigt liv," sagde Pound til BBC.

Han mener, at afstemningsnederlaget er udtryk for, at Gordon Brown er ude af trit med virkeligheden:

"Han lytter for meget til sine spindoktorer, og hans rådgivere har mere travlt med at indynde sig end med at rådgive. Det må høre op. Gør det ikke det, levner jeg ikke premierministeren og vores fælles parti mange chancer ved valget," siger Pound.

Fredag blev Brown også kritiseret af forhenværende indenrigsminister David Blunkett:

"Det er sidste chance for Gordon, hvis han vil genoprette tilliden inden valget," sagde Blunkett.

Der skal senest afholdes parlamentsvalg i Storbritannien i maj 2010.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu