I Indien bestemmer de fattige

DELHI - Huset i Sita Bazar er fuld af liv denne torsdag morgen. Fra den øverste etage, hvor Narenda og hans familie bor, kan man se ud over tusindvis af blikhytter, der er bygget ovenpå den gamle middelalderby. Nede i den lille gård ruller underboen madrasserne sammen efter natten. Man bor tæt i Old Delhi, så husets seks familier kan alle høre den grønne papegøje, der fra sit bambusbur i gården skændes med lyden af chapati-brød, der bliver klappet perfekt runde, inden de ryger på den rygende pande.

Klokken er otte, men det er fridag, så ingen behøver at haste ud i Delhis tykke trafik. Det er valgdag i hovedstaden. Naranda er 47 år og arbejder på lageret på et fint hotel i byens centrum. Han viser sit valgkort.

"Valg er altid vigtige. Indien er verdens største demokrati, og det skal vi være stolte af," siger han. Hans forsovede teenagesøn, der har spillet computer hele natten, dasker tilsyneladende upåvirket af de fremmede gæster i underbukser ned i gården for at sparke dagen i gang med en spand koldt vand. Aviserne har lovet 42 grader og ingen regn.

"Ingen kan give vejret skylden for at blive hjemme!," skrev Times of India i går. Narenda havde stemt, om der så var udsigt til kuglelyn. Han skal sætte sit kryds ved sit parti.

"Jeg er Congress (Kongrespartiet, red.)," fastslår han, med vægt på at være, ikke bare at stemme.

"Min familie har altid været Congress. Det var dem, der gav Indien uafhængighed og sikrer, at vi alle kan leve sammen," siger han.

Valget afholdes i fem faser fordelt over en måned. Lørdag den 16. maj, hvor stemmerne tælles op, har 714 millioner indere haft chancen for at stemme ved de 828.804 valgsteder. Valgdeltagelsen tyder på at blive høj ved dette Indiens 15. valg til parlamentet Lok Sabha - indtil nu er delstaten Vestbengalen, hvor Calcutta er hovedstad, topscore med et vælgerfremmøde på hele 75 procent.

Ifølge Ashis Nandy, professor og leder af Centre for the Study of Developing Societies, er det indiske demokrati ikke blot i live.

"Det er fantastisk levende og er faktisk noget så unikt som den primære motor for social forandring," siger Ashis Nandy, der mener, at det er en komplet misforståelse, at vælgere i Indiens landsbyer føler sig fremmedgjorte og fjerne fra magten i Delhi.

"Flere undersøgelser viser, at vælgerne på landet faktisk har en højere grad af politisk viden og forståelse end dem i byerne. Og årsagen er meget simpelt: Det gør en forskel for dem at vide," fastslår han.

De antipolitiske

Men i storbyerne er det er bestemt ikke alle, der ser valgdagen som andet end en kærkommen fridag - eller en irriterende afbrydelse fuld af lukkede kontorer og butikker. Medierne kalder sofavælgerne for pappu, et lille barn. Man kan kende dem på, at de ikke har den blålilla streg på højre pegefinger, der skal forhindre folk i at stemme flere gange.

Shelba har fine manicurerede negle. Hun er 22 år og arbejder i en grafisk virksomhed. Sammen med en ven spiser hun frokost på McDonalds. Valg eller ej: Her er veg-masala-burgere til folket.

"Jeg interesserer mig ikke for politik. Der er så mange andre ting, jeg bruger min tid på," siger Shelba. Hun er måske ikke så atypisk for sin stand. Ifølge sociolog og politisk kommentator Mahesh Rangarajan fravælger store dele Indiens nye velhavere demokratisk indflydelse.

Ved valget i Indiens finansielle metropol, Mumbai, tidligere på måneden var valgdeltagelsen den laveste siden 1977, og hele seks procent lavere end ved valget i 2004 - ifølge Mahesh Rangarajan, fordi byen har fået mindst seks procent flere velhavere.

De marginaliserede

"Den succesrige øvre middelklasse er ikke alene apolitisk. De er anti-politiske. Hvis de var ærlige, ville de sige, at de foretrak, at Indien var et velsmurt diktatur," siger Mahesh Rangarajan.

Han mener dog ikke, at det er et demokratisk problem.

"De har andre kanaler til indflydelse, og behøver ikke at stå i kø ved et valgsted. Det er dem, der tjener 20 rupees (2,25 kr.) om dagen, der holder liv i det indiske demokrati," fastslår Mahesh Rangarajan. En mere jordnær forklaring på den begrænsede valgbegejstring i Mumbai kunne være, at valgdagen lå mellem en helligdag og en weekend, så mange forlod megabyen. Men det ændrer ikke ved professor Ashis Nandys billede af en elite, der primært er defineret af dens mishag ved politik.

"Den økonomiske elite i Indien hader at skulle regeres af mænd og kvinder, der klør sig på ryggen med den gaffel, de spiser af. De afskyr dem," siger Ashis Nandy. Han har ofte hørt yngre forretningsfolk bekymre sig om, hvordan Indien dog skal kunne holde trit med Kina, når man skal slæbe rundt på et langsommeligt demokrati, hvor enhver fårehyrde skal høres. Det er derfor helt oplagt, at den mest populære gæst ved kongresser i Delhis forretningselite er Singapores premierminister.

"De er helt rundtossede med idéen om en funklende ren politistat, hvor der er gigantbøder for at smide tyggegummipapir på gaden - ja, de tror måske, at der endda er en lov mod at skide," griner Ashis Nandy, der dog mener, at den øvre middelkasse i højere grad er marginaliserede end arrogante sofavælgere.

"De har ingen anden adgang til politik end at blive kampagneledere, der giver råd om, hvordan Obama gjorde det. De er individualister i et land, hvor repræsentation altid har hængt tæt sammen med gruppetilhørsforhold," lyder analysen fra Ashis Nandy.

En af dem, der har lukreret stort på traditionelle gruppetilhørsforhold, er en kvinde, der ikke behøver noget efternavn: Kumari Mayawati. Hun har siden 2007 været leder af Indiens største delstat Uttar Pradesh. Hun er 'dalit', som de engang 'urørlige' eller kasteløse i dag kaldes.

De hævnende

Mayawati ventes at få en jordskredssejr i sin delstat og er - med slet skjult rædsel - i de landsdækkende medier blevet spået en central rolle i regeringsdannelsen. På gaden i Delhi var det på valgdagen ikke muligt at finde en eneste vælger, der havde andet end foragt tilovers for den uden tvivl korrupte og ikke særlig kompetente leder, der har en forkærlighed for bombastiske statuer af sig selv. Og ifølge professor Ashis Nandy er heller ikke hendes fans i tvivl om, at hun i bund og grund er en bandit.

"Men de er ligeglade. Hun er deres bandit og har stærk symbolsk betydning: Hun er pay back time efter årtusinders undertrykkelse, og det samme gælder de andre lavkasteledere, der er kommet til magten i de seneste 15-20 år. Jovist, de skraber til sig, men så er det i det mindste en kasteløs millionær. En dalit ved magten betyder, at dem, der før spyttede på dig, nu skal bestikke og tigge om tjenester hos en dine egne, " siger Ashis Nandy.

'I Indien kaster du ikke de stemme. Du stemmer din kaste', hedder et gammelt valgsprog. Mahesh Rangarajan bekræfter, at det stadig til en vis grad hænger sådan sammen.

"Men måske handler det mere om klasse. Det er langtfra kun dalitterne, men alle de lavere grupper i samfundet, der bliver tiltrukket af en politiker som Mayawati."

En bandit eller ej, så har Majawati og de andre populære regionale ledere givet de landsdækkende partier grå hår i den seneste tid. Det regerende Kongresparti og den hindunationale oppositionsparti BJP har begge haft svært ved at kapre dagsordnen. Til trods for Kongrespartiet med økonomen Manmohan Sing i spidsen de seneste fem år har holdt væksten på omkring otte procent og endnu har undgået de værste effekter af den økonomiske krise, har partiet ikke på noget tidspunkt virket sejrssikkert.

De mange korrupte

"Det er altid svært at være siddende regering i Indien. Få har helt konkret overlevet det," lyder forklaringen fra Mahesh Rangarajan.

BJP syntes at have fået et oplagt valgtema, da pakistanske terrorister i november angreb Mumbai, men det gav tilsyneladende bagslag.

"BJP overspillede terrorkortet. Det blev kontraproduktivt, fordi alle forventede det. Sådan er politik jo også. Man vil ikke tales ned til," siger Mahesh Rangarajan.

På ethvert skyggested i Delhis gader er der opstillet borde, hvor valgtilforordnede tjekker vælgere med valglister. De sidder med fotokopier af hver eneste af de omkring 10 millioner stemmeberettigede i byen.

Mens Narenda registrerer sig, peger hun på et bord længere nede af gaden, hvor en gruppe mænd med solbriller sidder under et stort orange flag med en lotusblomst.

"Det er BJP. De har givet 100 rupees (11 kr.) til alle, der lover at stemme på dem," mener Congress-manden at vide. Og det er en velkendt fremgangsmåde. I de seneste uger er medierne flydt over med historier om handel med stemmer. Men ifølge valgkommissionen er det trods alt forsvindende lidt, når man tager valgets størrelse i betragtning.

Naranda har i hvert fald stemt. Lidt over halvdelen af Delhi har gjort det samme.

I Old Dehli bor byens fattige, men det velhavende New Delhi havde overraskende byens største valgdeltagelse. Måske har de rige opdaget, at hvis de vil have folk, der ikke lopper den med bestikkelse, eller bestikker sig til en loppetjans, må de leve med blå fingerspidser hver femte år.