Læsetid: 5 min.

Kosovo og general Mladic spærrer for serbernes vej til EU

Et eventuelt serbisk medlemskab af EU deler serberne. 60 procent vil være med, mens resten er imod. Til gengæld er de fleste serbere enige om, at Kosovo er serbisk område, og at general Ratko Mladic, der er anklaget for etniske udrensninger i Bosnien, ikke skal udleveres til Det Internationale Krigsforbrydertribunali Haag
Et eventuelt serbisk medlemskab af EU deler serberne. 60 procent vil være med, mens resten er imod. Til gengæld er de fleste serbere enige om, at Kosovo er serbisk område, og at general Ratko Mladic, der er anklaget for etniske udrensninger i Bosnien, ikke skal udleveres til Det Internationale Krigsforbrydertribunali Haag
18. maj 2009

"Stop NATO's og EU's tyranni. Kosovo er en del af Serbien, råber en ophidset folkemængde foran rytterstatuen af prins Mihailo på Trg Republike i Beograds centrum.

Pladsen og rytterstatuen er et fast samlingssted for 'Bevægelsen 1389'. Udstyret med serbiske flag, plakater og informationsmateriale demonstrerer bevægelsen hver dag klokken 18 på pladsen og viser sin utilfredshed med den serbiske regerings tilnærmelser til EU og med Kosovos løsrivelse. Sådan har det været de seneste 278 dage, og denne majdag er ingen undtagelse.

Leder af 'Bevægelsen 1389' og ivrig modstander af NATO og EU, Radojko Ljubic, er ikke i tvivl om, hvad der efter hans mening er bedst for hans land og serberne generelt.

"Vores politikere vil gerne have Serbien med i EU, men næsten halvdelen af den serbiske befolkning er imod EU. Vi vil hellere samarbejde med Rusland, vores befolkninger er af samme blod, vi er én nation," siger han.

Radojko Ljubic er en af hovedtalerne ved dagens lille demonstration. Hver dag i løbet af de seneste 278 har han trofast deltaget i demonstrationerne og har planer om at blive ved, indtil Serbiens regering skifter mening, og hans land ændrer politisk kurs.

"EU og NATO må respektere vores land, vi kan ikke bare se til, at Serbien bliver mindre og mindre. Kosovo er og har altid været en del af Serbien, det er vores land," siger Radojko Ljubic.

'Bevægelsen 1389' blev grundlagt i oktober 2004 og har ifølge Radojko Ljubic omkring 3.000 medlemmer. Organisationen har hentet inspiration til sit navn i årstallet for det serbiske slag mod tyrkerne ved Solsortesletten, som ligger i det nuværende selvstændige Kosovo. Slaget, som serberne tabte til tyrkerne, spiller en stor rolle i den serbiske selvopfattelse, så navnevalget er ingen tilfældighed.

Splittelse i befolkningen

Den proeuropæiske 'Listen for europæisk Serbien' vandt det serbiske parlamentsvalg i maj sidste år, men trods den overraskende valgsejr og den serbiske proeuropæiske regerings ønsker om landets optagelse i det europæiske fællesskab er den serbiske befolkning fortsat splittet i spørgsmålet om landets optagelse i EU. Kosovos selvstændighed og NATO's bombardement af Serbien for 10 år siden er en svær kamel at sluge for de fleste serbere. Konsekvenserne af NATO's bomber kastet over Serbiens hovedstad i 1999 kan fortsat ses i Beograds gader og minder om et stadig åbent sår i de serbiske sjæle. Et sår, som har svært ved at hele.

En undersøgelse fra det serbiske agentur Strategic Marketing Research foretaget fra den 23. til 29. april i år viser således, at 60 procent af serberne ønsker, at landet skal være medlem af EU.

Til gengæld er hovedparten af serberne enige om, at general Ratko Mladic ikke skal udleveres til Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag. Mladic er efterlyst for sin medvirken ved massakren på 8.000 bosniske muslimer i Srebrenica og lever ifølge rygterne i skjul et sted i Beograd. Der er udlovet en dusør på en million euro for oplysninger, der kan føre til anholdelse af Mladic, og udleveringen af Mladic er en af betingelserne for Serbiens optagelse i EU. Men hverken pengene eller EU-medlemskabet gør indtryk på serberne. Kun 19 procent af serberne går ifølge Strategic Marketing Research ind for, at Ratko Mladic skal udleveres til Haag.

31-årige Nebojsa fra Beo-grad forstår godt, hvorfor serberne er tilbageholdende med udleveringen af Mladic.

"Vi ser Ratko Mladic som en helt, der har kæmpet for vores rettigheder. Der fandt mange grusomheder sted under krigen i både Bosnien, Kroatien og Kosovo, men de blev begået på begge sider. Jeg kan ikke sige, at Ratko Mladic er uskyldig, men det er, som om det kun er os serbere, der har begået krigsforbrydelser. Det er, som om det internationale samfund ser tingene for ensidigt," siger han.

Som jøderne i Tyskland

Nebojsa er født i den kroatiske havneby Zadar, hvor hele hans familie har boet i en menneskealder. I 1991, hvor urolighederne i forbindelse med Kroatiens selvstændighed bredte sig til Zadar, måtte hele hans familie flygte. Nebojsa ønsker kun at blive omtalt med fornavn, da han frygter, at hans udtalelser vil kunne skade hans muligheder for at besøge sin hjemegn i Kroatien.

"Serberne og kroaterne levede side om side i mange år. I 1991 begyndte problemerne. Jeg blev mobbet i skolen, og mine forældre blev fyret fra deres arbejde. Vi følte os som jøderne i Tyskland op til Anden Verdenskrig, og det var direkte farligt for os at blive i Zadar. 25.000 serbere flyttede dengang væk fra byen, i første omgang til detserbiskkontrollerede område Krajina og senere videre til Serbien. Hvorfor gjorde det internationale samfund intet dengang? Hvorfor er andres rettigheder vigtigere end serbernes? Da Milosevic forsøgte at få Kosovo under serbisk kontrol, blev vores land bombet, men da min familie og andre serbere blev angrebet af kroater og smidt ud af Kroatien, gjorde man ingenting. Hvorfor ikke? Og hvorfor skal vi så oven i købet dømmes for krigsforbrydelser, hvis de andre går fri?"

Minderne får Nebojsas ansigt til at blive rødt af ophidselse. Hans vejrtrækning er hurtig, og stemmen ryster en lille smule.

"Jeg mener, at Serbien hører til Europa og skal være medlem af EU. Men hvis vores medlemskab er betinget af en accept af Kosovos selvstændighed, eller at vi udleverer Ratko Mladic til Haag, siger jeg helt klart nej. Det er disse betingelser, der gør, at mange serbere vender sig mod EU og NATO og søger mod Rusland i protest," siger han.

EU uden betingelser

Arrestation og udlevering af Ratko Mladic og Radovan Karadzic, som begge er anklaget for en række forbrydelser i Bosnien-Hercegovina, er en af betingelserne, EU har stillet i forbindelse med serbisk optagelse i EU. Radovan Karadzic blev arresteret og overgivet til Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag i juli sidste år. Det er dog usikkert, om den serbiske regering også er parat til at udlevere Ratko Mladic. Hans udlevering til Haag vil kunne udløse folkelige protester og dermed skade regeringens opbakning i den serbiske befolkning.

Den serbiske regering har ligeledes en kritisk holdning til Kosovos selvstændighed og har tidligere meddelt, at Serbien er parat til at bruge alle diplomatiske midler til at hindre Kosovos uafhængighed af Serbien. Den serbiske regerings holdning kan dog også her være et forsøg på at bevare støtten i den serbiske befolkning, da hovedparten af serberne er entydigt imod Kosovos selvstændighed.

Lektor og balkanekspert ved Københavns Universitet Karsten Fledelius mener, at ultimative krav om udlevering af Ratko Mladic fra EU's side kan skade europæiske interesser.

"EU skal fortsat opretholde kravet om udlevering af Mladic, men ikke som et ultimativt krav. Det er for ydmygende for den serbiske befolkning, som føler sig uretfærdigt behandlet. Udlevering af Karadzic sidste år har været et kæmpeskridt fremad. Det er ikke i EU's interesse at presse de serbiske politikere til mere end nødvendigt, så de risikerer at miste opbakningen hos befolkningen og dermed magten. Chancerne for udlevering af Mladic er meget større, hvis Serbien nærmer sig EU," siger han.

Karsten Fledelius mener ligeledes, at den serbiske anerkendelse af Kosovos løsrivelse er en proces, som vil tage tid og derfor ikke kan løses her og nu.

"Man kan ikke tvinge folk til at elske noget, de mener er dybt uretfærdigt. Det vil tage tid for serberne at acceptere Kosovos løsrivelse," siger Karsten Fledelius.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Hvorfor skal Serbien være medlem af EU ?

Yderligere udvidelser af EU børs sættes istå indtil det nuværende EU fungerer ordentligt og til alles tilfredshed.

Europaparlamentet er allerede en underlig størrelse, som det er svært at respektere. Det bør også "rettes op" inden der sker yderligere udvidelser.