Baggrund
Læsetid: 4 min.

Lederløse republikanere forfalder til politiske 'happenings'

Græsrødderne rumler ude i provinsen. De protesterer mod øget statslig indblanding og frygter højere skat i Obama-æraen. Men partiets top virker lammet. Lederne har i stedet ladet demagogiske tv- og radiokommentatorer tale partiets sag
Udland
9. maj 2009
I Santa Barbara i Californien var de republikanske demonstran-ter også på gaden for at protestere mod præsident Obama ved et såkaldt -tea party- den den 15. april.

I Santa Barbara i Californien var de republikanske demonstran-ter også på gaden for at protestere mod præsident Obama ved et såkaldt -tea party- den den 15. april.

Getty Images

BOSTON - Hvad gør et besejret parti, hvis bærende fundament er ved at smuldre?

For republikanernes vedkommende har man i den sidste måneds tid iscenesat diverse politiske happenings, altimens partiets fraktioner og mediestjerner kæmper med hinanden om at finde en ny vision for at genvinde magten i USA. De mest spektakulære happenings fandt sted, da skattefar skulle skovle ind på den årlige selvangivelsesdag, 15. april. USA rundt arrangerede republikanske græsrødder tea parties i protest mod Obama-regeringens gæld-sættelse af forbundsstaten gennem en ekspansiv udgiftspolitik. Måske det mest interessante ved disse demonstrationer var spontaniteten. De var ikke centralt styret.

"Hold op med at stjæle vores børns fremtid," lød en af parolerne under de fredelige demonstrationer. En anden parole: Keep the change. We need the cash (change kan betyde betyde både forandring og byttepenge, red.)

Et tea party er ikke en sammenkomst til eftermiddagste. Alle amerikanske skoleelever lærer om de amerikanske bosætteres oprør i 1773 i Boston mod det britiske parlaments pålæggelse af told på te importeret fra England til kolonierne - det første af mange skatteoprør i amerikansk historie. Oprørerne smed teballer overbord fra et britisk handelsskib. I 1773 var motivet dog ikke så meget skat som amerikanernes manglende politiske indflydelse i Westminster - det britiske parlament. Beskatning uden politisk repræsentation var for dem uacceptabelt. Anderledes forholder det sig i dag. De 250.000 skattefjendske republikanerne, der deltog i tea parties den 15. april, er repræsenteret på borgen i Washington.

Konservativ dyd

Ikke desto mindre er højere skatter og Obama-regeringens massive intervention i markedsøkonomien et politisk brandfarligt emne for præsidenten og hans Demokratiske parti. Meningsmålinger viser f.eks., at et flertal af amerikanerne støtter en sygesikringsreform og en ny klimalov, men mindst lige så mange (60 pct.) modsætter sig skattestigninger og mere statslig indblanding i økonomien.

"Det er et emne, som alle partifraktioner - økonomiske og kulturelle konservative - kan samles om. Finansiel tilbageholdenhed har altid været en konservativ dyd, selv om Bush-regeringen dumpede til den prøve," siger den konservative politolog, Peter Berkowitz.

I mainstream-pressen gjorde nogle kommentatorer grin af den spirende republikanske græsrodsbevægelse og hæftede prædikater som 'ekstremister' på aktivisterne. Det ville det nykonservative nyhedsmagasin The Weekly Standard ikke stå model til.

I en reportage fra den lille by Edenton i sydstaten North Carolina beskrev en udsendt reporter de 800 fremmødte (ud af 5.000 indbyggere) som et spejlbillede af det ægte Amerika, der bekæmper forbundsstatens voksende indflydelse over borgerne.

"Disse tea parties bekræfter, at det amerikanske samfund voksede frem i kraft af borgernes modstand mod en byrdefuld stat og nu påtager oprørerne sig igen ansvaret for at protestere og bibringe forandringer," hed det.

'Højreekstremister'

Nogle demokratiske kommentatorer sætter de republikanske græsrødder i boks med ekstremister. David Corn beskrev f.eks. i sin blog 200 skattefjendske demonstranter uden for Det Hvide Hus som "ekstremistiske regeringshadere, hvoraf nogle er blevet transporteret til hovedstaden fra ultra-libertære overlevelseslejre i West Virginia".

Der er kun lidt om snakken. Sidste års libertære præsidentkandidat, republikanske kongresmedlem Ron Paul, blev knyttet til den ekstremistiske gruppe The John Birch Society.

En rapport fra Sikkerhedsministeriet i midten af april kom endda tæt på at sammenstille dele af de republikanske græsrødder med grupper i miljøet omkring hjemmegroede racister og terrorister, om end forbindelsen ikke blev etableret direkte.

Og Southern Poverty Law Center i Birmingham, Alabama påpegede i sin årlige rapport om politisk motiveret vold i 2008, at antallet af hadegrupper er vokset i forbindelse med den økonomiske recession og valget af USA's første sorte præsident.

Sammenhængen mellem økonomisk desperation, fjendskhed mod folk af anden hudfarve og politisk demagogi er en velkendt størrelse i amerikansk historie. Så det er næppe overraskende, at de mest skingre røster dominerer i en situation med et lederløst republikansk parti.

Kommentatorer som Ann Coulter, Sean Hannity og Bill O'Reilly på Fox News og højrefløjens mediekonge - radioværten Rush Limbaugh - fylder så meget i mediebilledet, at de af og til forveksles med partilederne.

"Men når det kommer til stykket, er de ikke særligt repræsentative for de republikanske vælgere. Snarere repræsenterer Limbaugh & co. et lille mindretals synspunkter," påpeger Berkowitz, lektor ved George Washington University.

"De er lige så lidt repræsentative som Michael Moore er for demokratiske vælgere."

Nejguvernører

Et hundrede dage inde i Obamas første embedsperiode viste meningsmålinger, at 18 pct. af befolkningen ikke kan døje den nye præsident. Otte procent - mest konservative vælgere - giver udtryk for en vis grad af misbilligelse. Et overvældende flertal på 69 pct. er enten tilfredse eller begejstrede, omend mere for præsidenten end for hans politik.

Utilfredsheden med republikanerne i Kongressen er næsten lige så høj som Obamas popularitet - nemlig 64 pct. i henhold til Washington Post/NBC News-målingen. Kun 30 pct. synes godt om republikanerne; andre målinger viser deres popularitet så lavt som 20 pct.

Nogle demokratiske kommentatorer er begyndt at kalde republikanerne for "nej-partiet", fordi de næsten konsekvent afviser Obama-demokraternes lovinitiativer uden at fremlægge egne ideer. Ingen national kendt republikaner har indtil videre formuleret en inspirerende vision.

En af de mest kontroversielle politiske happenings i Obamas første 100 dage blev iscenesat af tre sydstatsguvernører, hvoraf de to nærer ambitioner om at stille op mod Obama i præsidentvalget i 2012. Mark Sanford i South Carolina, Bobby Jindal i Louisiana og Haley Barbour i Mississippi afviste i februar at acceptere bloktilskud indeholdt i Kongressens vækstpakke, som var øremærket til at hjælpe delstater og kommuner med at dække voksende budgetunderskud.

Guvernør Jindal afviste forbundsmidler til at forlænge arbejdsløshedsstøtten med argumentet, at hans delstat ikke har råd til at overtage forpligtelsen, når pengene slipper op. Guvernør Sanford fremførte derimod et konservativ argument mod at bruge penge fra vækstpakken til at afværge fyringer af skolelærere og fængselsvagter.

"Jeg vil have delstatsregeringen til at skrumpe ind, ikke omvendt," sagde han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her