Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ny gasledning svækker næppe Ruslands indflydelse i EU

En aftale om at føre en ny gasledning gennem Tyrkiet skulle gøre EU-landene mindre afhængige af russisk gas. Men aftalen har kun symbolsk værdi, og reelt vil afhængigheden af Rusland vokse de næste 20 år, siger eksperter
Alt imens Rusland udbygger sit gasrørledningsnet - her i nærheden af Gryazovets-Vyborg - har EU-landene indgået en aftale om at etablere en rørledning gennem Tyrkiet. Eksperter tvivler imidlertid på, at EU-landene reelt kan gøre sig mere uafhængige af de russiske gasleverancer.

Alt imens Rusland udbygger sit gasrørledningsnet - her i nærheden af Gryazovets-Vyborg - har EU-landene indgået en aftale om at etablere en rørledning gennem Tyrkiet. Eksperter tvivler imidlertid på, at EU-landene reelt kan gøre sig mere uafhængige af de russiske gasleverancer.

Yuri Belinsky

Udland
14. maj 2009

Vinterens gaskrise i Ukraine står stadig klart i erindringen hos de europæiske politikere som det seneste skrækeksempel på, hvad afhængighed af Rusland kan føre til. Derfor var smilene og armbevægelserne store, da det på det netop overståede EU-topmøde i Prag lykkedes at indgå en politisk aftale om at føre nye gasledninger uden om Rusland.

Projektet har fået navnet 'Den Sydlige Korridor' og er blevet til i samarbejde mellem EU-landene og Tyrkiet, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan og Turkmenistan, der alle var inviteret til Prag. Det er dog primært de tre sidstnævnte, centralasiatiske lande, som gassen skal komme fra, og netop disse lande undlod at underskrive aftalen. Samtidig er aftalen kun en politisk tilkendegivelse, og der mangler svar på, hvem der skal købe gassen.

Derfor kan man langt fra kalde det et gennembrud for EU på vejen til at gøre sig fri af den russiske indflydelse, siger den svenske økonom Frederik Erixon, der er chef for tænketanken ECIPE.

"Symbolsk er aftalen et stort skridt, for det er et af de første projekter, der spreder importmulighederne væk fra Rusland. Det viser, at der er politisk vilje til at søge andre veje. Men selv hvis projektet bliver gennemført, vil det være af marginal betydning for EU's samlede import," siger Frederik Erixon.

Rusland er den største eksportør af gas til EU og står for leverancen af 42 pct. af EU's samlede gasimport.

Danmark er reelt uafhængig af den russiske gas på grund af ressourcerne i Nordsøen, men omvendt er flere af EU's østlige medlemslande nærmest fuldstændigt afhængige af russisk energi.

Stigende afhængighed

På grund af det stigende europæiske gasforbrug forventer EU-Kommissionen, at den russiske andel af den samlede gasimport vil vokse fra 42 pct. til 60 pct. frem til 2030. Og det har betydning for, hvordan de europæiske ledere opfører sig over for Rusland, siger Frederik Erixon.

"Det er åbenlyst, at Rusland bruger sine ressourcer til geopolitiske formål, og det gør det svært for Europa at træffe rationelle beslutninger. Det ser man i alt fra Georgien-krigen til simple tekniske spørgsmål som visumreglerne for russiske VIP-rejsende," siger han.

Den største af de planlagte rørledninger, Nabucco, skal løbe fra det østlige Tyrkiet til Østrig for at forbinde de eksisterende gasledninger fra Kaukasus direkte med det europæiske marked. Men Nabucco vil maksimalt kunne levere 31 milliarder kubikmeter gas. Det er ca. 10 pct. af EU's nuværende forbrug, og det er ikke engang nok til at dække det forventede fald i Europas egen gasproduktion, vurderer Frederik Erixon.

Til sammenligning vil Ruslands kommende rørledning i Østersøen, Nord Stream, kunne transportere 55 milliarder kubikmeter gas til Europa, når den efter planen er færdig i 2012.

Rusland køber op

Endelig kan det ende med, at den alternative 'Den Sydlige Korridor' blot bliver endnu en kanal for russisk gas, vurderer seniorforsker Christian Egenhofer, der er chef for tænketanken CEPS' energi- og klimaprogram.

"Russerne forsøger at underminere projektet ved at opkøbe den gas, som skulle løbe gennem de nye rørledninger," siger Christian Egenhofer.

Gassen skal komme fra Aserbajdsjan og især de centralasiatiske lande, men 'Den Sydlige Korridor' er et langvarigt, dyrt og endnu usikkert projekt, og derfor er de tidligere sovjetstater ikke villige til at risikere deres forhold til Rusland.

"Turkmenistan og Aserbajdsjan skriver ikke under, medmindre de er sikre på, rørledningen bliver bygget. Og rørledningen bliver ikke bygget, medmindre man er sikker på, der er gas at putte i den," siger Christian Egenhofer.

"Nu er det nok for sent, og Aserbajdsjan og Turkmenistan sælger nok til Rusland. Så det ser ud som, at 'Den Sydlige Korridor' ikke er en mulighed uden Rusland," siger han.

Derfor skal EU ikke gøre sig for store forhåbninger om at spille Rusland det vigtige pressionsmiddel af hånden, så længe man er afhængig af gasimport.

"Gassen er, hvor den er. Og så vi må købe den af Rusland," siger Christian Egenhofer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her