Læsetid: 4 min.

OECD: Ikke råd til pension

Den økonomiske krise har undergravet pensionssystemerne - der er hårde tider forude, siger en top-økonom. Værdien af private pensioner er faldet med 25 procent
Der bliver færre år til at nyde petanque og andre af alderdommens vesignelser. Blandt andet krisen betyder ifølge OECD, at vi kan blive tvunget til at blive på arbejdsmarkedet, til vi dør.

Der bliver færre år til at nyde petanque og andre af alderdommens vesignelser. Blandt andet krisen betyder ifølge OECD, at vi kan blive tvunget til at blive på arbejdsmarkedet, til vi dør.

Lars Helsinghof Bæk

19. maj 2009

PARIS - Vi må gøre radikalt op med vore forestillinger om pension. Den økonomiske krise betyder, at kun de færreste kan se frem til et langt otium. Det konkluderer Fiona Stewart fra de vestlige landes samarbejdsorganisation OECD på baggrund af en ekspertgruppes rapport.

"Det er vanskelige tider. Formuleret lidt skarpt så er der tre ting, vi må indstille os på; vi bliver pensioneret senere, vi skal spare mere op, og vi får mindre udbetalt, når vi bliver pensioneret. Det er ikke et skrækscenario, men et faktum," siger hun til Information.

Udenfor kaster den parisiske efterårssol sine stråler ned over Jardin de Luxembourg. En gruppe ældre mænd spiller petanque. De ser ud til at være over 80.

"Jeg har været pensionist i 14 år", lyder det fra en af de aldrende mænd, da vi snakkede med ham inden interviewet med pensionseksperten.

Men et så langt otium kan de nuværende generationer ikke regne med, mener Fiona Stewart.

"Da folkepensionen blev indført i de fleste europæiske lande var middellevealderen 66 - altså kun et par år efter den gennemsnitlige pensionsalder. Dengang - det var i begyndelsen af 1950erne - regnede ingen med, at man skulle have en lang pensionstilværelse. Man arbejdede mere eller mindre til det sidste. Det er erindringsforskydning at tale om de gode, gamle dage. De eksisterer ikke, og det var aldrig meningen, at vi skulle leve et langt otium", siger Fiona Stewart.

Hun ved, hvad hun taler om. Hun er cheføkonom i OECD, har en doktorgrad fra Oxford Universitet og har været chef for pensionsafdelingen i Deutsche Bank.

Krisen

En af årsagerne til krisen er den internationale økonomiske krise. Stewart er ikke sen til at indrømme, at "den internationale krise er årsagen til den forværring, der er sket i de seneste måneder".

"Mange har i de seneste år indset, at folkepensionen ikke er nok. Derfor investerede de - fornuftigt nok - i private pensionsordninger", siger Stewart.

Disse midler blev investeret i primært aktier. Det var en fornuftig strategi, så længe kurserne bevægede sig op ad. Men Fiona Stewart mener, at mange af pensionsfondene var for optimistiske med hensyn til den økonomiske vækst.

"For mange pensionskasser var naive. De spredte ikke risikoen ud ved at investere i obligationer og aktier. Det betød, at man - så at sige - lagde alle sine æg i én kurv. Og nu er det gået galt for mange," siger hun.

Ifølge de tal, som OECD har samlet, er værdien af pensionerne faldet med 25 procent i de seneste år.

"Hvis man pludselig mister 25 procent af sin indkomst, så kan det mærkes. Og dette er vel at mærke et gennemsnit. Der er eksempler på, at folk har mistet op til 80 procent af de opsparede midler".

Hvad der må gøres

Fiona Stewart mener ikke, at der findes nogen "silver bullet" (universalløsning, red.).

"Situationen er sådan, at vi ikke er i en position, hvor vi kan stille krav. Vi må enten spare mere op, få mindre, eller - og det er ikke usandsynligt - arbejde meget, meget længere. Hvis vi ikke løser dette problem nu, ja, så kan vi vinke farvel til pensionen".

Hun gør det klart, at et af problemerne har været en overdreven tillid til markedskræfterne.

"Man troede, at folk ville investere på en forsvarlig måde. Men alt for mange har investeret i risikable aktiver. Det bliver de straffet for nu. Det er vigtigt, at staten spiller en langt større rolle i fremtiden. Et dereguleret pensionsmarked er ikke en farbar vej", siger hun.

- Men hvad betyder det konkret?

"Det kan betyde, at der laves regler for, hvor man må investere. Det kan f.eks. tænkes, at man i de første år af en opsparing investerer i aktier, som giver større afkast, men som også er mere risikofyldte. Senere - når man er over 50 - vil man derimod kun få lov til at investere i obligationer", foreslår hun.

- Men er det ikke et indgreb i den personlige frihed? Er det ikke uforeneligt med et kapi-talistisk system at sætte begrænsninger for, hvad man må investere i?

Fiona Stewart tøver et øjeblik og smiler:

"Det lyder næsten som i 1980rne. Jeg mindes dengang, hvor der var en tyrkertro på markedet. Men sådan er det ikke længere. Ideologiske opfattelser af, hvad der er foreneligt med kapitalismen, må komme i anden række. Det er et politisk spørgsmål. Og som situationen er nu, ja så er der ikke tvivl om, at alle regeringer - også borgerlige - mener, at skrappere reguleringer af pensionsinvesteringerne er en absolut nødvendighed", siger Fiona Stewart.

Hun fremhæver Chile som et af de lande, der mest effektivt har gennemført en pensionsreform.

"Chile var et af de første lande, der indførte markedsorienterede pensionssystemer. Men det er også et af de første lande, der har indført et system, der regulerer, hvad man kan investere i. Det betyder, at værdien af pensioner i dette land ikke er faldet. Faldet i værdien af pensioner er sket i lande, hvor man har accepteret markedets primat. Vi kan lære meget af lande som Chile," siger Fiona Stewart.

Udenfor spiller de ældre mænd stadig petanque. Et kærestepar går gennem parken. Hun ser ud til at være i tyverne. Hendes kæreste ser ud til at være omkring de fyrre.

De holder hinanden i hånden, men hun taler hurtigt og ophidset.

Og han svarer kort og brødbetynget.

Jeg kan ikke lade være med at lytte til deres samtale

"Glem ikke, at du bliver gammel før mig. Hvad vil du gøre uden mig?", spørger hun og kigger trist på kærestens lettere grånende tindinger.

Man må håbe, at han har en god pensionsordning - eller at forholdet holder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stanley Opmann

Man må håbe at det kapitalistiske system bryder sammen - og at børn påny vil begynde at tage sig af deres forældre..

Erik Nissen

Så bliver der nok heller ikke råd til de bonusordninger, der - ovenpå allerede exorbitante lønninger - vil kunne give pension til mange, mange mennesker i lang, lang tid.

Peter Hansen

En rimeligere fordeling af virksomheders overskud eller en skrappere virksomhedsbeskatning. Kapitalismens problem er jo, at den forbinder udbetaling med aktivitet, hvor det er langt rimeligere at se på det samlede udbud af varer, forstået som den samlede produktion.
Det virker også som om, folk ikke har fantasi til andet end at sige kapitalisme eller socialisme; men hvad med en styring, der bygger på privilegiet? Så skal virksomheder godkendes og forpligte sig til at overholde regler, der sikrer borgerne og samfundet mod skader fra produktionen, og den skal måske ligefrem positivt bidrage til udviklingen af et bedre samfund.

Stig Larsen

Pensionsopsparing er en illusion. En opsparing er til en hver tid kun det værd, som samfundet kan bære. Hvis alle sparede en formue op, og gik på pension for 40'årige, og de sidste 10% af befolkningen skulle stå for indtjeningen, hvor meget de pensioner værd.
Vi har i DK kun de nuværende pensionsordninger fordi de er et fremtidigt skatteobjekt. Men samfundsøkonomisk er der ingen forskel på pensionsopsparing og en folkepension. Bortset fra uligheden. Der bliver nemlig mindre tilbage af kagen til dem uden opsparing.

Peter Hansen

Stig Larsen, du peger på en interessant problemstilling, som overses, nemlig at det skandinaviske velfærdssystem jo i bund og grund mest er et udlånssystem, hvor man betaler penge til staten imod at få dem igen i form af ydelser, når man har brug for disse.
Dette er i høj grad i flertallets interesse, fordi den på papiret høje skat tvinger lønningerne i vejret og altså er en fordel for både lønmodtager og statskasse.
Mht. pensionernes relative værdi i forhold til, hvad man kan bruge sine penge til, så er der vel i tankegangen også indbygget en tro på, at produktionen vil blive mindre arbejdskrævende med tiden.

martin sørensen

Jeg spare ca 40.000 kr op tíl pention hvert år med mine pentions ordninger på mit arbejede.

Jeg kan ikke forstå at man ikke kanalisere lidt at alle de penge tilbage til de virksomheder som vi faktisk arbejder for. her har vi en reel måde at kunne hjælpe vores arbedsgivere her midt i krisen. Vi lønmodtagere vi har kapitalen godt nok bundet i vores pentions kasser men det er jo en beslutning der kan ændre dette faktum, helt reelt omdannet til lån til virksomhederne så de kan invistere sig ud af krisen. min pentions kasse pention danmark den sider på en gigant penge kasse. som der invisteres i exembevist olie selvskaber. der bruger kapitalen til at lave tjæresand til olie i canada. hvorfor ikke bruge den samme kapital til at omdanne vores egne virksomheder her hjemme i danmark til den nye co2 neutrale fremtid. det er en stor opgave for virksomherende og en langsigtigt investor som exembelvist, en pentions kasse ja den er nærmest unik rigtig til at stille med sådanne en kapital. Det sikre vores lokale danske jobs. og styrker vores konkurance evne i fremtiden, hvor energi bliver en afgørende faktor det er en logisk kapital til denne opgave, og det giver mulighed for en mere moderne lønmodtager versus arbedsgiver holdning modsat den gammeldags holdning som vi exembelvist så hos svine avlernes formand der ønskede at importere billig polsk arbedskraft, for at løse deres krise.

nej jeg ser helt enkelt det som en logisk kapital, når de samme svineslagtere invistere i at kunne bevare deres arbedspladser. det er et udtryk for en håbløs gammeldags holdning når man ser arbedskraft som en variabel udtgift der skal udskiftets med billigere arbedskraft når det er muligt det er en old gammel arbedsgiver clasic holdning der ikke høre hjemme i den verden som der vil åbne sig efter krisen.

Søren Kristensen

Uden at være målbevidst skadefro så er det artiklen konkluderer, for os der ikke har nogen privat pensionsordning, nærmest en god nyhed. I hvert fald noget som kan medvirke til at give mere lighed i ældrelivet - hvis man ellers går ind for det?

Dorte Sørensen

Man kunne måske indføre en form for samfundstjeneste for alle de friske pensionister, så de i nogle timer om året deltog som hjælpelære i daginstitutionerne, skolerne osv. Her kunne de fortælle om deres liv og hjælpe som hjælpelærer i de område de er specielt gode til. Fx gamle håndværkere kunne være behjælpelige i formningstimerne ol.
På den måde vil Nyrup Rasmussens slogan noget for noget – som Fogh Rasmussen adopterede – rigtigt slå igennem.

Søren Kristensen

Samfundstjeneste lyder lidt tvangsagtigt i mine ørerer. I øvrigt er er jeg ikke sikker på at dagens hårdtpumpede pædagogik harmonerer med gamle håndværkeres mere sindige tilgang. Tid og plads er jo ikke det der er mest af i institutionerne i dag. Men måske engang når skolerne er renoveret (det kunne gamle håndværkere såmænd godt bruges til) og der er skabt tidsvarende fysiske rammer for kreativ udfoldelse mv., at det kunne komme på tale at invitere håndværkerne indenfor som legekammerater. Men at sætte gamle/arbejdsløse håndværkere i gang med at sætte skoler i stand på mere eller mindre frivillig basis... ja, hvorfor ikke?

Stanley Opmann

Bare vi går fallit! Bare alle mister deres pensioner! Så kunne vi måske vende tilbage til nu'et og se i øjnene hvad vi har gjort ved os selv og verden..

Robert Kroll

Pensioneret senere er da OK - vi holder meget længere end tidligere.

Hvis man f eks bliver 80 år og bruger de første 25 på at vokse op og uddanne sig og går på pension som f eks 65 årig , så har man arbejdet og betalt skat i 40 år - disse 40 år skal sådan set "dække " de første 25 leveår og pensionsårene fra 65 til 80 (15 år).

D v s 40 års arbejde og 40 år uden arbejde - man skal altså¨" lave" 2 indtægter medens man arbejder for at betale de arbejdsfrie år - det hænger ikke sammen.
(Dem, der betaler skat skal iøvrigt oveni også finansiere dem, der har et langt liv på overførselsindkomater, og som ikke bidrager til andres velfærd.)

Pensionsalderen må sættes op - jo mere , jo ældre vi efterhånden bliver. ( Og det bør også gælde i de internationale organisationer som OECD, FN, WHO, FAO o s v, hvor man idag pensioneres alt for tidligt - og det er dyrt for medlemslandene.)

Der er nogle forskere , der mener, at vi efterhånden kan gå hen og blive hen mod 125 år alle sammen - det bliver dyrt !

År 0 var den forventede levealder ca 28 år - det er gået fremad siden !

Stanley Opmann

"Det er gået fremad siden!"

Mht. hvor meget lort man propper i hovedet og hvor længe man kan få lov til det, ja...

Niels-Holger Nielsen

Pensioner er fordringer på fremtiden, en slags belåning som skal betales af fremtidige generationer. Nu må vi se, om de synes det er en god ide, at betale store pensioner til gamle mennesker, når de samtidig bliver nødt til at skære voldsomt ned på den materielle vækst. De vil sandsynligvis blive beskattet efter en progressiv takst og anvendt til samfundsmæssige investeringer og omfordeling. Når samfundsproduktet skrumper, så går samfundet op i røg, hvis der ikke foretages omfordelinger. Lad os tales ved, når arbejdsløsheden på verdensplan er steget med yderligere 75-100 millioner og temperaturen med yderligere en halv til en hel grad. Korthuset er ved at falde sammen og OECDs ide om at vi skal arbejde mere er helt yde i skoven. Vi kan ikke køre verden i sænk bare for at honorere kapitalens og rentierenes illigitime fordringer på fremtiden. Kapitalismen, som vi kender den er døende, jo før vi ser det i øjnene, jo bedre forløber den nødvendige kursændring.

Niels-Holger Nielsen

Vi bliver nødt til at finde en demokratisk måde at diskutere om vi vil have ting og undergang eller fritid og trivsel.