Nyhed
Læsetid: 2 min.

I østen stiger EU's problemer op

EU's ønske om stærkere samarbejde med østlige nabolande skaber både indre og ydre problemer. Øst-topmødet torsdag bliver Lars Løkkes første møde med 'de store'
Udland
6. maj 2009

STRASBOURG - Rusland raser. EU-landene strides. Topledere melder afbud.

EU-topmødet torsdag i Prag, som skal markere begyndelsen på et forstærket samarbejde med EU's nabolande mod øst, er løbet ind i en række vanskeligheder. Vanskeligheder, som først og fremmest bunder i vidt forskellige tilgange til det udvidede samarbejde, der går under navnet Det Østlige Partnerskab.

For EU drejer samarbejdet sig først og fremmest om at sikre sig tre ting: Gasforsyninger, nye handelsaftaler og en fortsat demokratisk udvikling i nabolandene. Til gengæld sender EU 4,5 milliarder kroner af sted i støtte til landene frem mod 2013.

For de seks østlande i samarbejdet, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine, drejer det sig om at rykke et skridt tættere på den union, som de fleste har et ønske om at blive en del af på et tidspunkt.

Og for en anden stor nabo mod øst - Rusland - drejer det sig om den storpolitiske magtbalance, som fra et russisk synspunkt bliver flyttet længere og længere mod vest, hver gang EU samarbejder med lande fra det tidligere Sovjetunionen. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har i skarpe vendinger beskyldt EU for at "udvide sin interessesfære", mens EU forsvarer sig med, at man kun handler ud fra partnerskabslandenes eget ønske.

Afbud fra de store

Samtidig har forberedelserne af topmødet åbnet op for en intern strid i EU om fremtidige EU-udvidelser på baggrund af ordlyden i den officielle erklæring, som skal sendes ud i forbindelse med topmødet. En gruppe vestlige EU-lande med Tyskland i spidsen forsøger at få visket de dele ud, som kan tolkes som direkte invitationer til EU-medlemskab.

Endelig har en stribe afbud kastet skygge over partnerskabet.

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) formentlig glæder sig til sin første topmødeoptræden på de skrå EU-brædder, så er interessen langt fra lige så stor hos andre EU-ledere. Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, og hans spanske kollega, Jose Luis Zapatero, har allerede meldt afbud, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, ventes heller ikke at dukke op.

"Hvis store lande som Storbritannien og Frankrig beslutter sig for ikke at komme, vil det sende den besked, at EU ikke tager det her initiativ rigtig seriøst. På en måde vil det være en sejr for det russiske diplomati," siger en EU-diplomat til EUobserver.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her