Hvordan kan amerikanske flybomber dræbe over 147 civile afghanere på én gang, som det lader til at være sket i Farah-provinsen onsdag? Og hvorfor bliver det ved med at ske?
Ifølge viceguvernøren har beboerne i de to landsbyer Ganj Abad og Graani udfærdiget en liste med 90 navne på døde i sidstnævnte, og i nabolandsbyen Ganj Abad opgør de tallet til 57.
Hvis antallet af døde er korrekt, er det det højeste antal civile ofre ved et enkelt angreb, siden USA trængte ind i Afghanistan i 2001 for at fordrive Taleban.
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, har udtrykt dyb beklagelse over tabet af civile liv under militære operationer i Afghanistan og vil arbejde for, at det ikke gentager sig.
FN oplyser, at amerikanske soldater, NATO-soldater og afghanske regeringsstyrker sidste år dræbte 828 civile. Det er mere end 33 pct. flere end året før.
Selv om man for alt i verden kun ønsker at ramme fjenden, er det umuligt at undgå fejl, siger den danske oberst Steen Hartov, der er chef for opstillingsdivisionen i Flyvertaktisk Kommando.
"Man bruger laser- eller GPS-styrede præcisionsvåben, men når har med teknik at gøre, er der altid en risiko for, at det går galt. Desuden kan ham, der beder om at få bomben leveret, tage fejl af målet, og om det drejer sig om civile eller Taleban. Det kan være svært at se forskel," siger Steen Hartov.
Tekniske fejl
Alle flybomber skal dirigeres af en mand på jorden, der selv kan se målet. Men i kampens hede er det umuligt at vide, om der er civile i den bygning, man har tænkt sig at bombe, siger Lars Ulslev Johannesen. Han er tidligere kaptajn i hæren og chef for en eskadron danske soldater i byen Musa Qala i 2006. Eskadronen var under voldsomme angreb fra Taleban, og som øverstkommanderende havde han den endelige beslutning for at kaste de mange flybomber, eskadronen forsvarede sig med.
"Det er en afvejning af, hvor nødvendigt det er at fjerne en Taleban-mortér, og hvordan man minimerer risikoen for civile tab. Som oftest gik der 20-30 minutter, før flystøtten kom, så der var de civile typisk flygtet fra kampzonen," siger han.
"Man tænker sig helt sikkert om en ekstra gang, inden man beder om flystøtte i en by. Flere gange undlod vi også at gøre det, fordi det ikke var muligt at udpege den rigtige bygning," siger Lars Ulslev Johannesen. Flere gange valgte han at bombe en åben mark i nærheden for at true Taleban til at stoppe angrebet. Men en enkelt gang var det nært endt galt. Den hidkaldte bombe havde en fejl på en styrefinne og ramte i stedet lige ved siden af den danske base. Den lokale moské blev jævnet med jorden, men ved rent helt blev ingen civile dræbt.
Kynisme
Ud over de menneskelige og de tekniske fejl kan ren kynisme også være en forklaring på nogle af de civile drab, mener pensioneret oberst Erik Bruhn, der arbejdede i 2007 arbejdede i ISAF's hovedkvarter i Kabul som forbindelsesofficer til præsident Karzai.
"Når du kæmper mod en fjende uden uniform, så skal der bare samles våben nok ind efter angrebet, og så er alle pludselig fjender. Det er set i Afghanistan. Jeg ved ikke, om det stadig foregår i dag, men jeg vil tro, at det ikke har ændret sig," siger Erik Bruhn.
Han understreger dog, at den største kynisme ligger hos Taleban. Han mener ikke, de bekymrer sig om civile, og den opfattelse bakkes op af statistikken. Selvmordsangreb i landet har dræbt dobbelt så mange civile, som de internationale styrker har.
"Der gøres temmelig meget for at undgå ulykker, men der skal ikke gå meget galt, før det går rigtigt galt, når fjenden koldt arbejder på, at der ryger civile tab med i hvert angreb," siger Erik Bruhn.
Men det mindsker ikke vreden mod de internationale styrker, når det går galt.
Intet forbud
De mange civile dræb lægger pres på den afghanske regering for at begrænse de internationale styrkers magtanvendelse. Men det er ikke realistisk, at præsident Karzai helt forbyder brugen af flybomber, vurderer seniorforsker oberst Christopher Langton fra den britiske tænketank International Institute for Strategic Studies.
"Størstedelen af anmodningerne om flybomber kommer fra soldater, som står over for et truende nederlag til Taleban. De har brug for flystøtte til at trække sig ud i live. Kun en lille procentdel af flybomberne bliver brugt offensivt. Derfor vil ISAF vedblive at bruge flybomber," siger Christopher Langton.
I stedet vil der måske komme yderligere restriktioner på brugen af bomberne. Man kan enten forbyde visse typer bomber i befolkede områder eller kræve, at der med sikkerhed ikke er civile i målområdet, siger Langton.
"Men det er ekstremt vanskeligt at sikre sig, for oprørsgrupperne lever blandt de civile. Der er en diskussion i gang, om direktiverne for magtanvendelse skal strammes, eller om de også i deres nuværende form kunne have afværget ulykker, hvis de var blevet brugt korrekt," siger han.
Danmark har kun haft seks kampfly i Afghanistan fra oktober 2002 til september 2003.
