Læsetid: 9 min.

En oliemand rydder op

Efter at have scoret milliarder af dollar på olieproduktion og -spekulation har T. Boone Pickens nu sat sig i spidsen for en ny aktivistisk bevægelse, der vil stille USA om til vind og sol. Og det kan kun gå for langsomt, siger den texanske forretningsmand
Den republikanske oliemilliardær T. Boone Pickens går med planer om at opstille flere tusind vindmøller i oliestaten Texas inden for de kommende år.

Den republikanske oliemilliardær T. Boone Pickens går med planer om at opstille flere tusind vindmøller i oliestaten Texas inden for de kommende år.

12. maj 2009

Thomas er fornavnet. En ny grøn helt på den amerikanske scene. Inspirator og lederskikkelse for, hvad han selv kalder en 'hær' af 1,5 mio. energiaktivister, der vil have USA til hurtigst muligt at stille om fra afhængigheden af importeret olie til vind og sol.

I sidste måned bombarderede fire mio. sympatisører og 32 deltagende organisationer Washington DC i en tredages 'virtuel march', hvor e-mails fra nær og fjern appellerede til politikerne om at vedtage en energipolitik, der sætter stop for den klimabelastende og økonomiundergravende olieafhængighed. Amerikanske medier er fulde af portræt-artikler om den ny grønne guru, der konstant er på farten for at holde foredrag, inspirere og mobilisere. Sidste torsdag optrådte han f.eks. i 69 artikler og indslag i amerikanske medier.

På fredag i næste uge holder Thomas antagelig et øjebliks pause i aktivistarbejdet. Den 22. maj er nemlig hans fødselsdag. Han fylder 81.

I den amerikanske offentlighed er energiaktivisten bedre kendt som T. Boone Pickens. Og indtil for nylig var det ikke sol og vind, man forbandt med navnet.

T. Boone Pickens har i årtier været kendt og kontroversiel i USA som oliemilliardæren fra Texas, der scorede kassen ved at udvinde olie og naturgas med sit selskab Mesa Petroleum og siden foretog aggressive overtagelsesforsøg på giganter som Gulf Oil og Phillips Petroleum samt spekulerede i langsigtede olie- og gaskontrakter via sin hedgefond BP Capital (BP for Boone Pickens, ikke British Petroleum).

Dertil har Pickens tænkt strategisk ved at opkøbe rettighederne til milliarder af liter vand i Texas' undergrund, vel vidende at rent ferskvand vil blive en værdifuld mangelvare i fremtiden.

Den første milliard er den sværeste, lyder den let arrogante titel på oliemandens selv-biografi fra sidste år. Han siges i dag at være god for tre-fire milliarder dollar. Særlig mange penge har T. Boone Pickens tjent efter år 2000, fordi han - uddannet geolog - som en af de første anerkendte, at den globale olieproduktion var ved at toppe og snart ville falde. Hvor markedsanalytikere i 2003 sagde, at olieprisen havde nået sit toppunkt med 20-30 dollar pr. tønde, fastholdt Pickens, at den ville stige til astronomiske 100 dollar. Han investerede efter sin egen spådom ved at sætte BP Capitals penge i olie- og gaskontrakter og i de store olieselskabers aktier, og da olieprisen den 2. januar 2008 passerede de 100 dollar, kunne gevinsten gøres op i milliarder.

Politisk er Pickens ærkerepublikaner. Siden 1980 har han støttet Det Republikanske Parti med over fem mio. dollar, herunder begge George W. Bushs præsidentkampagner, ligesom han førte aktiv - og vellykket - mediekampagne mod Bushs rival i 2004, demokraten John Kerry. For T. Boone Pickens er Ronald Reagan den største amerikanske præsident i en menneskealder.

"Jeg har aldrig stemt på en demokrat, og jeg har ikke tænkt mig at begynde nu," sagde Pickens til Texas Monthly, da han i september sidste år blev spurgt om Barack Obamas præsidentkampagne.

Forfalden til olie

Det er denne næsten-81-årige, konservative milliardær med en Texas-ranch på 275 kvadratkilometer, egen Gulfstream jet, Mercedes, hustru nummer fire samt fem børn og 12 børnebørn, der nu har sat sig i spidsen for en hær af aktivister, der vil forvandle USA fra en sårbar, oliefrådsende nation til et samfund baseret på egne energikilder med vindkraften i front.

"Jeg har været oliemand hele mit liv, men dette er en krise, vi ikke kan bore os ud af," sagde han sidste år.

"Amerika er forfalden til olie. Det er en afhængighed, der truer vor økonomi, vort miljø og vor nationale sikkerhed. Det påvirker alle dele af vort daglige liv og binder vore hænder som nation og som folk. Afhængigheden er blevet værre gennem årtier, og nu har den antaget krisedimensioner: I 1970 importerede vi 24 pct. af vores olie. I dag er det næsten 70 pct. og voksende."

Samtidig er det ifølge oliemanden en kendsgerning, at den globale olieproduktion toppede i 2005 og nu er faldende.

Det er derfor hverken sentimentalitet eller senilitet, der driver Pickens. Det er den simple indsigt i, at tiderne ændrer sig, og at det, der engang var godt for USA og landets økonomi, nu er ødelæggende.

I øjeblikket sender USA hvert minut over 400.000 dollar af sted til fremmede olielandes ikke altid venligtsindede regeringer, siger han. Sidste år blev det til 475 mia. dollar, svarende til mere end halvdelen af den stimuluspakke, Kongressen har vedtaget for at redde økonomien. Med forventningen om stigende oliepriser kan det over et årti ifølge Pickens blive til 10.000 milliarder dollar ud af vinduet, hvis tingene fortsætter som hidtil.

Adspurgt i sidste uge på den amerikanske vindkraftindustris årsmøde i Chicago om de store olieselskabers rolle i denne nye situation svarede den gamle oliemand:

"Vi har ikke brug for olieselskaberne. Hvad skal vi med Shell og BP? Jeg mener det. Vi kan klare alt det her uden dem. Shell og BP er internationale olieselskaber, og jeg kender ikke deres dagsorden, men jeg kender min dagsorden og det amerikanske folks ønsker, og de stemmer overens."

Hvad der er brug for er, at USA's politikere rykker og gør det hurtigt.

"I 40 år har vi ikke haft nogen energiplani USA. Ingen. Fortsætter vi sådan i 10 år, falder vi ind under tåbeparagraffen," sagde Pickens forleden til avisen St. Louis Post-Dispatch.

Det er derfor, han nu selv har udformet en plan.

Verdens største møllepark

Planen begyndte at tage form i sommeren 2007, da Pickens' nye, til formålet etablerede selskab Mesa Power meddelte, at man vil opføre verdens by far største vindmøllepark i Texas.

Pickens vil rejse ikke færre end 2.700 vindmøller med en samlet kapacitet på 4.000 megawatt (MW) - nok til at elforsyne 1,3 mio. amerikanske husstande. Pris: 10 mia. dollar.

"De første 1.000 møller vil stå klar i 2011, og derefter følger 1.000 hvert eller hvert andet år," fortalte Pickens.

Siden har der været hektisk planlægningsaktivitet og en strøm af møder med lokale landmænd og andre jordejere, der skal lægge mark til møllerne.

På et møde sidste forår med 300 beboere fra området omkring byen Pampa forklarede Pickens, at møllerne ikke skal rejses på hans egne ranch-arealer, "for jeg synes, de er pokkers grimme".

"Men enhver af jer, som vil have én stående på sin ranch, vil få 10.000-20.000 dollar om året i royalties fra os. Pampa vil blive verdens vindhovedstad," sagde T. Boone Pickens og mødtes ifølge den refererende journalist fra Texas Monthly med bragende klapsalver.

Siden er det angiveligt gået strygende med at opnå aftaler med lokale jordejere, der for manges vedkommende har haft usikker indtjening i årevis, også før finanskrisen gjorde alting endnu sværere.

I maj sidste år bestilte Mesa Power så de første 1.000 MW i form af 667 møller fra selskabet General Electric (GE), der selv er stået på den grønne revolution. Engang var det multinationale selskab kendt for bl.a. at sælge kontroversielle atomkraftværker - i dag er man med det ambitiøse investeringsprogram Ecomagination ved at stille hele koncernen om til bæredygtighed, herunder produktion af vindmøller.

Sidste år solgte GE møller i USA med en samlet kapacitet på godt 3.600 MW, betydeligt mere end de tre nærmeste konkurrenter- heriblandt Vestas - tilsammen. For USA som helhed steg investeringerne i vindkraft fra tre mia. dollar i 2005 til 17 mia. i 2008. Totalt er der nu installeret 28.000 MW vindkraft - ni gange så meget som i Danmark - og heraf står næsten 8.000 MW i Texas, endnu inden T. Boone Pickens' møller er begyndt at snurre.

The Pickens Plan

I 2008 blev der skabt 35.000 nye job i den amerikanske vindkraftindustri, og Vic Abate,vicepræsident for vedvarende energi hos GE, sagde forleden til Reuters, at med de ambitionsniveauer, der nu tales om for vindkraftudbygningen, "vil vi skulle producere en vindmølle hvert kvarter de næste 20 år".

For T. Boone Pickens er vindmølleparken i Texas blot det første skridt. Sidste sommer tog han næste skridt med meddelelsen om, at han har afsat 58 mio. dollar af sine sparepenge til at føre kampagne for en sammenhængende plan, der skal bringe USA ud af olieafhængigheden. Planen - The Pickens Plan, naturligvis - har fire søjler:

- Der skal skabes millioner af arbejdspladser ved at udbygge vindkraften til at dække godt 20 pct. af USA's elforbrug, hvortil skal føjes udbygning med solenergi.

- Der skal etableres et nyt, intelligent eldistributionsnet, der gør det muligt at bringe den grønne el rundt til de amerikanske forbrugere og virksomheder.

- Der skal skabes incitamenter for bolig- og bygningsejere til at gennemføre isolering og andre energibesparende foranstaltninger.

- Den amerikanske naturgas, der i dag bruges i kraftværker, skal via vindkraften frigøres til at kunne drive amerikanske biler, så importen af olie til benzin og diesel kan bremses.

Planen, der på de første 10 år skal kunne overflødiggøre en tredjedel af olieimporten, beskrives på hjemmesiden pickensplan.com, som også er blevet et virtuelt samlingspunkt for debat og kampagnevirksomhed. Det er her, foreløbig 1,5 mio. amerikanere har meldt sig som støtter af planen og som potentielle aktivister i, hvad T. Boone Pickens kalder The New Energy Army.

Hjemmesiden har haft 30 mio. besøgende og har etableret sit eget sociale netværk, hvor aktivister inspirerer hinanden til at øge presset på Kongressen for at få lovgivning gennemført i tråd med Pickens-planen.

En af de senest rekrutterede til bevægelsen er det store elselskab American Electric Power, der vil yde sit ved at etablere et højspændingsnet fra vindmølleområderne til forbrugerne i de større byer. Selskabets chef, Michael Morris, har opfordret sine 22.000 ansatte til også individuelt at støtte Pickens' grønne kampagne.

Det haster

Således er manden, der som oliespekulant midt i 1980'erne blev beskrevet i Time Magazine som en hensynsløs, snedig pokerspiller og virksomhedsplyndrer, i sin alderdom blevet en helteskikkelse i den grønne sags tjeneste.

"For at sige det enkelt: T. Boone Pickens har sat sig for at redde USA," siger Carl Pope, direktør for den store miljøorganisation Sierra Club og en af dem, der er kommet til at sætte Pickens højt. Trods republikanerens historisk anstrengte forhold til demokraterne har selv Barack Obama udtrykt sin anerkendelse, og Pickens har omvendt taget det for ham store skridt at give klar opbakning til præsidentens indsats for grøn og vedvarende energi.

"Jeg er enig i præsident Obamas vision, der vil give ledige arbejdere ny beskæftigelse, revitalisere nedlukkede industribyer og omstille os til en ny grøn økonomi," sagde Pickens i sidste måned.

Den gamle mands store fortjeneste er, at han når dele af det amerikanske samfund, som ikke kan nås af miljøbevægelserne og folk som Al Gore. T. Boone Pickens har selv sagt, at hans plan kan ses som "en bro til det sted, Al Gore vil nå hen", men han har samtidig sagt nej tak til en fælles kampagne med henvisning til, at "den globale opvarmning for mig står på side to. Side ét handler om den fremmede olie".

Med den forskel når Pickens f.eks. en mand som den indflydelsesrige republikanske lobbyist John Feehery, der på sin blog skriver:

"Gores plan er langt ude. Den vil være en total katastrofe for økonomien, og den bygger på forestillingen om, at vi alle er fortabte, hvis vi ikke følger hans plan hele vejen. Ren science fiction. Pickens derimod har en plan for, hvordan USA kan afvænnes fra den fremmede olie."

Den snart 81-årige optræder for tiden flere gange om ugen med universitetsforelæsninger, tv-interviews eller offentlige debatter med et ofte tusindtalligt publikum. Han har altid løbet stærkt og søgt udfordringer, men den aktuelle udfordring er af en anden hastende karakter og vigtighed end dem, der har bragt ham alle milliarderne gennem karrieren, der startede med avisuddeling som 12-årig.

"Mand, jeg er nødt til at handle hurtigt. Jeg har bevæget mig ind i mit niende årti. I min alder er der ikke tid til at plante små træer," siger T. Boone Pickens.

Hans indlæg på vindindustriens konference i Chicago i sidste uge sluttede - som det plejer - med en appel til de ca. 20.000 deltagere:

"Slut jer til mit projekt. Hjælp mig," sagde den gamle mand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

T. Boone Pickens Ved at olie produktionen har toppet. derfor er det, pt udelukkede ressisionen i verdens økonomien der forhindre en olie pris på +150$ pr tønde fra at være realitet nu.

prisen på olie udtrykker som sådan udelukkede efterspørgsen set overfor den produktion der er på markedet nu. verdens produktion af rå olie den vil snart inden for de næste 5-7 år begynde at gå ind i decline fasen, dvs dette platue som vi har været videne til i produktionen ca siden 2004 det vil afløses af et direkte produktions fald de høje olie priser vil derfor komme øjeblikkeligt sammen med at verdens økonomien bevæger sig ud af ressionen.

Der vil presse verdens økonomien ind i en ny ression hvis vi ikke gør precist som den kloge T. Boone Pickens anbefaler. jeg har ofte sagt at klima det udgør kun en faktor ud af flere faktore som der alle ender i en og samme konklusion forsil tiden er over, enten så tager vi menskeligheden et evulusionært hop ind i fremtiden uden at se projektet som et Science fiction projekt, der først er realitet om 30-40 år. nej vi har realistisk set 25 år til at udfase hovedparten af vort forsile forbrug før det er forsent, for 2-3% decline i olieproduktionen ja det udhuler produktionen meget meget hurtigt, og ja dette faktum det ved vi danskere kun alt forgodt,

for siden det danske peak i 2004 hvor vores danske felter produceede 19.525 X 1000 kubik meter olie der har vi set et direkte produktions fald, på hele 7-9% pr år. vi er nu ved første januar. nede på 14.036 x 1000 kubik meter olie som års produktion i 2008. det er et fald på 27% på 4 år, 3% årligt fald i verdens produktionen af olie ja det giver på bare 10 år en reduktion på ca 1/3 del af verdens produktion af olie. 25 år med samme fald ja så er produktionen max på en 1/3 del af hvad den var da produktionen var på max.

Vi har ca 25 år til at omstille vores liv totalt. og vi har intet valg tro ikke på liberalisternes søde løgne der siger markdet det klare alt nej er der noget som finanskrisen har bevist så er det at markdet ikke er istand til at regulere sig selv. Det venstre liberale syn på verdens økonomien ja den har spillet totalt fallid.

Danmark har ca 7 max 10 år før vi igen skal importere olie der går max 3-5 år før vi importere naturgas. velfærdsstaten danmark har ikke råd til at danmark går fra energi exportør til energi importør det er så helt enkelt. så enten skal der skæres i de velhavede danskeres nyeligt givne skatteletttlser eller også skal der skæres i velfærds ydelserne det er helt enkelt dette alternativ vi nu står overfor takkevære 7 års fatal dansk energi politik fra borgerlig side af. Venstre har valgt, det er de svage danskere der skal betale følge danmarks asiociale parti folkeparti. ( venstre).

Der existere ikke quick fix Science fiction løsninger på dette fundementale markdes problem som den forsile energi udfør nej det kræver hårdt vedholede arbejde i de næste 25 år hvor vi må aceptere at der ikke bliver råd til nogen form for velstands forbedringer for projektet, med at omstille samfundet til at være drevet med vedvarnde energi ja dette projekt vil sluge alle vores resuser, i kære danskere i har et valg skal vi i denne process danne en ny underklasse. ja så skal i bare forsætte med at give VKO magten for så er dette realiteten et samfund totalt blotlagt for velfærd et samfund hvor du kun har sig selv uden at der er nogen samfunds ydelser der støtter dig og dine kære. men ulighed det giver jo som bekendt dynamik i samfundet ifølge flere venstre folk. ja skal ulighed være målestok for det fremtidige samfunds dynamik så giver energi udfordringen virkeligt dynamik til fremtidens samfund. for det er de svage der først komme til at betale regningen for at energien bliver dyre.

det kræver hårdt arbejde, at omdanne samfundet men det er muligt, vi forbruger ca 40% af vores energi forbrug i vores husholdninger, alene varme delen den udgør over 50% af den samlede husholdnings energi regnskab, et normalt dansk standart parecel hus det kan uden store problemer ombygges fra at forbruge de nuværnde 140 genemsnitlige kw varme pr kvadart meter pr år til max 35 kw varme pr kvadart meter for en pris der max udgør ca 1/5 del af et standard dansk parecelhus værdi. vi kan gøre den samme process ved at gå fra benzin biler til elbiler. en elbil den udnytter ca 85% af energien som der kommer fra energi kilden til fremdrift imod en benzin bil der max udnytter 20-30% af energien i benzinen og dieselen til fremdrift.

VKO vil ikke give et års tal på hvornår danmark skal være fri for forsile brændstoffer, opisionens år 2050 ja det er ikke ambisiøst nok men ok det er nemmere at ændre et mål end at udlade at sætte sig et mål.

Danni Madsen

martin sørensen: "Danmark har ca 7 max 10 år før vi igen skal importere olie der går max 3-5 år før vi importere naturgas."

Ifølge Energistyrelsen er worst case år 2017 for olie og år 2016 for gas. Det kan også blive 2037 for olie og 2026 for gas. I en artikel fra 25. juni 2008 på Energistyrelsens hjemmeside hedder det:

"- Når vi inddrager disse faktorer i en langsigtet ressourceopgørelse, er vores forventninger, at den danske olieproduktion vil være større end det forventede danske forbrug i omkring 30 år endnu. For naturgas vil selvforsyningen være ca. ti år kortere. Det er den relativt høje oliepris, der betyder, at det formentlig vil være rentabelt for operatørerne at øge den gennemsnitlige indvinding med op til 10 procentpoint. Det er afgørende, at disse muligheder udnyttes, mens felterne fortsat er i produktion. Alle de større operatører på dansk område arbejder med at forlænge driftstiden for deres vigtigste felter ved at øge indvindingen, siger Søren Enevoldsen."

Danni Madsen

"- Den amerikanske naturgas, der i dag bruges i kraftværker, skal via vindkraften frigøres til at kunne drive amerikanske biler, så importen af olie til benzin og diesel kan bremses."

Den smarte løsning forekommer mig at være noget i retning af:
Brug den øgede vindkraft til at lukke kulkraftværker, men behold de effektive naturgaskraftværker og effektiviser de knap så effektive. Kul udleder dobbelt så meget CO2 som gas ved samme energiudbytte.

Ifølge Pickens' plan går 20% af det amerikanske olieforbrug til godstransport, så her kunne gasmotorer være et fornuftigt valg, da batteriteknologien vist endnu ikke egner sig til den slags. Elbilerne er ved at være der, men det kniber med ellastbiler, elbusser og elfly.

For privatbilismens vedkommende lader el- og hybridbiler til at være mest effektive, mere effektive end gasbiler. Samtidig udnytter et kraftværk energien i gas bedre end en forbrændingsmotor, så det skulle være mere effektivt at køre i en elbil opladt med elektricitet fra et gaskraftværk, end at køre i en gasbil.

Endvidere kan elbilernes batterier blive en vigtig del af det intelligente eldistributionsnet, som buffer for den vedvarende, men ustadige, vind- og solenergi.

Danni Madsen

Erik Rolfsen Nissen: "lissom for at kværulere lidt og gøre op med troen på, at problemerne vedrørende bæredygtighed kan klares med et par teknologiske fiks og bilismen kan reddes ved produktion af lisså mange nye biler med batterier."

Helt enig.

Et lille amatør-regneeksempel, inspireret af David MacKay og hans gratis bog Sustainable Energy - without the hot air:

USA brugte ifølge Wikipedia i 2005 omkring 29000 TWh, altså 29000 miliarder kWh.

Effekten fra den nuværende amerikanske vindmøllepark angives i artiklen til 28000 MW. Det svarer til 245.280.000 (28000*24*365) MWh om året eller 245.280 GWh eller 245,28 TWh ~ 245 TWh.

Pickens ekstra effekt på 4000 MW bliver til ekstra 35 TWh om året. Så er vi oppe på 280 TWh vindenergi.

Der er altså langt fra 280 op til 29000! Dette ikke sagt for at nedgøre hans vindmølleinitiativ, tværtimod, det er prisværdigt og nødvendigt, men blot for at demonstrere hvilke enorme mængder billig energi fra fossile brændsler, der skal effektiviseres og spares bort eller erstattes af langt fra så billig vedvarende energi.

Jeg vil lige indskyde en kommentar og jeg har ikke i øjeblikket tid til at underbygge den. Måske en eller anden har tid til at undersøge det, men jeg mindes at have læst en artikel om T-B pickens om at der altså stikker noget under med hans vindmøller. Og jeg kan ikke huske hvad, men vær lige lidt forsigitg og undersøg ham lidt på internettet. Jeg vil selv se om jeg får tid i de næste par dage.

Erik Nissen

@Danni Madsen

Tak for dit eksempel.

Et samfund som det nuværende amerikanske (og danske) kan ikke opretholdes, hvis det skal basers på bæredygtige energikilder og bæredygtighed i det hele taget.

Vi lever så afgjort højt på at trække på bankens depoter. Men de varer som bekendt ikke evigt.

Erik Nissen

Lige en god definition på bæredygtighed:

Here is my definition of "sustainable", as it pertains to a society or population:

A sustainable society utilizes renewable natural resources exclusively, at levels less than or equal to the levels at which they are replenished by Nature; by extension, a sustainable society degrades natural habits at levels less than or equal to the levels at which they are regenerated by Nature—forever. All other resource utilization behavior, and all human societies that engage in this behavior, are unsustainable—period.

My view is that we don't really have a choice regarding whether or not we'd like to be sustainable; we'll either transition voluntarily to a sustainable lifestyle paradigm, or Nature will do it for us--horrifically. My money is on the second scenario!

Fra: http://www.theoildrum.com/node/5381