Læsetid: 3 min.

Spansk dommer vil retsforfølge Bushs jurister

Den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón har iværksat en undersøgelse mod de jurister, som godkendte brugen af tortur mod terrormistænkte. Den tidligere FN-ambassadør John Bolton hævder, at USA's sikkerhed står på spil, hvis ikke præsident Obama protesterer
15. maj 2009

To dage efter sin indsættelse som amerikansk præsident erklærede Barack Obama, at fangelejren i Guantánamo Bay vil blive nedlagt inden januar 2010.

I sine første dage i Det Hvide Hus beordrede Obama endvidere et forbud mod tortur og mishandling af fanger i henhold til internationale konventioner.

Og for en måned siden valgte Obama så at offentliggøre fortrolige notater vedrørende Bush-regeringens godkendelse af skærpede forhørsteknikker, men understregede samtidig, at det nu er "tid til eftertanke og ikke til gengældelse". Dermed nedtonede den nye præsident muligheden for et retsopgør mod de politikere og embedsmænd, der godkendte brugen af tortur mod terrormistænkte i fangelejrene i Guantánamo-bugten, Irak og Afghanistan og i de hemmelige CIA-fængsler i Polen, Thailand og Nordafrika.

På baggrund af de offentliggjorte dokumenter forsøger den navnkundige spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón nu at lægge pres på Obama-regeringen og har iværksat en undersøgelse, som omhandler "den mulige eksistens af en koordineret plan til udførelse af torturforbrydelser mod frihedsberøvede personer i Guantánamo og andre fængsler", skriver avisen El País.

Det er først og fremmest takket være Baltasar Garzón, der er kendt som el juez estrella (stjernedommeren, red.), at Spanien som et af de få lande i verden har erklæret sig kompetent til at retsforfølge forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og terrorhandlinger, selv om de bliver begået uden for landets grænser, og uanset om ofrene er spaniere eller ej.

Garzón blev verdensberømt, da han i 1998 udstedte en international arrestordre mod den tidligere chilenske diktator Augusto Pinochet, og har han siden bl.a. spillet en afgørende rolle i forbindelse med retsopgøret mod de ansvarlige for menneskerettighedsovertrædelser under militærdiktaturet i Argentina (1976-83).

Mishandlingspolitik

Nu vil Garzón altså retsforfølge seks amerikanske topembedsmænd, deriblandt tidligere justitsminister Alberto Gonzales, for deres ansvar for en "koordineret plan til udførelse af torturforbrydelser".

Det har fået den tidligere amerikanske FN-ambassadør John Bolton til at afkræve præsident Obama en holdningstilkendegivelse:

"Der er brug for en klar og offentlig tilkendegivelse for at stoppe den igangværende spanske inkvisition og forhindre lignende tiltag andre steder," skriver John Bolton i en kommentar i Washington Post, hvor han advarer om, at den spanske retsundersøgelse og Obamas tøven er medvirkende til at undergrave USA's ret til at træffe suveræne beslutninger vedrørende nationens sikkerhed.

Men ifølge den britiske juraprofessor Phillipe Sands er Baltasar Garzóns anklager velfunderede:

"Juristerne synes at have været en del af en plan om at nedbryde loven. Først fastlagde regeringen en grusom politik og fandt derefter jurister, som ville godkende den. Efter min mening bestræbte juristerne sig ikke på at give frygtløs og uafhængig juridisk rådgivning, men gav deres støtte til en forhåndsbestemt mishandlingspolitik. På den måde blev de medskyldige i tortur," siger Phillipe Sands til Los Angeles Times.

USA's regering havde oprindelig tænkt sig at offentliggøre billeder af amerikanske soldater, der torterer fanger i Guantánamo, Abu Ghraib og andre fængsler. Offentliggørelsen var fastsat til den 28. maj, men forsvarsminister Robert Gates har frarådet dette af hensyn til amerikanske soldaters sikkerhed. Derfor er offentliggørelsen blevet udsat på ubestemt tid. Kongressens forkvinde Nancy Pelosi er blandt dem, der har foreslået en sandhedskommission, som skal afdække menneskerettighedsovertrædelserne under Bush-regeringen:

"Hvis Obama-regeringen giver grønt lys for en slags sandhedskommission, som får beføjelser til at anbefale eventuelle retslige tiltag, vil det sandsynligvis medføre, at retsundersøgelser i udlandet bliver sat i bero, indtil kommissionens konklusioner foreligger," mener Phillipe Sands.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu