Læsetid 3 min.

Om sygen

På tværs af Kina og kineserne med svineinfluenzaen i hælene
Temperaturen stiger ved Lijiang-floden i Kina.

Temperaturen stiger ved Lijiang-floden i Kina.

Hans Henrik Rasmussen
19. maj 2009

YANGSHUO - 37,3. Det er mørkt, og min pande føles varm.

Jeg er i den lille by Yangshuo i det sydlige Kina nu, men jeg tænker på den dag i Shanghai, hvor der pludselig gik folk rundt i hvide kitler og med mundbind inde i vores hostel, og der holdt tre politibiler udenfor. Det var om lørdagen, og om aftenen var vi ude at spise med en amerikaner og hendes veninde. De fortalte, at svineinfluenzaen samme dag var kommet til Hong Kong via en mexicaner, der mellemlandede i Shanghai, og da vi fortalte om maskerne på vores hostel, blev veninden noget bleg i det. Hun var trend-forsker, veninden, og lidt senere på aftenen kastede hun sin kærlighed på min kærestes sko, hvilket førte til følgende ordudveksling:

Veninden: "Nøj, nogle fede sko - det er wrestler-sko."

Mig: "Ja, hun fik dem fra en mexicansk wrestler, der boede på vores hostel. Må du hvile i fred Mad Dog Gonzales!"

Og så blev veninden bleg igen, og hun ville ikke give os hånden, da hun gik. Men da vi kom hjem om natten, og politibilerne og de hvide kitler og masker stadig var der, var det ikke så sjovt. En mexicansk pige sagde godt nok: "Don't worry we're fine", til mig fra inde bag sin maske, og en politimand grinte og sagde: "It's safe", men som jeg ligger her i mørket, synes jeg mere, det lød som 'Run away'.

Bonden med leen

Og nu stiger den, temperaturen: 37,5. Oppe på loftet over min seng er der en kat fanget i ventilationsskakten, og den skriger som en døende baby, og tidligere på aftenen spurgte min kæreste pludselig, om jeg ikke blødte ud af næsen?

"Nej, det var vist bare en skygge."

Og forleden mødte jeg en amerikansk fotograf, der blev ved med at sige: "Go to Beijing and see the wall - it's great", og han fortalte om den her vandmelonssælger, der stod uden for hans high school, og om, hvem der gik det rygte, at han havde injiceret aids i vandmelonerne (formentligt startet af ananassælgeren). Og jeg ligger søvnløs i sengen og tænker på masker og næseblod og hvide kitler og aids-besmittede vandmeloner og døde babyer på loftet og føler feberen komme.

Og nu synes jeg, jeg har fået ondt i halsen, og det kan da ikke bare være, fordi jeg i går sad fire timer i bar mave på taget af en båd, der sejlede ned ad Lijiang-floden, som en anden Martin Sheen i Apocalypse Now. 37,7. Og i dag på McDonald's blev ekspedienten ved med at give mig plastickrus med mayonnaise, selv om jeg bad om en McChicken menu (hvilket er ekstra mærkeligt, fordi jeg slet ikke kan lide mayonnaise). Og senere var jeg ude at gå og mødte en gammel kineser med sin okse, og han kiggede så uudgrundeligt på mig, og jeg troede, det var, fordi han var lamslået over den spidsfindige sarkasme i min 'I listen to bands that don't even exist yet'-T-shirt, men nu forstår jeg, at det var, fordi han kunne se sygen i mig. Og jeg gik ned af en sidevej, og der stod en kineser med en le - en le! Og hans ansigt var 1.000 år gammelt, og han gik langsomt hen imod mig og førte sin ene knoglede hånd frem og tilbage foran sig med sit rustne våben i den anden, og det var sateme freaky, og jeg benede den anden vej det bedste, jeg havde lært, og virker det her elendige mundtermometer overhovedet, eller ligger jeg bare her og er til grin?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu