Nyhed
Læsetid: 2 min.

Fra torturcenter til fristed

I fire år har et tidligere torturcenter i det centrale Santiago fungeret som kulturhus. Frit område, siger besætterne. Nu skal det være slut, siger myndighederne
Chile er på vej til at få sin egen Ungdomshus-sag: De unge anarkister i -Aki--huset vil ikke opgive deres fristed, selv om myndighederne har beordret huset ryddet.

Chile er på vej til at få sin egen Ungdomshus-sag: De unge anarkister i -Aki--huset vil ikke opgive deres fristed, selv om myndighederne har beordret huset ryddet.

Niels Boel

Udland
5. maj 2009

Alt emmer af ro i den besatte patriciervilla i universitetskvarteret i Santiago de Chile. Men forrige uge tabte brugerne en retssag. Rømningen kan nu ske når som helst.

"Myndighederne i Chile kan ikke acceptere noget, som undslipper deres kontrol. På mange måder er diktaturet fortsat i folks hoveder," siger tætklippede 'El Pelado' (den skaldede). Han var i 2005 med til at besætte huset, som havde stået tomt i 10 år.

Det ligner mest en cirkusskole, hvad det også er. I en gård laver åleslanke fyre og piger saltomortaler hængende i et reb, mens andre ser på med en koncentration, som var det en universitær laboratorieøvelse. I en stor sal kravler unge hen ad gulvbrædderne.

Hver dag bruger over 300 mennesker huset 'Aki' (her), der fungerer som et frit universitet. Selvlærte såvel som faguddannede har meldt sig som frivillige lærere i vægmaleri, graffitikunst, teater, dans, fotografi, tekstiler, akrobatik og salsa. Alle er velkomne. Betalingen er frivillig og kan bestå i medvirken til rengøring eller naturalier som voks til gulvene.

"Kunst skal ikke handle om penge, kontakter eller om at tigge om at få lov," siger El Pelado.

Vitalitet vigtigst

Niveauet i undervisningen er ofte højt, fortæller 23-årige Daniela Molina, som har læst danseteater på et privat universitet. Hun blev smidt ud, fordi hun ikke kunne klare en stigning i undervisnings-gebyret. Hun kalder sig anarkist og stemmer ikke, da hun ikke kan se forskel på den meget liberale centrum-venstre regering og højreoppositionen.

I et lyst rum på 1. salen ligger en rund, mild mand med grånende skæg iført kortærmet skjorte og shorts på en briks. Han er 52-årige Carlos, taoistisk terapeut, taekwondo- og massagelærer. Han slapper af mellem to af sine kursusudbud.

"Ens vitalitet er vigtigere end politik," filosoferer han. "Regeringer er kommet og gået, men jeg har bevaret min vitalitet."

Fandt torturredskaber

På gangenes rå vægge minder fotografier af diktaturets martyrer om dem, som ikke overlevede. En plakat anklager en af den nuværende regerings talsmænd for at have været håndlanger for militærdiktaturet i 70'erne og 80'erne.

Huset fungerede som torturcenter under diktaturet. El Pelado fortæller, hvordan han og de andre, som besatte huset, fandt hætter, voltmetre til elektrisk chok og andre torturredskaber.

Han lover modstand mod en rømning. Om natten er huset bevogtet af hunde og i skure bagtil overnatter aktivister på skift.

Carlos vil ikke sætte sig til modværge. "Idealerne er vigtigere end et hus," siger han. "Og idealerne bærer vi i vores indre".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her