Selv hvis alle myndigheder i sidste ende siger ja til DONG's kontroversielle kulkraftværk, er det uvist, om selskabet vil gå videre med projektet.
I øjeblikket venter DONG Energy på de tyske myndigheders svar på selskabets miljøansøgning for kraftværket ved Lubmin på den tyske østersøkyst. Også EU-Kommissionens vurdering af projektets lokale miljøpåvirkning må afventes. Og efter en eventuel godkendelse kan DONG imødese en retssag anlagt af lokalområdets modstandere af projektet.
Medmindre ændrede prioriteringer i lyset af den økonomiske krise får DONG til helt at vrage projektet. Det siger projektdirektør Peter Gedbjerg, der er ansvarlig for DONG's tyske projekt.
"DONG Energy har jo afgrænsede investeringsmuligheder, og vi vælger de mest fordelagtige projekter ud fra en ret bred vurdering. Kraftværket i Lubmin er i intern konkurrence med andre mulige projekter for DONG," forklarer Peter Gedbjerg.
Det store kulkraftværk skal være del af, hvad han kalder Nordeuropas største energiknudepunkt. Foruden det kulfyrede værk på 1.600 megawatt (MW) planlægger det tyske elselskab Energie Baden-Württenberg et naturgasfyret kraftværk på 1.200 MW, og det samme gør et konsortium af tyske E.ON og russiske Gazprom.
Lokal modstand
Den store elproduktion kan ifølge Peter Gedbjerg afsættes på det tyske marked. Derimod er der ikke behov for den ledsagende varme, som derfor må ledes ud i Østersøen som spildvarme. Det er én af grundene til de stærke lokale protester mod DONG's projekt, som frygtes at påvirke havmiljøet ved den lille badeby Lubmin. Borgergrupper i byen, i den nærliggende by Greifswald og på ferieøerne Rügen og Usedom har i flere år protesteret mod kulkraftværket, som man mener vil skade den lokale turisme såvel som det globale klima ved sin udledning af drivhusgassen CO2.
"Med 10 mio. ton om året vil det kulfyrede kraftværk fordoble hele delstatens CO2-udledninger - stik imod de nationale mål om reduktion," siger Oskar Gulla, formand for borgergruppen mod kulkraftværket ved Lubmin.
DONG argumenterer med, at kraftværket kan give Tyskland en CO2-reduktion "på mellemlang sigt", fordi det gør det muligt at lukke ældre og mindre effektive kulkraftværker tidligere.
Borgergrupperne i området har samlet 32.000 underskrifter mod værket, og i en offentlig høringsfase indløb hele 9.000 indsigelser. Nationalt protesterer miljøorganisationerne Greenpeace, WWF og BUND mod det planlagte værk.
I delstaten Mecklenburg-Vorpommern er det delstatens miljøministerium, der afgør, om kulkraftværket skal godkendes eller ej. Ministeriet har i to omgange siden 2007 bedt DONG supplere sin miljøansøgning med yderligere forklaringer og informationer. Og i går ankom de sidste dokumenter fra DONG, oplyser Kai Umland, koordinator af processen i Mecklenburg-Vorpommerns miljøministerium.
"Vi kan endnu ikke sige, om materialet besvarer vore spørgsmål tilfredsstillende," siger Umland, der ikke vil afvise, at myndighedsprocessen kan slutte med et nej til DONG: "Det er en teoretisk mulighed."
Særlige miljøkrav
Hos DONG oplyser Peter Gedbjerg, at man har forbedret værkets oprindelige design for at honorere de særlige miljøkrav, der er stillet.
"Vi har halveret udledningerne af finstøv, svovldioxid og kvælstofilte og samtidig bragt kviksølvudledningerne med spildevandet ned til blot 20 pct. af det oprindeligt ansøgte."
Hvad de omfattende CO2-udledninger angår, vil DONG gøre værket i Lubmin 'CCS-ready', dvs. parat til at blive suppleret med det såkaldte Carbon Capture and Storage system, når eller hvis denne endnu ufærdige teknologi bliver kommercielt moden. Teknikken skal fange CO2 i kraftværksrøgen og efterfølgende deponere den permanent i undergrunden.
- Vil DONG på et senere tidspunkt installere CCS på kulkraftværket, uanset hvad tysk lovgivning måtte kræve?
"Det kan jeg ikke svare dig på. Det er en investeringsbeslutning på bestyrelsesniveau i DONG," siger Peter Gedbjerg.
Hos borgerinitiativet i Greifswald siger Oskar Gulla, at man har appelleret til myndighederne om at forlange alternative planer for områdets energiforsyning og udvikling, så valget ikke skal stå mellem kulkraftværket og ingenting.
"Hvis myndighederne alligevel siger ja, vil vi anlægge sag mod projektet for overtrædelse af naturbeskyttelsesbestemmelserne," siger Oskar Gulla.
DONG havde oprindelig planlagt byggestart for værket til over 15 mia. kr. ved indgangen til 2009. Peter Gedbjerg tror i dag, at DONG inden årets udgang vil blive i stand til at træffe sin egen beslutning, om værket skal bygges eller ej.
Under den økonomiske krise forsøger trængte energiselskaber at sælge planlagte projekter helt eller delvist til andre selskaber. DONG har således netop købt halvdelen af et planlagt gaskraftværk i Holland og involveret sig i opførelse af gasfyrede værker i Wales og Norge.
"Vores egenudviklede projekter er i konkurrence med sådanne projekter, når DONG skal træffe investeringsbeslutninger. Så vi må jo se, om der, når tiden er inde, er penge og vilje til at bygge kraftværket i Lubmin," siger projektdirektøren.
DONG og Greenpeace mødes i dag kl. 16 til duel om selskabets energipolitik på CBS, Solbjerg Plads 3, Frederiksberg
