Læsetid: 4 min.

Tyskland sætter Schweiz' bankhemmelighed under pres

Den tyske regering vil som det første land indføre sanktioner mod alpelandet, hvis ikke det ændrer reglerne om hemmelige bankkonti i løbet af det kommende år
Tyskland vil have Schweiz til at ændre praksis omkring hemmelige bankkonti. Eventuelle sanktioner fra Tysklands side kan komme til at omfatte særskat, indefrysning af konti og bøder. Her er det en anseelig del af guldbarre-beholdningen i natiobnalbanken Banque Nationale Suisse.

Tyskland vil have Schweiz til at ændre praksis omkring hemmelige bankkonti. Eventuelle sanktioner fra Tysklands side kan komme til at omfatte særskat, indefrysning af konti og bøder. Her er det en anseelig del af guldbarre-beholdningen i natiobnalbanken Banque Nationale Suisse.

4. maj 2009

GENÈVE - Det er let at oprette en bankkonto i Genève. Går man over fodgængerfeltet, dér hvor Rue de Montbrillant løber forbi hovedbanegården Gare de Cornavin, ligger der en afdeling af Credit Suisse - en af landets største banker.

Her stiller de ikke nærgående og personlige spørgsmål og vil ikke se nævneværdig legitimation.

"Det bruger vi ikke her," smiler den flinke bankrådgiver, mens han tager blanketter og skemaer frem fra skrivebordsskuffen.

Men det kan ændre sig. Den tyske finansminister, Peer Steinbrück, har bebudet, at den tyske regering overvejer at indføre sanktioner mod Schweiz, hvis ikke de opgiver reglerne om hemmelige bankkonti.

"Galgenfrist," lyder overskriften på den store schweiziske avis Tage-Anzeiger.

Avisens lederskribent er bekymret over Schweiz' skattefrihed og de bankhemmeligheder, der har eksisteret siden det 17. århundrede.

"Det kan få til alvorlige konsekvenser for Schweiz," lyder kommentaren i dagbladet.

Også bankfolk er oprørte. "Det er urimeligt, og et udtryk for en herrefolksmentalitet," siger en bankansat til Information.

Men det er ikke det indtryk, man får blandt de almindelige borger i Genève. De, der spiser morgenmad på Hotel Cornavin, er ikke bekymrede:

"Det er vel på tide, at vi bliver et rigtigt land. Bankhemmeligheder er ikke noget, der hører hjemme i et moderne og veludviklet land. Det er noget, de har i bananrepu-blikker. Vi har medicinalfirmaer, som er kendte som verdens bedste. Det burde være fokus efter mine begreber," siger Jean-Jacques, der er handelsrejsende.

Dårligt billede af landet

Servitricen Thérèse er ikke uenig: "Det er ikke noget, jeg har forstand på, men det virker lidt tåbeligt, at vi kan gemme penge fra dem, der ikke betaler skat andre steder i verden. Det får vi meget ud af, men det giver et dårligt billede af vores land. Og så tror jeg ikke, at vi skal være uvenner med tyskerne. Det kommer der ikke noget godt ud af," siger hun, mens hun serverer den lokale L'Etivaz-ost.

Men meget tyder på, at Schweiz allerede er 'uvenner' med tyskerne.

Selv om Peer Steinbrück bedyrer, at han ikke "personligt har noget udestående med Schweiz", er mange bekymrede over den tyske finansministers trusler om at indføre sanktioner mod schweiziske pengeinstitutter, hvis disse ikke inden for 12 måneder ændrer praksis.

Disse sanktioner kan omfatte særskat, indefrysning af konti og bøder.

Der har været adskillige eksempler på prominente tyskere, der har undgået skattebetaling, fordi de har haft en konto i Schweiz.

Peter Stuck, leder af den socialdemokratiske gruppe i den tyske forbundsdag, har været endnu mere direkte:

"Der kan ikke blive tale om amnesti eller særregler. Det er uacceptabelt, og det må stoppes," siger han.

Principerklæring fra G-20

På G-20-mødet i begyndelsen af april blev deltagerlandene enige om en princip-erklæring om indgreb mod skattefrie zoner.

Tyskland er det første land, der sætter handling bag ordene.

Peter Steinbrücks ultimatum over for Schweiz kommer, samtidig med at de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, har udsendt en rapport, der redegør for mulighederne for at indføre globale regler.

OECD's generalsekretær, Angel Gurría, opfordrer til, at der skabes mere generelle regler og ensartethed, men OECD modsætter sig ikke, at enkelte lande går enegang.

"Vi vil være opmærksomme på, at nogle lande ønsker indføre særlovgivning, og vi vil nøje overvåge, at de ikke bryder internationale aftaler," skriver Gurría i en pressemeddelelse.

Men det løser næppe problemet for Schweiz. Landet er - som følge af sin neutralitetspolitik - ikke omfattet af mange af de regler, der gælder inden for verdenshandlen. Det kan betyde, at f.eks. Tyskland kan indføre mere strenge regler over for alpelandets banker.

Ikke et særtilfælde

Udsigten til, at schweizerne må opgive deres bankhemmeligheder, kan ifølge iagttagere betyde, at Schweiz gradvist må gøre op med sin traditionelle uafhængighedspolitik. Analytikeren Hugo Loetscher gjorde sig i denne uges schweiziske udgave af avisen Die Zeit til talsmand for, at Schweiz nærmer sig EU.

"Efter min opfattelse ligger vores fremtid som fuldgyldigt medlem af EU," skriver Loetscher. Han opfattes af mange som landets førende politiske kommentator.

Han er kritisk over for den opfattelse, at Schweiz ikke kan overleve uden bankhemmeligheder.

"Det er blevet lidt af en myte, at vi er et Sonderfall," (særtilfælde, red.), skriver han.

"Vi har altid været os selv nok. Mange har citeret Voltaire, der sagde, at "man skal passe sin egen have", det vil sige et lille land blot skal have orden i eget hus. Men det holder ikke længere. Vi må tilpasse os - ligesom andre små lande," påpeger Loetscher.

Efter hans opfattelse kan Schweiz ikke længere være et skattely for rige udlændinge.

Godt for udviklingslande

De ændringer, som den schweiziske forbundsregering - efter det tyske pres - forventes at indføre ved udgangen af i år, kommer ikke bare rige lande til gode. Det vurderer OECD.

"Det er især udviklingslandene, der kommer i klemme som følge af skatteregler og skattefrie zoner. De har en relativ lav skattebyrde, men mange velhavende borgere i disse lande overfører penge til banker. Det betyder, at den offentlige sektor i udviklingslandene mangler penge, som de har akut brug for. Hvis der sættes en effektiv stopper for misbruget af skattefrie zoner, vil det især komme udviklingslandene til gode," påpeger Angel Gurría fra OECD.

Men indtil videre er der ikke tegn på ændringer i bankernes praksis

"Vi kan oprette en konto på en time," siger bankmanden i Genève og vifter med sin fyldepen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Nielsen

Jeg er helt enig med tyskerne. Schweiz og ikke mindst deres finansverden har i forvejen et blakket ry, der går helt tilbage til i hvert fald 2. verdenskrig.