De israelske bosættere har fyldte svømmepøler, mens vi ikke har vand til vores oliventræer. Sådan lyder en klassisk anklage på Vestbredden og ifølge en ny rapport fra Verdensbanken er der en klar årsag til den skæve fordeling.
Mens tørken hærger regionen for femte år i træk, viser den nye rapport, at Israel tapper fire gange så meget vand fra de fælles, knappe vandårer som den palæstinensiske Vestbred gør.
Hver israeler bruger således 240 kubikmeter vand om året, mens hver palæstinenser på Vestbredden kun bruger 75 kubikmeter.
"Der er en alvorlig vandkrise derude, primært på den palæstinensiske side, og den vil kunne mærkes endnu mere til sommer," advarede Gidon Bromberg, vandekspert ved organisationen Friends of the Earth Middle East, i The Guardian.
I nogle dele af Vestbredden må beboerne overleve for mindre end 15 liter pr. person, hvilket er under den grænse, der anses som tilstrækkelig for at undgå epidemier i forbindelse med humanitære katastrofer. I Gaza ser drikkevandsituationen om muligt endnu værre ud. På grund af forurening kan kun fem-ti procent af vandet drikkes, advarer Verdensbanken.
Israels veto
Allerede i 1993 gik arbejdet med at skabe en palæstinensisk vandadministration i gang, men det var først i forbindelse med Oslo-aftalen i 1995, at der blev fastlagt principper for palæstinensiske rettigheder til Vestbreddens vandressourcer. Der blev etableret en fælles vandkomité, der på papiret stiller Israel og de palæstinensiske områder lige.
Mange peger dog på, at Israel reelt kontrollerer vandet, da palæstinenserne kun har noget at sige om de ressourcer, som kun benyttes af palæstinensere.
Det israelske vandselskab Mekorots har stået for langt hovedparten af boringerne på Vestbredden efter vand til både palæstinenserne.
"Palæstinenserne har ikke noget at sige om disse, delte, grænseoverskridende vandressourcer. Vi har en situation, hvor Israel reelt har veto i forhold til udviklingen af Palæstinas vandsektor," siger Fuad Bateh, funktionær ved de palæstinensiske vandværksmyndigheder, til The Guardian.
Truet udviklingsindsats
Der er ikke etableret en eneste ny boring på Vestbredden siden Israels besættelse i 1967 ifølge Verdensbanken. I Gaza har den økonomiske blokade sat en effektiv stopper for nybyggeri og vedligeholdelse af vandforsyningen.
På Vestbredden spiller israelske sikkerhedshensyn en rolle i den langsommelig godkendelsesproces. Ifølge rapporten venter palæstinenserne lige nu på godkendelse af 143 vandprojekter.
"Vi vurderer at effektiviteten af vores bistand er truet," siger Verdensbankens vandekspert i Mellemøsten, Pier Mantovani. De israelske myndigheder stiler sig imidlertid tvivlende overfor rapportens tal og konklusioner. Det israelske vandforbrug er nemlig faldet siden 1967, mens det palæstinensiske forbrug er steget, indvender israelske myndigheder, der mener, at løsningen skal findes i nye ressourcer i undergrunden, frem for en mere ligelig fordeling af de eksisterende vandreserver.
'Skyld' er et vanskeligt ord. Forsøger vi i et stjålent øjeblik at forlade forestillingen om humanisme, kan nogen jurist da forklare, hvordan man selv med en lovreligion, der anvender hævnbegrebet, kan overføre holocaust-motivet på tredjepart, palæstinenserne? Det synes, som om en grusom magt har byttet om skyldbegreberne - ikke bare i vandsagen.
Det er velkendt, at kampen om naturressourcer kan føre til krige og konflikter. Det har vi bl.a. set med de to Golfkrige, hvor kontrollen over Mellemøstens olieressourcer har spillet en central rolle. Ligeledes spiller vandet under Vestbredden en stor rolle i Israels bestræbelser på at besvare kontrollen med den besatte Vestbred.
Langt hovedparten af den israelske vandforsyning kommer fra vandressourcer i besatte områder eller vandressourcer, som Israel deler med de arabiske naboer. At der ikke er tale om noget retfærdigt bytteforhold kan eksempelvis også ses i at Israel bruger mere end dobbelt så meget vand fra Jordan floden som Jordan selv, mens palæstinenserne overhovedet ikke har adgang til flodens vand, selvom hele Vestbredden grænser op til den. Årsagen er at israelerne næsten har tømt den nedre Jordan flod ved at kanalisere store mængder vand fra floden ned til de tørre egne i det sydlige Israel. Resultatet er i dag en næsten udtørret flod, hvor det resterende vand er totalt ubrugeligt spildevand.
Vandsituationen i regionen er bestemt ikke holdbar eller bæredygtig. Så længe Israel har fuld kontrol over Vestbredden vil vandproblematikken være tilstede…..