Læsetid: 4 min.

Arkivoptagelser kaster nyt lys over Nixon

Offentligheden har fået adgang til yderligere 150 timers hemmelige båndoptagelser fra Nixons tid i Det Hvide Hus. Optagelserne afslører, at Nixon var imod abort - medmindre der var tale om forældre af forskellig race - og at han var parat til at hugge hovedet af Sydvietnams præsident
Nixon var bekymret for eftertidens dom over sig på grund af de mange års bombardementer af Nordvietnam. Men han fandt ikke fordømmelsen retfærdig: 'Når man tænker på, hvad Eisenhower gjorde under Anden Verdenskrig. Han jævnede jo hele byer med jorden,' sagde Nixon.

Nixon var bekymret for eftertidens dom over sig på grund af de mange års bombardementer af Nordvietnam. Men han fandt ikke fordømmelsen retfærdig: 'Når man tænker på, hvad Eisenhower gjorde under Anden Verdenskrig. Han jævnede jo hele byer med jorden,' sagde Nixon.

27. juni 2009

Nixon-aficionadoer over hele verden bør ikke forstyrres, mens de nyder endnu en lækkerbisken fra National Archives: 150 timers hemmelige optagelser fra Det Hvide Hus fra første halvdel af 1973. Optagelserne er fyldt med godbidder fra den afdøde og skandaleramte præsidents ofte vrede hjerne.

Den seneste portion, som har været tilbageholdt indtil nu bl.a. på grund af optagelsernes dårlige lydkvalitet, vil næppe ændre historiens dom over den 37. amerikanske præsident. Den vil snarere bekræfte billedet af en hårdkogt leder med tendens til blasfemi, vredesudbrud, utålmodighed og et ikke helt moderne syn på det moderne samfund - navnlig hvad angår abort, jøder og kvinder.

Dagen efter legaliseringen af abort med højesteretsdommen i Roe vs. Wade-sagen sår Nixon i en samtale med sin seniorrådgiver Charles Colson således tvivl om, hvorvidt dommen var klog. Han er bekymret for, at abort vil »ødelægge familien« og anspore til »eftergivenhed«. På den anden side indrømmer han, at der er »tilfælde, hvor det er nødvendigt med abort. Det ved jeg godt. Hvis forældrene er en sort og en hvid. Eller på grund af en voldtægt«.

Kvinder som politikere

Hvad kvinder angår, er det i en telefonsamtale med George H.W. Bush, som dengang var formand for Republikanernes nationalkomite og senere blev præsident, at Nixon roder med den for ham besynderlige idé om, at kvinder kan spille en aktiv rolle i politik og måske endda fremme partiets valgresultater. Det var faldet ham ind i forbindelse med et besøg i statsforsamlingen i South Carolina.

»I statsforsamlingen lagde jeg mærke til et par meget tiltrækkende kvinder, begge republikanere,« sagde han til Bush.

»Over for vores folk skal du huske at understrege, at vi skal lede efter nogle kvinder. Forstå mig ret. Det er jo ikke, fordi jeg er tilhænger af kvinder, men fordi jeg tror, at en kvinde måske kan hente nogle stemmer, hvor en mand ville have svært ved det. Vil du huske på det?«

Det lovede Bush at gøre.

Nixon-forskningen domineres af hans opsigelse fra embedet, som forhindrede en afskedigelse som følge af en rigsretssag på grund af Watergate-affæren. De fleste bånd, som vedrører indbruddene i Demokraternes kontorer og den derpå følgende skandale, er for længst blevet frigivet.

Offentligheden har nu fået adgang til 2.371 timers båndoptagelser fra Nixons tid i Det Hvide Hus. Nationalarkivet, der for to år siden overtog båndene fra Nixon Library i Yorba Linda, Californien, regner med at offentliggøre yderligere 700 timers båndoptagelser i de kommende år. Derudover blev 30.000 sider dokumenter offentliggjort i tirsdags.

De nyligt offentliggjorte optagelser blev foretaget i starten af Nixons anden præsidentperiode i januar og februar 1973, da rygterne om Watergate begyndte at cirkulere. Denne periode omfatter bl.a. den såkaldte Saturday Night Massacre, hvor Nixon stod bag fyringen af den uafhængige rådgiver Archibald Cox, som efterforskede indbruddene, hvilket fik justitsminister Elliot Richardson til at sige op. Nixon fik anerkendende ord fra den daværende guvernør i Californien, Ronald Reagan, som sagde, at det nok var »det bedste, der nogensinde er sket«.

Hug hovedet af ham

Men politiske historikere vil nok være mest interesserede i diskussionerne om Vietnam, hvoraf det fremgår, at Nixon pressede det modvillige Sydvietnam hårdt til at underskrive den fredsaftale i 1973, som satte en stopper for USA's militære engagement, og som i sidste instans åbnede mulighed for, at det kommunistiske Nordvietnam kunne overtage magten.

Det er tydeligt, at Nixon mente, at underskrivelsen af en fredsaftale med Sydvietnams præsident Nguyen Van Thieu ville retfærdiggøre den forlængelse af krigsindsatsen i hans første præsidentperiode, som havde været upopulær på hjemmefronten, og som kostede yderligere 20.000 amerikanske soldater livet. For at være sikker på, at Sydvietnam ville underskrive aftalen, truede han med at stoppe al amerikansk nødhjælp:

»Er det at gå for vidt?« spørger Nixon den 20. januar udenrigsminister Henry Kissinger, som er i Paris for at forhandle våbenhvilens tekst på plads.

»Jeg ved med andre ord ikke, om truslen er for voldsom, men jeg vil gøre hvad som helst. Også hugge hovedet af ham om nødvendigt.«

Nixon var bekymret for eftertidens dom over sig på grund af de mange års bombardementer af Nordvietnam:

»Når man tænker på, hvad Eisenhower gjorde under Anden Verdenskrig. Han jævnede jo hele byer med jorden. Ikke fordi han ville slå folk ihjel, men fordi han ville gøre en ende på krigen. Hvorfor besluttede Truman at smide atombomben? Ikke fordi han ville sprænge hele byer i stumper og stykker, men fordi han ville gøre en ende på krigen. Hvorfor besluttede Eisenhower at bombe Nordkoreas byer sønder og sammen? Det var jo det, som gjorde en ende på krigen.«

Bøsser og jøder

Med Colson taler Nixon om, hvilke typer der er hans politiske modstandere.

»De sorte og de fattige,« foreslår Colson, og Nixon tilføjer: »Og de intellektuelle.«

Og for at det ikke skal være løgn tilføjer Colson: »Og de lavendelfarvede skjorter, bøsserne.«

I en telefonsamtale med pastor Billy Graham bliver de amerikanske jøders beklagelser over de kristne evangelister nævnt. De to er enige om, at jøderne risikerer at fyre op under en ny bølge af antisemitisme, hvis de bliver ved.

»Jeg tror, at der er en del skjult antisemitisme i dette land, som de risikerer at vække til live,« siger præsidenten og tilføjer: »Måske er det deres dødsdrift. Det har jo været problemet med vores jødiske venner i flere århundreder.«

De færreste amerikanere vil blive overrasket over det nye indblik i Nixons sind, måske med undtagelse af en tilsyneladende henkastet bemærkning om børn af blandede ægteskaber og abort. På hjemmesiden Wonkette.com kunne de kun komme i tanke om én passende overskrift: »Han ville have, at Obama skulle være endt som en abort.«

© The Independent og Information Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer