Striden i Iran, udløst af det officielle optællingsresultatet efter præsidentvalget fredag, har ført til den største folkelige opstand i Teheran siden den islamiske revolution for 30 år siden. En løsning på striden bliver vanskelig uden, at Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, giver den sin velsignelse.
Efter at myndighederne i weekenden meddelte, at den siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad, fik 63 procent af stemmerne, har tilhængere af modkandidaten Mirhossein Mousavi gennemført massedemonstrationer, der har rystet både regering og præstestyret i Den Islamiske Republik. Det i sådan en grad, at Irans magtfulde, men ikke særligt synlige ayatollah Khamenei omsider medgav, at en omtælling - i det mindste en delvis omtælling - ville være på sin plads.
Hvis en granskning af problemerne kræver en omtælling af nogle af stemmeboksene, burde dette klart ske under tilstedeværelse af repræsentanter for kandidaterne, så at alle kan føle sig sikre, citerede iransk tv tirsdag den 70-årige åndelige leder for at sige.
- Selv om han ikke tager nationale beslutninger på egen hånd, så kan ingen afgørende beslutninger tages uden hans godkendelse, fastslår Karim Sadjadpour, Iran-ekspert på The Carnegie Institute i Washington i en rapport, han har udarbejdet om Khamenei.
I sin egenskab af Irans åndelige leder udøver ayatollah Khamenei sin magt over statsorganerne gennem det såkaldte velayat-e-faqih - den teologiske jurists formynderskab. Det er et system, der blev indført af nu afdøde ayatollah Ruhollah Khomeini, som grundlagde Den Islamiske Republik i kølvandet på revolutionen i landet i 1979.
Velayat-e-faqih gør, at præsidentembedet, parlamentet, retsvæsnet, militæret, Revolutionsgarden, politiet, efterretningstjenesterne og selv store dele af medierne alle er under ayatollah Khameneis kontrol.
Khamenei stod ayatollah Khomenei meget nær, og studerede under ham i den hellige by Qom. Da ayatollah Khomeini døde i sommeren 1989 og kastede Iran ud i kaos og landesorg, var det naturligt, at hans elev, Ali Khamenei tog over efter ham som Irans åndelige leder.
Selv om han har bestridt denne post i 20 år, er det ikke meget omverdenen ved om, hvordan denne mand tænker eller det virkelige omfang af hans magt inden for velayat-e-faqih-systemet. Insidere diskuterer ikke de indre linjer af magtapparatets virke, hvilket har ført til gætværk, der minder om den Kremlogi, der blev brugt over for Sovjetunionen under Den Kolde Krig.
Mens tilhængere af Mirhossein Mousavi fortsætte deres protester til trods for myndighedernes forbud mod "uautoriserede" demonstrationer, venter omverdenen på, hvad der bliver ayatollah Khameneis næste skridt.
Analytikere peger på, at regimet er blevet taget på sengen af omfanget af den folkelige opstand og vreden over det, som Mousavis tilhængere betegner som valgsvindel, skriver Financial Times.
- Er den øverste leder virkelig gået over stregen ved at fejlvurdere, undervurdere de unges krav og deres respons, hvis valgresultatet ikke stemte overens med deres ønsker, siger en vestlig diplomat i Teheran til avisen.
- Jeg tror ikke, at den øverste leder eller Ahmadinejad ønskede dette. De ønskede at den siddende præsident skulle vinde, og at alt derefter fortsatte sin vante gang, siger diplomaten.
/ritzau/
