Interview
Læsetid: 4 min.

Barack Hussein Obama - præsident for verdens muslimer

Obama fremhævede som den første amerikanske præsident palæstinensernes lidelser på samme niveau som israelernes, da han i går talte i Kairo. Det var politisk modigt, vurderer den amerikanske mellemøstekspert Juan Cole
For palæstinenserne som mændene her i Hebron på Vestbredden, indvarslede Obamas tale et nybrud i USA-s forhold til Israel-Palæstina-konflikten. For første gang sidestillede en amerikansk præsident israelernes og palæstinensernes lidelser.

For palæstinenserne som mændene her i Hebron på Vestbredden, indvarslede Obamas tale et nybrud i USA-s forhold til Israel-Palæstina-konflikten. For første gang sidestillede en amerikansk præsident israelernes og palæstinensernes lidelser.

HAZEM BADER

Udland
5. juni 2009

BOSTON - I sin tale til muslimer verden over i Kairo i går brød præsident Barack Obama et stort tabu i amerikansk politik ved at indtage en upartisk holdning til den historiske konflikt mellem israelere og palæstinensere om retten til at besidde Palæstina.

Det siger den amerikanske mellemøstkender Juan Cole, professor i historie på University of Michigan og forfatter til den nye bog Engaging the Muslim World.

"Ingen anden præsident i vor tid har turdet sidestille israelernes og palæstinensernes skæbne på den måde, præsident Obama gjorde det i Kairo i går. Det sker simpelthen ikke. Så han løber helt klart en politisk risiko ved at fremstå som upartisk. Det normale er, at en præsident pr. refleks støtter Israels regering," siger Cole, der har boet og arbejdet flere år på det Afrikanske Horn, i Libanon og Egypten.

I sin tale på Kairos Universitet nævnte Obama "de to folks legitime aspirationer, begge med en smertefuld historie, som gør det vanskeligt at indgå kompromis."

'Daglige ydmygelser'

Præsidenten talte medfølende om Holocaust mod det jødiske folk, men betonede i samme åndedrag palæstinensernes lidelser.

"I mere end 60 år har de (palæstinenserne, red.) måttet gennemgå hårde omvæltninger i deres tilværelse. Mange af dem sidder og venter i flygtningelejre på Vestbredden, i Gaza og i nabolandene. De har måttet udstå små og store daglige ydmygelser under besættelsen. Lad ingen tvivl herske: Det palæstinensiske folks situation er utålelig. Amerika vil respektere palæstinensernes legitime ønsker om værdighed, økonomiske muligheder og deres egen stat," sagde USA's præsident.

Juan Cole peger på en række andre omstændigheder, som gør Obamas tale til en enestående historisk begivenhed i forholdet mellem USA og de arabiske lande.

"Bemærk, at han først besøgte Saudi-Arabien, arnestedet for Islam, og dernæst den arabiske verdens intellektuelle center, Ægypten. Modsat tidligere præsidenter følte han sig ikke forpligtet til at gøre holdt i Israel, hvor han ville risikere at møde den nye racistiske udenrigsminister Avigdor Lieberman."

Cole fortsætter:

"I stedet besøger Obama i dag koncentrationslejren i Buchenwald. Det er en gestus til jøderne og Israel. Denne rejses destinationer og begivenheder er nøje gennemtænkt med henblik på at skabe balance - for at fremstå upartisk, ligesom han forsøgte at gøre i talen."

- Men er nogle af de pointer om palæstinensernes lidelser ikke også blevet fremført af George W. Bush og andre præsidenter?

"Jo, hvis man ledte, kunne man utvivlsomt finde det. George W. Bush holdt engang en tale i Istanbul, hvor han nævnte de værdier, islam og kristendommen deler, men det blev druknet af andre ting i talen. Obamas bidrag er, at han samler det hele i en tale og opnår en form for synergi. Det nye er, at en amerikansk præsident siger det. Hvis Gordon Brown eller Nicolas Sarkozy havde holdt samme tale, ville det næppe have vakt opmærksomhed."

Intet brud med Bush

- Men indholdsmæssigt kniber det med at finde noget brud med fortidig amerikansk politik i Obamas tale -

"Det er korrekt. Selv Bush kaldte Islam en fredelig religion. Han var den første til at støtte en selvstændig palæstinensisk stat, og mange præsidenter har forlangt et stop for nye bosættelser på Vestbredden. Det nye er den åbenhjertighed, hvormed Obama fremsætter disse principper. Han brugte ikke kodeord eller signaler. Han sagde det direkte."

Anerkendelse af Islam

"Det eneste nye, jeg kunne finde i talen, var hans understregning af islams bidrag til den vestlige civilisation - som en kilde til renæssancen og oplysningstiden. Han anerkendte også muslimers lidelse under kolonialismen og endda den amerikanske rolle i omvæltningen af det demokratiske styre i Iran i 1953."

- Kan man sige, at Obama i sin tale forsøgte at gøre op med det paradigme, som har præget amerikansk udenrigspolitik siden 11. september 2001?

"Hmm. Bush vil utvivlsomt være enig i næsten alt, hvad Obama sagde i denne tale. Han placerer muslimer verden over som allierede i kampen mod terrorister, skønt han bruger udtrykket voldelige ekstremister. Bush appellerede også til saudierne og pakistanerne."

"Den væsentlige forskel er, at Bush i sin anden embedsperiode begyndte at kalde terrorister for islamo-fascister. Det var for at behage sine nykonservative og kristne evangeliske vælgere. Obamas vælgerkorps er et helt andet. Han er langt mere tilbageholdende over for at bruge den slags udtryk. Han forstår, at det krænker muslimer at høre islam blive knyttet af en amerikansk præsident til en fascistisk ideologi fra Europa."

Muslimernes præsident

- Gør det ikke også en forskel, at Obama modsat tidligere præsidenter har en multietnisk baggrund; hans farfar var muslim og han er selv vokset op i Indonesien?

"Det gør det i en vis udstrækning. Men det vil ikke hjælpe Obama ret meget, medmindre han følger op med konkrete politiske ændringer af amerikansk politik. Efter et stykke tid vil hans identitet veje mindre."

- Obama stillede sig i sin tale på muslimernes side i debatten i Europa og Tyrkiet om muslimske kvinders religiøse og kulturelle rettigheder. Han lovede tilmed at bekæmpe stereotype beskrivelser af muslimer -

"Ja, det gav indtryk af en amerikansk præsident, der præsenterer sig som den moralske leder af den arabiske og muslimske verden. Jeg hørte et ekko fra Gamal Abdul Nasser. Han talte i sit pamflet fra 1954, Egyptens frigørelse: Revolutionens filosofi, om tre koncentriske cirkler, som definerer den egyptiske identitet: Islam, arabisk kultur og sprog samt Afrika. Så her stod Obama - med en delvis muslimsk og afrikansk identitet i den arabiske hovedstad Kairo - og opfordrede muslimer i hele verden til at bekæmpe voldelig ekstremisme og fordomme i deres egne fællesskaber. En kristen amerikansk præsident."

Serie

Muslimer og Vesten

Seneste artikler

  • Er det slut med dæmonisering af Islam?

    9. januar 2010
    Nye bøger om hvorledes relationerne mellem 'de transatlantiske samfund' og den 'muslimske verden' kan forbedres er in. De sprøjtes ud på stribe i USA i disse måneder. Og der er et klart behov
  • Muslimer er under dobbelt pres

    10. november 2009
    Hver gang radikale islamister gribes i nye terrorplaner eller anretter endnu en blodig udåd, vokser mistroen og modviljen imod muslimer og muslimske indvandrere yderligere
  • Frygten for den muslimske magtovertagelse

    22. august 2009
    Det er blevet legitimt at tale om 'muslimerne' som en femtekolonne i den europæiske familie. Er det racisme? Nej, for det handler ikke om race, men om kultur, lyder svaret fra ideologerne bag Den Store Teori om 'islamisering' af Europa
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chris David Bonde Henriksen

Obama befinder sig på en knivsæg: hvis han slesker for meget for muslimerne, mister han støtte hjemme - ikke mindst fra Israelvenlige kredse både i det republikanske bagland og i demokratiske grupper i de store bysamfund i U.S.A. - og hvis han ikke følger op på sine smukke ord om palæstinensernes legitime rettigheder og krav på en stat, bliver det opfattet som varm luft af de islamiske interessenter. Vil han virkelig stramme tommelskruerne på Bibi Netanyahu og - ikke mindst Avigdor Lieberman?

"This and many other exiciting questions, may be answered in the next episode.."

Kristian Rasmussen

@ "Anerkendelse af Islam"
>Det eneste nye, jeg kunne finde i talen, var hans understregning af islams bidrag til den vestlige civilisation - som en kilde til renæssancen og oplysningstiden.<

Hvor passer en sammenligning med islams nutidige bidrag til den vestlige civilisation med renæssancen og oplysningstiden ? .

Skulle et bidrag med religiøs formørkelse være poseaktivt for den vestlige civilisation i år 2009 ? Og hvordan ses Islam som kilden til renæssancen og oplysningstiden ?.
Som et skræk eksemplar lige som i dag ?

Og for det skal de så havde ros ?

Kristian Rasmussen
hvis du læser historien om renæssancen, så vil du finde ud af, at den græske kulturarv overlevede i de islamiske lande, mens den var utilgængelig i Euroapa i middelalderen pga kirkens cencur
og de islamiske lande var i øvrigt langt foran de europæiske både ift kunst og videnskab

Det er svært at overvurdere betydningen af Obamas tale i Kairo. Rart at der endelig kommer en smule sund fornuft ind i international politik.

VKO og Anders Fogh Rasmussen kunne tidligere hævde at de med deres "værdikamp" lå helt på linje med politikken i verdens mægtigste nation, og statsministeren blev sågar budt på morgenmad og cykeltur af sin gode ven George Walker Bush. Men nu er der rigtig nok kommet andre boller på den internationale suppe.

Fremover risikerer VKO og Danmark at blive opfattet som en slags frilandsmuseum for de sidste tilbageværende neokonservative værdikæmpere og islamofober i hele verden.

Hvis danskerne vedbliver med at nægte at følge fremskridtet og permanent sidde fast i det George Walker Bush inspirerede racistiske hængedynd som Anders Fogh Rasmussen efterlod sig inden han flygtede til Bruxelles, så er der ingen tvivl om at vi vil blive straffet hårdt af historien og af det internaionale samfund på lidt længere sigt.

Ikke nogen rar tanke, hvis man holder af Danmark...

Lars R. Hansen

Det vel som man tager det, Helle Grue

Hovedkilden - Det Østromerske riges fald til tyrkerne, og tyrkernes lukninger af de byzantinske universiteter og klostre, afstedkom en flugt af byzantinske lærde, og med dem de klassiske værker og viden, til nutidens Italien - hvilket til dels dannede grundlaget for renæssancens komme i 1300-tallets Italien og Vesteuropa.

Men all right, det at tyrkerne drev de byzantinske lærde på flugt mod vest kan vel godt, efter en rigtig god gang ideologisk massage, kaldes "islams bidrag til den vestlige civilisation"

Dertil sprang du vist oplysningstiden over - jeg gad nok se dit forsøg på at sammenkæde oplysningstiden med den islamiske verden.

Sammenhængen kan nok siges at være dér, men (fornemmer jeg) næppe en sammenhæng du vil anerkende. Selv mener jeg Oplysningstidens tolerance* vandt indpas under den overordnet trussel osmannernes erobringer af europæiske lande udgjorde for kristendommen som sådan.

*i sin oprindelige form - altså at protestanter og katolikker skulle undlade at dræbe hverandre uden anden anledning.

Lars R. Hansen

Helt klart der, Thomsen

Obamas tale, der for mestedelen kunne eller har været sagt af Bush, markerer helt klart et substantielt og markant skifte i USA's udenrigspolitik!

Og som du rigtig nok påpeger, Thomsen vil den danske racistiske, fascistiske, islamofobiske, hyperkapitalistiske, imperialistiske og militante førte uden- og indrigspolitik totalt isolerer Danmark.

Tager vi for eksempel Danmarks besættelse af Afghanistan - så kan det kun være et spørgsmål om dage, førend Obamas pres på Danmark vil tvinge Danmarks besættelsestropper ud af Afghanistan.

Det samme må gælde i forbindelse med irakiske flygtninge og udvandrere - ser vi på USA's politik på området så er det beskæmmende, at Danmark målt pr. indb. kun har modtaget ganske få irakere i forhold til USA. Og nu hvor Obama helt sikkert vil give asyl til alle irakere som måtte ønske asyl i USA - vil presset på Danmark øges helt ekstremt...

Dét kan vi fæste lid til! Når vi nu ikke har andet end nævnte tale at hænge vor håb på...må nævnte tale jo holde for...

Kristian Rasmussen

@Karen Helle Grue

#hvis du læser historien om renæssancen, så vil du finde ud af, at den græske kulturarv overlevede i de islamiske lande, mens den var utilgængelig i Europa i middelalderen pga kirkens censur
og de islamiske lande var i øvrigt langt foran de europæiske både ift kunst og videnskab#

Virker det ikke lidt grotæsk at vi i år 2009 skal helt tilbage til middelalderen for at finde noget at rose Islam for ? .
Ikke fordi jeg er i mod at prøve den "bløde linie" overfor den muslimske verden nu hvor vi har set hvor voldsomt det er at køre den "hårde linie" .

Forsøget med en "bløde linie" skal bare ikke være fordi vi ikke tør være hårde .
Og det må under ingen omstændigheder betyde at vi tolerere det intolerante mere end vi gør i forvejen for fredens skyld .

Jeg mener ikke at vi skal vise Islam mere respekt end vi allerede gør helt gratis . Vi skal se via handling at Islam er fredens religion som det så flot påstås af hver eneste muslim verden over igen og igen .
Men lad os da se Arabisk ansvar i Gaza og Darfur , og lad os se et Egypten i fremgang i stedet for på vej i mod Islamiske formørkelse med et Saudiarabisk forbillede .

Fint nok vi prøver igen igen , men bolden ligger stadig helt stille på den muslimske banehalvdel som den har gjort siden middelalderen .

Lars Hansen:

"Og som du rigtig nok påpeger, Thomsen vil den danske racistiske, fascistiske, islamofobiske, hyperkapitalistiske, imperialistiske og militante førte uden- og indrigspolitik totalt isolerer Danmark."

Rart at vi for én gangs skyld er enige, Hansen. Efter Barack Obamas kursskifte og især efter talen i Kairo vil det danske establishmnets muslimhad forkomme tiltagende bøvet og provinsielt og latterligt.

Anders Fogh Rasmussen var lige ved at tabe hele sin karriere på gulvet på grund af sit muslimhad, og han vil bestemt ikke være den eneste fra den kulturellse og økonomiske overklasse der risikerer at komme til at betale en høj pris for at spekulere i hæmningsløs populisme og xenofobi...

Steen Erik Blumensaat

Forhandlingerne mellem U.s.a og Israel om at Israel skal tilbage levere New York city, Chicago og staten Florida, er udsat indtil videre.

Søren Kristensen

Til forskel fra Bush kan Obama sin Kierkegaard. "Den der i sandhed vil lede en anden gør klogt i at finde ham der hvor han er osv." Enhver med blot en anelse pædagogisk indsigt ved at ros i den forbindelse er et udmærket hvis ikke nødvendigt arbejdsredskab. At Obama er muslim, sort og veluddannet (med tryk på dannet) er i den sammenhæng ikke bare et heldigt sammentræf, men selve grundlaget for hans succes. It takes one to know one. Heldigvis er han også hvid.

Rasmus Nielsen

Ad Søren Kristensen

Obama muslim? Nu perpetuerer du vist blot den amerikanske højrefløjs propaganderen fra sidste års valgkamp..

Obamas kenyanske far var af muslimsk baggrund, javel, men havde i pagt med datidens progressive tendenser valgt ateismen (han var sikkert blevet slået ihjel i et land, der definerede sig som muslimsk og ikke havde sekulær lovgivning qua traditionen for at henrette "frafaldne")

Obama så grundet familiens mange bopæle forskelligartede kulturer, men hans opdragelse var hverken baseret på religion eller en statisk, uforanderlig opfattelse af kultur. Obamas religiøsitet kom (selvfølgelig, fristes man til at sige) først efter at have været udsat for den intense religionsdyrkelse i 80ernes USA efter hans hjemvenden. Heldigvis har den tilsyneladende aldrig udviklet sig til religiøs chauvinisme eller selvhævden (som både den amerikanske højrefløj og diverse muslimske prædikanter ellers fremfører).

Mikkel Sørensen

Når jeg aner propagandatermen "værdi" trækker jeg min pistol - og tæller pengene.

Hvilke kontante grunde er der til at antage at Washingtons magtelite nu vil ændre realpolitisk taktik?

Som f. eks. at mindske støtten ($s & guns) til deres racistiske og terroristiske klientstat Israel?

Der jo meget effektivt holder diverse arabiske befolkninger nede og dermed giver Washingtons ejere "fred" og profit.

Følelsesladet sniksnak fra magtens repræsentanter (hvide, sorte, eller mælkechokolade) er altid spild af tid.

Claus Oreskov

Hvad Obame sage er både klogt og gavnligt for relationerne mellem USA og den muslimske verden. At han så samtidig solgte ud af menneskerettighederne, pakket godt ind i et elegant orwellsk nysprog, er jo ret typisk for amerikanske præsidenter(tænk på Kina). Den afskyelige islamiske kvindeundertrykkelse, fik han vendt til forsvar for kvindens ret til, at være tildækket og tilsløret m.a.o. retten til at være undertrykt, og foragtet fordi kvindekroppen er foragtelig. Islamiske kvinders ”ret” til at skamme sig over deres krop og dermed deres ”ret” til at tilsløres, kan lignes med amerikanske negeres ”ret” til at gå med lænker (altså deres gamle rettigheder som slaver) og jøders ”ret” til at gå med jødestjerne. Det ville derfor have klædt Obama, at møde frem i lænker, således at han tog konsekvensen, at det han så frimodigt dømte andre til.

Claus Oreskov:

"Det ville derfor have klædt Obama, at møde frem i lænker, således at han tog konsekvensen, at det han så frimodigt dømte andre til."

Det ville i hvert fald have set festligt ud...

Mikkel Sørensen

Jeg gentager: hvilke kontante grunde er der til at antage at Washingtons magtelite nu vil ændre realpolitisk taktik i Levanten?

Jeg ved godt at amerikanske jøder er ved at være godt trætte af den konstant pinlige raciststat Israel som de har på slæb, rent PR-mæssigt. Men de bestemmer jo ikke hvad Washington faktisk foretager sig.

Så kom nu for pokker, hvad er der af væsentligt nyt her? Er det amerikanske krudt blevet vådt? For vi skal da vel ikke tro at udenrigspolitikken pludselig skal baseres på moral?!?!

Mikkel Sørensen

"Jeg gentager: hvilke kontante grunde er der til at antage at Washingtons magtelite nu vil ændre realpolitisk taktik i Levanten?"

En meget kontant grund kunne jo være at USA har tabt krigene i Irak og Afghanistan, og at USA er ramt af en dyb økonomisk krise.

USA har simpelthen ikke længere råd til at være i krig med hele den muslimske verden, ligesom man har indset, at dette er en krig man er dømt til at tabe.

Mikkel Sørensen

Ja OK Per, den er værd at tygge på. Men det snakker artiklen jo ikke om, så vi må selv famle os frem.

Imod din tanke, altså "at USA har tabt krigene i Irak og Afghanistan, og at USA er ramt af en dyb økonomisk krise", taler jo at eliten kan være ret ligeglad.

De postulerede tab er ikke deres, men civilbefolkningernes;

1/ Irak er godt nok smadret, og det til en meget høj pris, men den betales ikke af eliten, og Irak er nu absolut "sikret" for elitens strategiske interesser, så det ligner da mere en sejr end et nederlag - for eliten (som jo heller ikke tabte Vietnam-krigen)

2/ Af-Pak tabt? da ikke for Washingtoneliten! og Centralasien fastlåst i blodigt rod er en strategisk befæstelse imod de omliggende regionale magter som ikke kan angribes direkte - men heller ikke få fat i olien

3/ Israel som spydspids er til stadighed et aldeles centralt våben - der er INGEN tegn på at Washington vil beordre reel nedrustning

4/ Og vedr. økonomisk krise - dollarens sandsynlige nedtur/kollaps vil givet gøre ondt på almindelige mennesker, men igen, eliten kan være ligeglad - det vil afmontere gælden f.eks. til Kina, genoprette amerikansk industri, og vatnisserne i Europa kan jo alligevel ikke samle sig sammen til at true dollarens dominans som reserve for verdenshandelen.

Show me the money!