Læsetid: 4 min.

Browns overlevelse kan koste Labour dyrt

Den britiske premierminister har overlevet den seneste uges frontalangreb fra både egne rækker og vælgerne. Men prisen kan blive et udslettet Labour-parti, vurderer iagttagere
Gordon Brown har måttet vinke farvel til otte ministre på en uge, men Labour-rebellerne har indtil videre opgivet at vælte ham.

Gordon Brown har måttet vinke farvel til otte ministre på en uge, men Labour-rebellerne har indtil videre opgivet at vælte ham.

Carl Court

10. juni 2009

LONDON - Tag et kupforsøg og en stribe pinlige minister-opsigelser, og krydr det med smertefulde nederlag i en række lokalvalg og Europa-Parlamentetsvalget, hvor tilslutningen til Labour-partiet faldt til det laveste i næsten 100 år. Alt sammen i forlængelse af ugevis af daglige afsløringer af politikernes misbrug af offentlige midler til alt fra allerede afbetalte huslån over kunstige øer til hundekiks og erotiske film. Det er et mirakel, at Gordon Brown - om end tydeligt fortumlet - endnu kan skrive "britisk premierminister" på visitkortet. Men om hans parti, Labour, også overlever krisen, er en anden sag, siger professor Paul Kelly fra London School of Economics til Information.

"Min fornemmelse er, at Brown med nød og næppe vil overleve, men at Labour vil gå massivt tilbage til foråret, hvor Brown senest skal udskrive valg. Meningsmålingerne viser, at Labour ikke kun vil tabe valget, men at det mere eller mindre vil blive udslettet," siger Kelly.

Jane Kennedy, Brown-regeringens landbrugsminister, er nået til samme konklusion og valgte derfor mandag at træde tilbage fra regeringen. Hun sagde, at hvis Brown blev på posten til den bitre ende, ville det blive til "Labour-partiets bitre ende".

"Vælgerne har vendt os ryggen. Dette er tidspunktet, hvor vi må runde et hjørne. Vi må lytte til det britiske folk. Vi må give Labour-partiet en chance," sagde hun ifølge avisen The Telegraph.

Mareridtsuge

Jane Kennedy blev med sin opsigelse den ottende minister, der frivilligt er trådt tilbage fra regeringen inden for kun en uge. En uge, der må have overgået Gordon Browns værste mareridt. Mandag i sidste uge måtte han forsvare sin finansminister, Alistair Darling, efter at denne indrømmede, at han fejlagtigt havde ladet skatteyderne betale for serviceeftersyn på begge sine to lejligheder. Samtidig blev en e-mail sendt i omløb blandt Labours parlamentsmedlemmer i et forsøg på at samle underskrifter nok til at vælte Brown som leder af partiet. Dagen efter blev indenrigsminister Jacqui Smith den første topminister, der indgav sin opsigelse på grund af bilagsskandalen, mens en række lavere rangerende ministre også sagde op. Onsdag forlod samfundsminister Hazel Blears regeringen i vrede over offentligt at være blevet udnævnt til syndebuk af Brown i bilagssagen. Torsdag overraskede den yngre politiker James Purnell alle med at trække sig fra sit job som minister for arbejde og pension og samtidig offentligt bede Brown om at træde tilbage i partiets interesse. Særligt for denne opsigelse var, at den så ud til at være en del af et nøje planlagt kupforsøg, hvor 'Nummer 10' - som premierministerens kontor benævnes - bevidst blev holdt hen i uvished, mens medierne var tippet om historien. Torsdag trak yderligere tre ministre sig, før Brown slog igen med en regeringsrokade, der - trods yderligere to opsigelser i ministerrækkerne - indtil videre har stabiliseret hans position.

Indgik våbenhvile

I forgårs overlevede han et møde med Labours vrede parlamentsmedlemmer, der stillede ham til ansvar for de katastrofale resultater ved sidste uges valg til Europa-Parlamentet. Her endte partiet på tredjepladsen efter de konservative og det EU-skeptiske UKIP, og det højrenationalistiske parti BNP kom for første gang ind. Et forsøg fra menige parlamentsmedlemmer på at samle 71 støtter om en alternativ partilederkandidat ville tvinge Brown ud i en kamp om partiets ledelse, men rebellerne har nu besluttet sig for at indgå våbenhvile - i hvert fald indtil efterårets partikongres.

"Det er ikke urealistisk, at de kan samle underskrifterne, men Labour-rebellernes problem er, at de ikke har en stærk, autoritativ leder at støtte op om. Hvis Brown blev fjernet, ville det være anden gang i regeringens tid, at landet får ny leder, uden at folket er blevet hørt, og den nye leder ville derfor være tvunget til at udskrive valg. Det er der ingen, der har lyst til i lyset af resultaterne fra Europa-Parlamentsvalget.

Men Brown er stærkt svækket efter den seneste uges begivenheder, og internationalt vil han snart blive opfattet som en overgangsfigur," siger professor Paul Kelly, der anser det for helt urealistisk, at Labour kan vinde det næste valg.

"Alle ved, at det ikke er et spørgsmål om at vinde eller tabe, men om nederlagets størrelse. For Brown handler det om historien og hans plads i den. Han er en ikke-valgt premierminister, som aldrig vil vinde et valg. Han vil gerne huskes som lederen, der stod bag den plan, der vendte den globale økonomiske nedtur, og han har også haft en 'god' finanskrise. Men det skal vejes op imod, at han vil være den sidste leder af et væsentligt Labour-parti. Han risikerer at blive husket som lederen, der tog Labour med sig i faldet. Hvis han indser det, vil han træde tilbage, men han har ry for at være stædig, så han vil sandsynligvis blive ved til den bitre ende," vurderer Kelly.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer