Har vi brug for en global tobarnspolitik?

Verdens befolkning vokser med en hast, der svarer til Tysklands indbyggertal hvert år. Skal den udvikling stoppes, bør hver familie højst få to børn, mener britisk tænketank. Mens nogle eksperter bakker op, hiver andre i menneskeretsbremsen
Flere lande i verden har taget skrappe midler i brug for at nedbringe fødselsraten. De fleste kender Kinas etbarnspolitik, men også Indien, Vietnam og Indonesien har love og praksisser, der begrænser fødselsraten.

Flere lande i verden har taget skrappe midler i brug for at nedbringe fødselsraten. De fleste kender Kinas etbarnspolitik, men også Indien, Vietnam og Indonesien har love og praksisser, der begrænser fødselsraten.

Darren Whiteside

Udland
10. juni 2009

Når staten må blande sig i, hvilke biler vi kører i, og hvordan vi isolerer vores huse af hensyn til klimaet og de knappe ressourcer, hvorfor må den så ikke have en holdning til, hvor mange børn vi får?

I næste måned runder verdens befolkning 6,8 milliarder indbyggere, og ifølge FN vil der i år 2050 være 9.100.000.000 mennesker på jorden. Det svarer til en stigning på 9.000 personer i timen eller knap 80 millioner om året - det samme antal mennesker, som der bor i Tyskland. Og det er alt, alt for mange, advarer den førende britiske tænketank på området, Optimum Population Trust (OPT). Prognoserne får tænketanken til at afvise, at oplysningskampagner og adgang til prævention er nok. Der er kun er én måde at dæmme op for udviklingen: en global standard, der hedder 'stop ved to'.

"Det er ganske simpelt. Vi ved, at det har negative konsekvenser, når et par får mere end to børn. Så hvorfor ikke stoppe ved det," spørger forskningschef i tænketanken Rosamund McDougall og henviser til, at behovet for mad og energi forventes at vokse med 50 procent og behovet for vand med 30 procent, når kalenderen viser 2030.

Og her kan man ikke forvente, at den enkelte tager ansvar for det fælles bedste.

"Folk træffer ikke ansvarsfulde beslutninger, når det kommer til børn. De lader bare stå til, fordi de tror, at der alligevel ikke er noget, de kan gøre for at ændre den problematiske befolkningsudvikling," fastslår Rosamund McDougall, der efterspørger global debat og handling:

"Hvis ikke dét sker, opstår der krig, sygdom og ødelæggelse."

Fattigdom og fodaftryk

Og OPT er ikke alene om at mene, at netop befolkningsudviklingen har været for langt nede på den globale dagsorden for længe.

For nylig advarede FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan om, at alle de tiltag, som er blevet sat i gang for at nå udviklingsmålene, kan blive ædt op af befolkningsudviklingen.

"Millennium-udviklingsmålene, især afskaffelsen af den ekstreme fattigdom og sult, kan ikke nås, hvis spørgsmål om befolkning og reproduktivt helbred ikke bliver håndteret redeligt."

Ifølge FN vil befolkningsvæksten primært ske i udviklingslandene. Mange har derfor argumenteret for, at det er her, indsatsen bør skærpes. Men fra et klimaperspektiv forholder det sig rent faktisk omvendt. Som OPT pointerer:

"Hver nyfødt i Storbritannien vil være ansvarlig for 160 gange så meget udledning af drivhusgasser som et barn født i Etiopien."

Ifølge FN er udviklingen i de rige lande faktisk også ved at vende. I 2006 fik kvinderne 1,60 børn. I 2008 havde det tal sneget sig op på 1,64.

Et halvt barn for meget

FN vurderer, at verdens kvinder i gennemsnit får 2,6 barn i perioden 2005-2010. Men det såkaldte reproduktive niveau er kun på 2,1 barn pr. kvinde - dvs. det antal børn, hver kvinde skal føde, hvis én generation skal kunne erstatte en ny. Hvis hver kvinde højst fik to børn, ville det betyde, at antallet af mennesker i 2050 kun ville stige til 8 milliarder - og altså ikke 9,1 milliard, som FN's prognoser viser.

Det er de fakta, der får OPT til at konkludere, at verden er bedst tjent med en politik, der fordrer, at folk stopper ved to børn.

Og det er bestemt ikke nogen dum tanke, mener Carter Dillard, anerkendt professor med speciale i befolkningsudvikling ved Loyola University i New Orleans. Han påpeger det besynderlige i, at vi lever på begrænset plads, men sjældent overvejer, at der også eksisterer en grænse for antallet af mennesker.

"Hvis lovgiverne i de forskellige lande kunne blive enige om en grænse for antallet af borgere i netop deres land, på samme måde som de bliver enige om begrænsninger i forhold til så mange andre problemstillinger, vil de måske allerede være på vej til at reducere væksten," pointerer Dillard og fortsætter.

"En højere befolkningsvækst betyder en lavere økonomisk vækst. Mindre, men mere planlagte familier fører modsat til bæredygtig økonomi og social udvikling."

Ret til selvbestemmelse

Men det er nu ikke så let at gribe ind i den enkeltes ret til selvbestemmelse - og da slet ikke, når det kommer til så følsomt et område som børn - understreger vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofoed Olsen:

"Individer har personlig frihed til selv at bestemme og indrette deres liv - det er et helt grundlæggende frihedsideal," siger hun og betoner, at der skal være tungtvejende samfundsmæssige hensyn, hvis staten skal gribe ind.

FN vedtog i 1966 en konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder kravet til, at staten beskytter familien som samfundets grundlæggende enhed. Desuden blev individers ret til privatliv og selvbestemmelse nedskrevet samme år i konventionen om civile og politiske rettigheder. Også ud fra et demokratisk synspunkt vil det være problematisk, hvis der lovgives om antallet af børn pr. kvinde, mener Birgitte Kofoed Olsen.

"Demokrati betyder, at den frie borger selv træffer sine valg, hvor staten kun griber ind, når det vil have omfattende negative konsekvenser at lade være," siger Kofoed Olsen og tilføjer.

"Der er jo forskel på at gribe ind i den påtagede adfærd og på det at reproducere sig selv. Sidstnævnte handler om grundvilkår for ens egen og ens families videreførelse," siger Kofoed Olsen.Den verdensomspændende paraplyorganisation International Planned Parenthood Federation (IPPF) anerkender problemet, men heller ikke de mener, at svaret er, at lægge sig fast på et maksimalt antal børn pr. familie.

"En politik, der blander sig i den mest intime beslutning, et par kan foretage sig, er forfejlet, fordi den kommer til at nægte individers mest basale rettigheder. I stedet bør landenes regeringer indføre en politik, der støtter kvinder i at træffe det rette valg," siger generaldirektør i IPPF dr. Gill Greer og peger på tre forhold, der kan begrænse befolkningsvæksten.

Spædbørnsdødeligheden skal nedbringes, kvinder skal uddannes, og unge skal undervises i sikker sex.

"Det er et seriøst problem, at vi kommer til at mangle vand og mad, og at miljøet forurenes som følge af befolkningsvæksten. Derfor skal vi lave politik, der styrker kvinders rettigheder - og ikke fjerner dem."

Kreative løsninger

Selv om mange sætter bremsen i, når ordet 'tobarnspolitik' bringes i spil, ville det langtfra være første gang, at stater blander sig i det spørgsmål.

De fleste kender til Kinas etbarnspolitik, men også andre lande har haft de kreative værktøjer fremme. I både Vietnam og Indonesien har der i praksis været en to-barnspolitik, og i Indien under undtagelsestilstanden i 1970'erne blev over otte millioner indere steriliseret i løbet af bare et år. I nogle delstater i Indien er det i dag stadig sådan, at par med flere end to børn ikke må stemme ved lokalvalg. I Iran prædikede imamerne efter landets store befolkningsboom i 1980'erne vigtigheden af kun at få to børn. Samtidig blev de økonomiske incitamenter for store familier fjernet, og i dag er det obligatorisk at modtage undervisning i familieplanlægning, inden man kan indgå ægteskab. Professor Carter Dillard foreslår forskellige metoder til at opmuntre kvinderne til at holde antallet af børn på maks. to. I dag yder flere lande for eksempel økonomisk støtte for hvert barn, en kvinde føder.

"Det er et incitament til at få større familier, som staterne sagtens kunne afskaffe. I stedet kunne de strukturere en ny form for økonomisk støtte, hvor familier blev opmuntret til at få færre børn," foreslår han.

For børnebørnenes skyld

Carter Dillard mener også, at en øget bevidsthed om forholdet mellem børn, klima og miljø kunne betyde adfærdsændringer.

"Forældre vil jo altid gøre det, der er bedst for deres børn. Mange ønsker ikke at sætte flere børn i verden, hvis de ved, det skader de børn, de har i forvejen. Loven vil være det ultimative udtryk for social konsensus," siger han. Den britiske professor John Guillebaud sætter problematikken på spidsen i et indlæg i det britiske medicinske nettidsskrift BMJ:

"Uønskede graviditeter er længe blevet anset som et både samfundsmæssigt og individuelt problem. Men hvad med planlagte graviditeter? Skulle vi måske begynde at fortælle de par, der planlægger en familie, at hvis de vælger at få et barn mindre end først planlagt, er det det største bidrag, de kan yde til bestræbelserne på at efterlade en planet, deres børnebørn kan leve på?"

Læs hele FN's rapport om befolkningsvækst på www.unfpa.org

Tikker befolkningsbomben?

Seneste artikler

  • 'Ræven argumenterer jo ikke for prævention til kaniner'

    27. juni 2009
    Befolkningskontrol. Han er blevet kaldt menneskefjendsk, men det afskrækker ikke den grønne økonomis førstemand, Herman Daly. Han mener stadig, at børnekvoter er en god ide. Overbefolkning gavner nemlig kun de rige, mens det skader fællesskabet. Det tør venstrefløjen bare ikke sige højt
  • Overbefolkning er klima debattens sidste tabu

    19. juni 2009
    Der tales om biler, brændsel, prutter og kød, men ingen tager fat på diskussionen om, hvorvidt vi simpelthen er for mange på Jorden. 'Det ikke alene forties, det modarbejdes,' lyder kritikken
  • Det er ikke 'de andre', der er for mange

    15. juni 2009
    Afrika er underbefolket, mens Danmark reelt burde stå midt i en sultkatastrofe, siger demografiforskeren Ane Kirkegaard, der arbejder på at gøre op med de mange myter om overbefolkning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nanna Gersov

Tak til Information fordi I tager dette tabubelagte, men ikke desto mindre meget vigtige emne op.

Stigende overbefolkning af vor klode er det største af alle miljøproblemer samt den væsentligste årsag til, at fremtiden for vore efterkommere ikke vil være tryg og harmonisk, men vil være præget af bitre kampe imellem forskellige folkeslag, familier og enkeltindivider om overlevelse og ordentlige levevilkår for deres børn.

Borgerkrige må imødeses, for alle vil søge allierede i disse kampe, for alene har man ingen chancer. Etnisk og religiøs uro vil blomstre op, for det giver fællesskaber, indenfor hvis rammer man kan håbe på at overleve.

Et globalt og gensidigt krav om to-barnspolitik overalt vil være et rimeligt krav til sikring af menneskehedens overlevelse.

Velstandsstigninger, som er retfærdigt fordelt på alle i den 3. verden er kun mulige, hvis befolkningstilvæksten nedbringes.

Den 3. Verden er i dag lige så fattig per indbygger som i 1960. Det skyldes at al hjælp fra den rige verden og al økonomisk vækst og udvikling bliver spist op af at befolkningstallet stiger alt for voldsomt.

I Vesten er vi blevet 4 gange så rige per person siden 1960. Det var vi ikke blevet, hvis vi havde haft samme befolkningsvækst som findes i Den 3. verden.

Inger Sundsvald

Det er en vigtig debat, men forbud og sanktioner tror jeg ikke meget på, især ikke i underudviklede lande, hvor opfattelsen kan være, at med mange børn er der måske enkelte der overlever og kan forsørge forældrene når de bliver gamle.
Paven og katolske opfattelser om den sag, gør ikke sagen bedre.

Èt-barnspolitikken i Kina har medført de forfærdeligste forhold på flere områder. Piger bliver fravalgt så der efterhånden er en markant mangel på piger, og kidnapning af især drenge florerer.

Der er nok ikke anden udvej end at uddanne og oplyse, og evt. fremme sociale sikkerhedsnet. Overbefolkning i de vestlige lande er ikke det store problem. Det er derimod den vestlige verdens miljø- og klimasvineri, som ulandene ikke kan gøres ansvarlige for. Det er derfor ikke mere end rimeligt at vesten fejer for egen dør. Man kan jo oveni intensivere indsatsen for uddannelse i den 3. verden.

Henning Ristinge

Ja der er grænser for vækst og den absolut mest fundamentale grænse er befolkningstilvæksten. Menneskeheden er godt på vej til at presse ale andre arter tilside med sin vækst og det er her den mest fundamentale årsag til all miljøpåvirkninger skal findes. Kan vi ikke styre vores egen vækst kan vi ikke styre noget som helst.

Inger Sundsvald

Hvis befolkningstilvæksten i den 3. verden skal forestille at være den mest fundamentale synder i klimapåvirkningen, så må man sandsynliggøre, at det er alle disse mennesker og deres evt. prutter, som ødelægger klimaet for alle os uskyldige i den vestlige verden.

Henning Ristinge

Vores evne til hele tiden at undgå at tale om denne fundamentale vækst og vores manglende evne til at styre den - har længe undret mig. Men vi ville stort set ikke have nævneværdige miljøproblemer havde vi formået at hiolde det globale folketal nede på det nivear det var på omkring 1900, eller bare 1950.

Inger Sundsvald

Ristinge
Det har du ret i. Men det forudsætter at ulandene også er forblevet dér hvor de var i 1950 m.h.t. moderne bekvemmeligheder og ikke er rykket op i den industrialiserede verdens forbrugsklasse.

Henning Ristinge

Jamen det der med hele tiden at tale om den tredje verden er også ansvarsforflygtigelse så det basker Inger. Det her er ikke bare et tredjeverdensproblem – det er et globalt problem. Desuden er det jo i tiltagende grad indlysende at vi i dag lever i et grænselæst samfund, vi kan ikke stoppe indvandringen til Europa fra fattigere lande, det er ganske enkelt ikke muligt. OTP fremskrivninger fra FN viser at hvis vores nuværende vækstrate fortsætter vil vi være ikke mindre end 134 milliarder mennesker på kloden i år 2300. Det tror man så heller ikke den gør, hvorfor man mener at vi ’kun’ vil være 50 % mere en den er nu hvorefter man så formoder at den vil være bragt under kontrol. Men det er jo som salig Storm P engang sagde – ’vanskeligt at spå – især om fremtiden’ – og det her er spådomskunst af værste skuffe. Man har således længe postuleret at væksten var under kontrol, men ender staduig op med at det er den ikke.

Inger Sundsvald

Man kan jo også sige, at hvis ikke verden havde givet al denne fødevarehjælp og ulandsbistand, så var befolkningstilvæksten i ulandene ikke blevet så stor. De var så at sige døde af ”naturlige årsager”.

Vi i den vestlige verden har ikke problemer med befolkningstilvækst, snarere tværtimod. Og man gør hvad man kan for at holde de sultende ude.

Henning Ristinge

Under Roms storhed for 2000 års siden var der – har man beregnet omkring 400 millioner mennesker på hele jorden, men væksten er selvforstærkende og eksponentiel og i øjeblikket ser det ud til at vi vil nå 10 milliarder allerede i 2050. Det var det tal FN for få års siden forventede vi ville nå i år 2200.

Du kan også kaste et stykke blik på Danmark selv. Vi var under en million mennesker (929 tusind) ved folketællingen i 1801 og næsten 2 ½ million (2450) hundrede år efter. Vi er nu godt på vej til de 6 millioner. Hvor er smertegrænsen, nogen vil sge (dem hører jeg til) at denne for længst er oversteget for så lille et areal.

Henning Ristinge

Jeg mener bestemt at vi også har problemer med befolkningstilvæksten i den vestlige verden Inger

Henning Ristinge

Desuden vil de lande som har den højeste vækst nødvendigvis søge andre steder hen - det er de nød til og det er der ingen der kan forhindre dem i.

Henning Ristinge

Hvis den økonomiske vækst forløber som forudsat vil verdensøkonomien fordobles hvert 23. år – og, tilvæksten fra i dag til århundredets slutning, vil være på 1600 %. Dvs. vi kan forvente en vækst i verdens samlede forbrug på 1600 %!

Inger Sundsvald

Sjovt nok kan ingen forhindre pengestærke landmænd i at slå sig ned i andre lande og udvide deres miljøsvineri. Det skal nok medvirke til verdens økonomiske vækst og klimamæssige ulykker.

Ole Falstoft

Den bedste befolkningspolitik er økonomisk udvikling og kønslige ligestilling, således at man ikke sætter børn i verdnen som en slags alderdomssikring og kvinder får mulighed for at udfylde andre roller end at være 'fødemaskiner'
I alle lande der har gennemgået den udvikling er børnetallet faldet drastiskt
Problemet er bare at det ikke er muligt for befolkningerne i ulandene at komme på samme økonomiske niveau som os - med mindre vi enes om en omfordeling af naturressourcerne
Så vi vil ingen vegne komme med at nedbringe befolkningstilvæksten hvis vi ikke samtidig begynder at arbejde for en omfordeling af ressourcerne mellem rige og fattige lande.
Vi kan jo ikke så godt sige til de fattige lande: 'skru lige ned for jeres befolkningstilvækst så vi i de rige lande kan fortsætte med at bruge løs af naturressourcerne'

Nanna Gersov

Menneskeheden er i dag alt for optaget af lighed imellem de nulevende, men tager derved for sig af jordens ressourcer på bekostning af andre arter på kloden og de generationer, som kommer efter os.

Vi skal ikke have dårlig samvittighed over, at vi har råd til en bøf om søndagen, som man i fattigere lande må undvære, men hellere tage på os at bruge vor indflydelse til at få de herskende klasser i udviklingslandene til at tage ansvar for deres egne lande og disses fremtid.

Mon disse klasser har en interesse i, at deres velstand camoufleres af et lavt BNP per indbygger, som opretholdes med en kraftig befolkningstilvækst?

Hvis man sammenlignede bruttonationalprodukterne land for land og ikke lod det være relateret til befolkningstallet ville det vise sig, at Danmark var en mikroskopisk mus uden den økonomiske betydning, vi tillægger os selv.

Lars R. Hansen

Befolkningseksplosionen er klart menneskelighedens største enkeltstående udfordring, der har afgørende indflydelse på alle andre problemer; klima, miljø, konflikter, fattigdom og sult - you name it.

Indtil menneskeligheden får befolkningsudviklingen under kontrol vil alle initiativer på klima, miljø og fattigdomsområdet være midlertidig symptombehandling.

Jeg mener hensynet til den personlige frihed* og religiøse dogmer delvist bør tilsidesættes i de stater, hvor befolkningseksplosionen pågår - donorlandene bør i den forbindelse målrette sin bistand til det formål. Hvordan det konkret skal implementeres må afhænge af det enkelte lands ønsker og forhold.

*Her bør det måske nævnes, at befolkningsvæksten i u-lande ofte er resultat af andre forhold end kvindens frivillige ønske om at sætte endnu et barn i verden.

Lars R. Hansen

Inger Sundsvald,

Din evige klagesang om Vesten ville, om den blev omsat til politik, kun fører til produktionen flyttes til u-lande, hvor energi og miljø hensyn er en by i Rusland.

Industrien i Vesten er generelt underlagt langt strengere miljøkrav og er langt mere energieffektive.

Det nytter ikke noget at henvise til industrialiseringen først kom til Vesten - at Vestens lande er mere produktive, velstående og velordnet end u-landene - og Vesten dermed skal afregne en 'arvesynd' førend Vesten kan tillade sig at presse på for globale løsninger på globale problemer, der først og fremmest vil ramme u-landene.

Der er ikke tid, plads eller naturressourcer nok til u-landene kan gennemgå en industrialisering, der ikke tager hensyn til miljø og klima, tilsvarende den historiske udvikling i Vesten.

Det at bl.a. Rusland, Indien og Kina i Kyoto-aftalen blev friholdt for reduktionskrav var en fejl - og ligger i forlængelse af Sundsvalds tænking - der har gjort at 'verdens værksted' bestemt ikke har prioriteret energibesparende investeringer.

Miljø- og klimakrav er et konkurrenceparameter - hvis du vil sætte høje krav til Vesten og ingen krav til Østen - vil produktionen blot udflage til Østen.

Nanna Gersov

Ole
Økonomisk udvikling og kønslig ligestilling har man forsøgt sig med i årevis uden at det har hjulpet. Velstand er intet værn imod at folk vælger at få mange børn. Det kan de vælge netop i kraft af velstand.

Danida har i Afrika projekter, hvor man giver kvinder iværksætterstøtte. Men stadig findes enorm kvindeundertrykkelse i Afrika, som blandt andet skyldes mænds uvirksomhed og at kvinder og børn er pålagt alle byrder imens mænd sidder og bestemmer, ryger vandpibe og drikker te med de andre mænd.

Man skulle hellere gøre en massiv indsats for at sikre kvindernes seksuelle rettigheder overalt og udbrede kondomer og mulighederne for abort.

Det bør gøres fordelagtigt at få så få børn som muligt og sterilisering kunne fx belønnes. Det lyder drastisk, men i betragtning af så usle forhold mange børn lever under, finder jeg det mere humant hvis man på denne måde tager overbefolkningen alvorligt.

Inger Sundsvald

Nanna
Du har fat i noget når du skriver:
”men hellere tage på os at bruge vor indflydelse til at få de herskende klasser i udviklingslandene til at tage ansvar for deres egne lande og disses fremtid.”

Der er stinkende rige statsledere – jeg er selv blevet tilbudt 40 mio. kr. i Afrika for en 13-årig datter, som altså ikke var til salg.

Dette i et land, hvor betalingen for en god indsats fra en lokal bryder, belønnes med f.eks. ½ cigaret eller et pengestykke med værdi af 2-5 øre. Betalingen modtages med taknemmelighed af sportsudøveren.

Jeg ved virkelig ikke hvordan indflydelsen kan gøres gældende. Her 30 år efter, er forholdene ikke forbedret for befolkningen.

Inger Sundsvald

Finfølelsen hænger vist sammen med staters suverænitet og menneskerettigheder. Noget man ikke tager så højtideligt når det drejer sig om angivelige ”masseødelæggelsesvåben”. Ikke engang folkedrab i forskellige stater kan formå verdenssamfundet til at reagere imod despoter. Måske anses det for ønskeligt at befolkningstilvæksten begrænses ad ”naturlig” vej. Kun olieforsyningssikkerheden kan få verdens ledere op på dupperne.

Henning Ristinge

Ole Falstru,
Du synes at overse at befolkningstallet alene i danmark er vokset med godt 1.5 millioner de sidste 60 år og med over 3 millioner siden 1901.

Vi er selvsagt bedre stillede - men befolkningstilvæksten er ikke under kontrol eller i balance noget sted på jorden.

svend chr. tychsen

Information skal have stor tak for at tage dette vigtige emne op, ikke mindst fordi Information er den studerende ungdoms egen avis, som man vist godt kan kalde den. Der er, det er min erfaring, ikke så mange af dem, der forstår eller bekymrer sig synderligt om, hvilken fatal tidsalder de er født ind i, men det er vel ungdommens natur, at have mod på livet, og godt for det.
Vores eneste chance, med hensyn til at klare fremtidens udfordringer, er selvfølgelig en fuldstændig hæmningsløs nøgternhed og objektivitet, så hvis Information i denne forbindelse kunne droppe sin sædvanlige politiske korrekthed, i de lovede kommende artikler, ville meget være vundet.
Det havde selvfølgelig også været bedre, hvis Information havde taget temaet op for 40 år siden, problematikken og opmærksomheden omkring den er, som bekendt, ingenlunde ny, men trods alt: Bedre sent end aldrig!

Inger Sundsvald

Nå ja, der er et par ting mere som kan vække gemytterne. Men befolkningernes tarv hører ikke til de mest anvendte begrundelser for indgriben.

Mikrolån til kvinder er et rigtig godt tiltag. Desværre slås der plat på konceptet, også fra danskere, som vil lukrere på elendigheden ved f.eks. at levere færdigretter til afrikanere og andre fantasifulde udnyttelsesmuligheder via danske mikrolån.

Ole Falstoft
Jeg er glad for at vi er ret enige hvad dette angår ;-)

jan henrik wegener

Jeg erindrer talrige stæder gennem de senere år at have læst om at befolkningstilvæksten har været globalt aftagende, med ret få undtagelser.

Michelle Poulsen

Synes det er interessant at retten til at få det antal børn man vil have betragtes som en menneskerettighed. Jeg håber vi bevæger os ind i en tid hvor det overvældende fokus på individet erstattes af et fokus på fællesskabet og naturen. Hvad med at indføre kloderettigheder?? Hvis kloden var et menneske ville vi alle sammen himle op om rettigheder der blev trampet på..
På et mere praktisk-realistisk niveau synes jeg at det burde blive lettere og billigere at adoptere. Den eneste grund til at vi i vesten får vores egne børn er for at føre os selv videre ind i en forestilling om udødelighed og for at cementere kærligheden til os selv og vores partner. Hvad hvis man fik to børn selv og adopterede det tredje? Der sidder millioner af børn rundt omkring i verden og sukker efter omsorg.

Inger Sundsvald

Michelle Angelica Kaptain

Der sidder desværre også millioner af voksne mennesker rundt omkring i verden, som mener, at hvis de skal adoptere et barn, så skal det være en ”hvid”, og helst en dreng.

Emil Thomsen

Hvad mon der vil ske, hvis en to-barns politik vedtages og et par avler trillinger? Skal de så ud og købe en barnekvote fra et andet par, for at lægen ikke skal forhindre dette individ i, at komme til verden?

Der bliver hermed skabt et nyt marked. Føderet.

Interessant etisk diskussion, i og med, at dette bliver en form for menneskehandel.

Hvilken værdi har en barnekvote mon?

Michelle Poulsen

Kære Inger,

Det er formentligt sandt at nogen tænker sådan, men hverken du eller jeg ved hvor mange. Mit indtryk er at der adopteres mange piger fra især Kina og Afrika, fordi de ses ned på i disse lande og det vækker harme i vesten. Lad os håbe at mennesker bliver mere åbne overfor adoption i fremtiden.
Jeg synes du har fat i en vigtig pointe Emil - hvis alle voksne individer har ret til to børn, hvad så hvis nogen ikke ønsker at få de to de har ret til - kan andre par så få lov? På den måde kan man måske udligne den frustration og spænding 2-barns begræsningen ville skabe.

Lars R. Hansen

Emil Thomsen,

Man finder nok en løsning, Emil - i dit skitseret tilfælde kunne man give dispensation mod flerlingerne i voksenlivet kun må få ét vellykket svangerskab - og i fald dette resulterer i flerlinger fortsætte ordningen.

Sundsvald og Angelica,

Til almindelig oplysning vil jeg lige nævne det faktum, at der er flere ansøgere end adoptionsbørn - altså der er ingen "afsætningsproblemer, men udbudsmangel" også når det kommer til ikke-hvide børn.

Bo Jørgensen

Inger Sundsvald skrev:

"Sjovt nok kan ingen forhindre pengestærke landmænd i at slå sig ned i andre lande og udvide deres miljøsvineri. Det skal nok medvirke til verdens økonomiske vækst og klimamæssige ulykker".

Inger Sundsvald´s udtalelse vedrører ganske vist ikke indeværende debats tema, men jeg ser mig dog nødsaget til at reagere på den primitivitet og uvidenhed, som Inger Sundsvald´s udtalelse afspejler.

Jeg har virket en årrække som rådgiver for danske virksomhedsetableringer i de lande, der opstod efter Sovjetunionens kollaps, herunder etableringer af danske landbrugsprojekter. Jeg har set, hvordan Inger Sundsvald´s meningsfæller drev landbrug i det hedengangne Sovjetunionen. Her var miljøhensyn og dyrevelfærd ”en by i Rusland”. Specielt den dårlige fodring og den manglende dyrevelfærd i uopvarmede stalde med dårlige gulve, hvor dyrene blev syge og fik liggesår, var horribel, hjerteskærende og rystende.

Jeg har specielt haft tæt kontakt til danske landbrugsprojekter i Ukraine. I disse projekter bygger de danske landmænd resolut landbrug op efter danske standarder, som i henseende til miljøbelastning, bæredygtighed og dyrevelfærd betegner eklatante forbedringer i forhold til standarden i disse lande. Der er derfor ikke tale om en udvidelse af ”miljøsvineri”, som Inger Sundsvald´s dumt og fordomsfuldt påstår, men derimod om en reduktion i miljøbelastningen og en højnelse i dyrevelfærden.

Inger Sundsvald

Michelle Angelica Kaptain
Du har ret i at ingen ved hvor mange, det kan kun være indtryk. Mit indtryk er, at når adoptivforældre ”nøjes” med en pige, så kan det være fordi de skønner, at en pige vil have større chance for et ordentligt liv f.eks. her i landet end en dreng med et ’fremmed’ udseende. Piger skal jo ikke indgå i det samme hierarki som drenge. Jeg forudsætter ikke, at adoptivforældre er racistiske, men at det skønnes at piger vil have bedre lige muligheder end drenge, fordi der ikke er de samme forventninger.

Lars Hansen
Når udbud og efterspørgsel ikke følges ad på trods af et enormt behov, er det jo heller ikke forældrene til børn der mangler familie og omsorg der bestemmer, men derimod embedsværket i de forskellige lande. Deres motiver til at forhindre adoption, kan man også kun gisne om.

Mona Blenstrup

Undskyld at jeg lod mig rive med væk fra artiklen og trådens oprindelige emne om tobarnspolitik.

Jeg kunne være bekymret, hvis en sådan blev indført. Når man ser, hvad det har gjort ved befolkningssammensætningen i Kina.

Men jeg tror også at den øgeede maduddeling i de sulende dele af kloden holder for mange folk for dårligt i live til et for dårligt liv. Og holde befolkningen hen i passiv forsørgelse, der ikek fører til andet end endnu flere børn i dårlige kår og så videre

Niels Madsen

Handler dette her om dyrevelfærd i det hedengangne sovjetunionen eller er det tilladt at forholde sig tiol emnet global to-barns politik ??

Mange knubbede ord er sagt om Kinas 1 barns politk-- også i denne blog.

Jeg tillader mig bare ganske roligt at spørge: hvad gør man når man konstaterer at der er 1,3 milliarder indbyggere i det land man forsøger at regere?

Om ikke andet så har det begrænset Kinas befolkningstilvækst til omkring 0,6 % om året-- hvorimod lande som Pakistan og Bangla Desh ligger oppe på omkring 2 %

Vidste du iøvrigt at i Bangla Desh bor der flere mennesker end i hele Rusland ?

Se:

http://www.geohive.com/earth/population1.aspx

Mona Blenstrup

Og med de få kvinder til rådighed uddør kineserne vel på et tidspunkt?

Inger Sundsvald

Mona

Det er altid bedre at give folk en fiskestang end en fisk. Mikrolån til kvinder har gjort meget godt, fordi penge til kvinder hjælper hele familier og ikke kun støtter f.eks. mænds alkoholforbrug. Der er også den ’sidegevinst’ at kvinderne begynder at insistere på prævention, fordi de ikke har tid til at føde alle de børn, hvilket også er en god ting i forhold til AIDS.

Det var en fin opsang du kom med, og jeg sætter pris på den slags ;-). Du kaster dog nok ”perler for svin” for uanset om man kalder sig Jørgensen eller Larsen, så er der ting, som ikke rigtig fiser ind hos selv angivelige ”eksperter”.

Mona Blenstrup

Kære Inger

En fiskestang i stedet for en fisk er helt klart bedre.
og de der foranstaltninger for kvinder til selvforsørgelse er super. Også for deres selvværd vil jeg tro.

Jeg vil smide med "perler" til jeg dør. På et eller andet tidspunkt må de vel fatte pointen.

Mine "perler" er jo rigeligt dokuementerede i diverse organer og medier.

Hav en forsat god aften. Skal til at bestille noget andet end pc frister med.

Niels Madsen

Kina har ved hjælp af deres 1 barns politk nedbragt befolkningstilvæksten til 0,6 % om året.

Bangla Desh og Pakistan ligger på omkring 2 %

Ethiopien og VCongo på omkring 3 % om året.

se:

Se:

http://www.geohive.com/earth/population1.aspx

Inger Sundsvald

Må jeg foreslå tråden: ”Jeg har ikke råd til at være frelst”, hvor Steen Ole Rasmussen har et interessant indlæg om svinerier i flere betydninger:
http://www.information.dk/193870

Så kan man koncentrere sig her om emnet for tråden, og ikke også få kongehuset på banen.

Henning Ristinge

Hvad er det egentlig du vil sige madsen? I alle tilfælde er kilden udmærket men du bør så også se resultatet af den kontinantalt set

http://www.geohive.com/earth/pop_continent.aspx

Vi har altså en vækst på skønnet 2,5 mia i 1950 til knapt 10 mia mennesker på kloden i 2050, det er det emnet handler om samt det faktum at der er vækst i tallet i den skønnede!!! udvikling på alle kontinenter undtagen Europa. Det er denne faktuelle udvikling og det skøn vi her taler om som katastrofalt - ingen har opfundet noget

Peter Hansen

Vi har først og fremmest brug for et inventarium over alt, hvad der produceres om året af nødvendige (og unødvendige) produkter og serviceydelser. Måske det kunne være en opgave for WTO? Så kunne vi få et overblik over, hvor meget l..t, der produceres, og hvor meget lagkage - og hvor meget l..t, der kunne konverteres til at producere lagkage. Så vil det blive tydeligt, at ganske lidt arbejdskraft kræves af den enkelte for at sikre et pænt leveniveau til alle. Men det kræver (formodentlig), at alle ikke efterspørger det samme på samme tid. Bliver det tilfældet, vil ikke-vækst kunne opleves som vækst gennem et varieret og eksperimenterende forbrug.

Niels Madsen

Hej henning-- jeg konstatereer bare en udpræget ulyst til at diskutere emnet--

samt vanetænkning og fordomme omkring Kina

ala flg udsagn:

"Og med de få kvinder til rådighed uddør kineserne nok på et tidspunkt "

Mona Blenstrup

Hej Niels

Hvad mærkeligt er det med udsagnet om de få kvinder i Kina?

Kineserne finder jo selv, at det er et problem med den overvægt af mandlige indbyggere.

Hvis man forestillede sig en tobarnspolitik verden over, ville man blot opnå end tilsvarende sistuation blot på en noget anden måde. I stedet for et drengebarn pr. familie villa man så have 2 i de kulturer, hvor drenge regnes for mere værd og derfor mere attraktive end piger.

Og det hjælper da heller ikke på den globale overbefolkning. Medmindre man antager en lidt mere humoristisk tilgang og forholder sig til det med at befolkningen så uddør grundet manglende fødemaskiner.

Peter Hansen

Nej, vi skal væk fra denne "det er bedre at give folk en fiskestang end en fisk" - den er årsag til hele problematikken, inkl. overfiskning.
Hvorfor dog bruge flere menneskers arbejdskraft end nødvendigt? Arbejde er et kors, ikke en belønning.

Mona Blenstrup

Peter

Jeg er uenig, men de dovne ægtemænd, der gerne lader stå til, mens kvinderne bruger deres mikrolån til at forsørge familien, vil sikkert være meget enig med dig.

At arbejde, at skabe er bestemt ikke noget åg.
Hvis man er så heldig, at man er i stand til selv at vælge arbejdets art og mængde.

Vores klodes største problem er dog at der er for mange, der tjener til livets oprethold uden slev at arbejde. Og som er ligeglade med, at man fælder urskoven, brænder junglen af elelr på anden negativ måde udhuler Jordens ressourcer for egen vindings skyld. De tænker kun på afkastet og ikek på deres efterkommeres fremtid.

Robert Kroll

Familieplanlægning er idag mere nødvendigt end nogensinde før - de religiøse overhoveder, der er imod prevention og abort er skyld i megen ulykke, og det bliver bare værre , hvis vi ikke får gjort noget ved det..

Henning Ristinge

Jo Madsen jeg er ganske enig I at man her på strengen tenderer mod at tale udviklingslande og rette beskyldninger mod reelle eller mere eller mindre indbildte politiske modstandere og deres angiveligt forfærdelige motiver og blande dette op med alverens kinesrerier - istedet for at debattere probemer overbefolkning. Så vi er ganske enige,

Det var ikke mindst derfor at jeg tidligere pegede på at dette ikke kun er et udviklingslands problem. Også vores befolkning vokser stadig og det er for mig et åbent spørgsmål om ikke Danmark reelt er overbefolket idag. Personligt mener jeg at de omkring 4 millioner mennesker der var her før besættelsen var alt rigeligt.

Men hvergang man taler om det konfronteres man med liberaltorinterede markeds økonomer der ikke kan sove om natten fordi befolkningspyramiden viser at der ikke er nok unge mennesker til at brødføde den kommende generation af efterlønsmodtagere og pensionister.

Et problem som jeg mener langt hen er fiktivt, det er jo indlysende at vi vil skulle tage en tørn med det problem i samme øjeblik vi for alvor får rede på befolkningstilvæksten. Der vil ganske enkelt være en periode med omstilling og den omstilling handler ikke mindst om at der nødvendigvis vil være nogle forholdsmæssigt set store pensionist årgange. Hvis vi bliver ved med at sige at folketallet nødvendigvis skal op for at sikre os imod det problem, så vedbliver vi også at fortsætte på vejen til helvede.

Morten Dreyer

Vi har brug for en global 2-barnspolitik.

Al den stund at der er en begrænset jord til rådighed, så et sted ligger grænsen for befolkningstallet.

Det er beskæmmende, at se, at man på klimakonferencen ikke tager befolkningstilvæksten op som et problem.

Niels Madsen

Ja Mona

msåke hjælper det at anlægge en homuristisk synsvinkel

men nu er der jo mange mennesker at tage af i Kina sådan ca 1,3 milliarder- så der går nok en stykke tid inden de slipper op-- og intet tyder på at de slipper op-- tværtimod stiger Kinas befolkning trods 1 barns politik stadigvæk med 0,6 % om året--hvilket er sådan ca 80 millioner. Stigningtakten er dog mindre end i Pakistan og Bangla Desh hvor der er 2% stigning og i visse lande i Afrika, hvor der er 3 % stigning--

Jeg synes meget problematikken sovses ind i
dels, at det er synd for folk i Kina at de kun må få et barn

dels at de helst vil have drenge--

i disse ligeberettigelses tider beklager jeg dette-- men det er vel næppe officiel kinesisk politk, vel ?

ps og så skal kineserne jo også redde deres dyreliv-- incl den noksom berømte pandabjørn, der kræver en mindre bambusskov for at overleve.

Niels Madsen

Vi skal altså bare vente på at verden kollapser pga resourcemangel så som rent vand-- ?
Så vil jordens befolkning falde ved naturmetoden ?

Inger Sundsvald

Niels Madsen

Det kan godt være lidt svært at forstå hvad du egentlig mener, men nej, det skal vi ikke bare vente på, og det er heller ikke det jeg forstår at Mona mener, heller ikke dine andre opfattelser holder stik. Hold din ”homuristisk” tolkning for dig selv, tak.

Sider