Baggrund
Læsetid: 3 min.

EU-s udviklingsbistand får kritik for ikke at hjælpe de fattige

Det er ikke mangel på ressourcer, men mangel på politisk vilje, der gør, at EU ikke når de mål, der er sat for udviklings bistanden, hævder to nye kritiske rapporter
Udland
19. juni 2009

Italien og Frankrig er de store syndere, når det gælder udviklingsbistand, skriver ONE International i en ny rapport.

ONE International er rocksangeren Bono og en række andre kendtes organisation, der advokerer og kæmper mod fattigdom især i Afrika. I deres Data Rapport 2009, hvor de ser på om G8- landene opfylder deres løfter til u-landene, kan man læse, at Canada har øget sin udviklingsbistand mere end dobbelt så meget som lovet. Derimod giver Frankrig kun syv pct, af den stigning i bistanden de har lovet frem til 2010, og Italien skraber bunden med tre pct.

Europa har vist, at det sagtens kan finde enorme summer af penge, hvis det skulle være nødvendigt. For eksempel kunne der på grund af krisen mobiliseres dobbelt så mange euro i støttepakker til de to banker Northern Rock og Dexia alene, som der bliver givet i udviklingsbistand. Det er ikke mangel på ressourcer, men mangel på politisk vilje, der gør, at EU ikke når de mål, der er sat for bistandshjælpen, vurderer CONCORD i deres rapport Lighten the load . CONCORD er en sammenslutning af 1.600 europæiske ngo-er.

U-landsbistand handler om at mindske fattigdom og ikke om rige landes interesser. Men EU-landene leder ifølge organisationerne konstant efter smuthuller. Italien og Sverige vil have beløb, som de har brugt til militær og fredsbevarende missioner medregnet til udviklings bistanden.

Langt fra målet

Ud af de 27 EU-lande er det maksimalt 10 lande, der i 2010 vil have holdt hvad de lovede, står der i rapporten Lighten the load . Der mangler 39 milliarder euro, hvis EU vil nå de mål, man har sat for udviklingsbistanden i 2010. Dette beløb ville være nok til at øge indkomsten med en fjerdedel hos de 380 millioner afrikanere, der lever i ekstrem fattigdom.

Også de europæiske ngo-er fremhæver, at det står værst til i Italien, som endda vil halvere det meget beskedne beløb, der bruges på udviklingsbistand. Sammenlagt gav EU-landene 0,4 pct. af deres BNI til bistand i 2008, skriver CONCORD. Dette er langt fra det mål på 0,7 pct. man har sat sig for 2015.

Når man ser på tallene over den andel af landenes BNI, der bruges på udviklings bistand, ser det flot ud for Sverige og Danmark. Sverige tager førertrøjen med 0,98 pct. af BNI, og Danmark kommer på en tredje plads med 0,82 pct. af BNI.

Tal bør granskes

Men det ser ikke helt så flot ud, når man ser budgetterne efter i sømmene: Kun otte pct. af Danmarks udviklingsbistand går til klimaforbedrende aktiviteter, og dette tal forventes at blive langt større i år, hvor klimakonferencen afholdes i København til december.

EU giver i dag 50 milliarder euro (375 milliarder kr.) til bistand, men af disse penge går 38 milliarder kr. til gældseftergivelse, 15 milliarder til udenlandske studerende og otte milliarder kr. til flygtninge i EU-lande.

Overførsel af penge fra et ministerium til et andet for at finansiere udenlandske studerende uddannelse indenfor egen grænser garanterer ikke, at fattigdommen mindskes i tredjeverdenslande men kan i stedet øge fænomenet hjerneflugt.

Heller ikke udgifter til flygtninge i værtslandet er en reel overførsel af penge til tredje verdenslande. Desuden ser EU-landene ekstra gavmilde ud, når man regner gældeftergivelse med - her regner man ikke bare gælden med i udviklingsbistands budgettet men også gamle renter og de renter, der vil komme i fremtiden. Denne gælds eftergivelse udgør 43 pct. af Østrigs udviklings bistand.

Når man fraregner gældseftergivelse, udgifter til flygtninge og klimaindsats, reduceres Danmarks bistand til 0,71 pct., som er langt fra vores mål om at være på 0,80 pct. i 2010.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her