Læsetid: 3 min.

EU's ledere nervøse for at give irerne undtagelser fra Lissabon

Europæere siger nej til traktater, hvorefter regeringer siger ja med visse forbehold. På morgendagens topmøde i Bruxelles diskuterer EU-s statsledere risikoen for et irsk nej, der kan vælte Lissabon-traktaten og vække en ny debat om krav til Unionen
18. juni 2009

Irerne sagde nej første gang i 2001, anden gang i 2008, og de næste to dage skal Det Europæiske Råd - EU-s stats- og regeringsledere - bl.a. diskutere, hvad de stiller op, hvis en irsk folkeafstemning for tredje gang bliver et nej til Lissabon-traktaten.

Udsigterne for en endelig irsk optagelse i den europæiske familie, der har godkendt Lissabon, er ellers lovende: En meningsmåling i The Irish Times i marts viste, at 54 procent af irerne vil stemme ja, mens 28 procent stemmer nej.

Og ved det seneste topmøde i Bruxelles lovede den irske regeringsleder, Brian Cowen, fuld sving på kampagner for Lissabon-traktaten op til en folkeafstemningen i Irland i efteråret.

»Vi vil gøre vores bedste for at forklare traktaten for offentligheden, og vi vil bestræbe os på at overbevise dem om, at den i høj grad er i vores interesse,« sagde Brian Cowen.

Irernes begejstring blussede op, da de fik udsigt til undtagelser fra traktaten. Irland vil have ret til at bevare deres abortpolitik, og en lav selskabsskat, der har skabt titusindvis af job i Irland samt militær neutralitet og en irsk kommissær.

Ingen af garantierne er kontroversielle, mener Michael Bruter, der er professor i økonomi på London School of Economics, men:

»Det værste, der kan ske, er, at EU tilbyder irerne garantier, der viser sig at være utilstrækkelige, men får andre lande til at spørge, hvorfor irerne får lov til at blive ved med at kræve forbehold «

Attraktiv position

»Det Europæiske Råd vil være mest bekymret for en ny forhandlingsmodel, der hedder: afhold en folkeafstemning uden forudgående valgkamp, lad folket stemme nej, og begynd så at forhandle,« siger professor Michael Bruter og nævner Storbritannien som eksempel.

I en tid, hvor regerings partiet Labour vakler, er særligt den britiske regerings chef, Gordon Brown, bekymret for, om Irland accepterer garantierne og senere stemmer ja til traktaten.

Den konservative oppositionsleder, David Cameron, har nemlig lovet de britiske vælgere en afstemning om Lissabon-traktaten, hvis han kommer til magten, og han lægger ikke skjul på, hvilken favorabel forhandlingsposition et i så fald britisk nej til traktaten ville give Storbritannien i EU.

»Enhver traktat er en effektiv genforhandling, og hvis vi havde en konservativ regering, så ville vi gå ind i de genforhandlinger med en liste af magtbeføjelser, som vi ville have tilbage til EU, fordi vi tror på medlemsskab af EU, men det skal handle mere om medlemsskab og samarbejde i stedet for den endeløse proces ved at bygge en superstat,« sagde David Cameron i starten af juni til The Telegraph.

En anden bekymring for EU-lederne er det irske krav om, at forbeholdene skal være juridisk bindende. Det betyder tilføjelser til en allerede demokratisk vedtaget traktat, som parlamenterne derfor skal stemme om igen. I lande som Storbritannien, Polen og Tjekkiet, der akkurat har fået Lissabon-traktaten igennem, vil man meget nødig gentage dén øvelse.

Hvis det bliver ja

De irske garantier diskuteres ved EU-topmødet de næste to dage, og hvis der bliver enighed om en aftale, kan Lissabon-traktaten komme til afstemning i Irland i løbet af efteråret og træde i kraft allerede fra 1. november 2009.

Lissabon-traktaten skal sikre en effektiv politisk, men også mere demokratisk, proces. Det folkevalgte Europa-Parlament får eksempelvis vigtige nye beføjelser over EU-lovgivningen, budgettet og internationale aftaler.

Medlemslandene får større mulighed for at påvirke arbejdet i EU, fordi EU kun må handle, når der bedre kan opnås resultater på EU-plan.

Unionen får nye stemmeregler, en EU-præsident og en EU-udenrigsminister, og det bliver for første gang også muligt for et medlemsland at træde ud af Unionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Nu tyder det på at Irland får sine undtagelser. I den forbindelse kan jeg simpelthen ikke forstå at stater kan bestemme på det personlige plan over mennesker.

Reglerne for selskabsskat, neutralitet og kommissærer kan jeg til nød forstå i et demokrati, hvor man må rette sig efter flertallet. Men at en stat skal kunne fastlægge en abortpolitik som fratager kvinder retten over egen krop, er mig fuldstændig uforståelig. Det er en utidig sammenblanding af mennesker, stat og religion.