Baggrund
Læsetid: 4 min.

Farvel til kongen af Grønland

En ny, mere kritisk offentlighed har debuteret i grønlandsk politik. Det står klart, efter støvet lagde sig fra tirsdagens landstingsvalg i Grønland. Ifølge en af Grønlands fremtrædende forskere er det kulminationen på en række samfundsændringer, der er sket i Grønland over de sidste 20 år
Udland
8. juni 2009

Det vil stå tilbage som et ikonisk billede på Grønlands historiske landstingsvalg. Kort før valget rapporterede den grønlandske avis Sermitsiaq, at Jonathan Motzfeldt, the grand old man i grønlandsk politik, blev nægtet adgang på en helikopter, der skulle bringe ham til et valgsted, fordi han var fuld. Ifølge flere øjenvidner blev han eskorteret væk, mens han råbte vredt, at han var "kongen af Grønland". En uge efter tabte hans parti, Siumut, valget, og den mangeårige landsstyre- og landstingsformand fik ikke stemmer nok til at komme ind i det nye landsting.

Det mest bemærkelsesværdige ved historien er, at den overhovedet kom frem i avisen. Jonathan Motzfeldt er den mest betydningsfulde og banebrydende politiker i Grønlands moderne tid. Han var en nøgleperson i forhandlingerne om Grønlands hjemmestyre og den politiske leder gennem næsten 20 år. Indtil for nyligt ville det nærmest være utænkeligt, at grønlandske medier ville bringe en historie, der udstiller en central og respekteret skikkelses svage sider på den måde, ifølge Birger Poppel, samfundsforsker ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.

Men Grønlands offentlighed har ændret sig grundlæggende i de sidste 10-15 år. En af hovedårsagerne til partiet Siumuts sviende nederlag efter 30 år ved magten var, at partiet ikke har omstillet sig til den mere veluddannede og kritiske befolkning, der er i Grønland i dag. Valgets vinderparti, IA, stillede med flere veluddannede unge kandidater, der i langt højere grad har formået at trænge igennem i den ændrede offentlighed.

Birger Poppel har fulgt udviklingen i den grønlandske befolkning gennem 25 år som tidligere chef for Grønlands Statistik og står nu, som forskningschef på den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (SLiCA), bag en omfattende undersøgelse af levevilkår og holdninger til bl.a. politik i Grønland og i de øvrige arktiske lande. Han peger på en række områder, hvor man kan se en mere kritisk offentlighed i dagens Grønland: Interessen for politik, viljen til at diskutere emner der tidligere var tabubelagt og ikke mindst de grønlandske mediers måde at gå til politikerne på.

"Jonathan Motzfeldt voksede op i et Grønland, hvor man havde dyb respekt for autoriteter, og han har selv levet det meste af sit liv omgærdet med respekt. Han har bidraget kolossalt til Grønlands moderne historie, men er også kommet til at repræsentere en gammeldags grønlandsk politikertype, der flød ovenpå i kraft af en personlig pondus. Grønlands vælgere i dag har anderledes krav og forventninger til deres politikere, og det har Jonathan Motzfeldt nok ikke været forberedt på," siger Birger Poppel.

Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse fra 2006 fandt, at hele 79 procent af den grønlandske befolkning var interesseret eller meget interesseret i politik. I de mindre bygder var procentdelen endnu højere.

Birger Poppel peger på vigtigheden af hele diskussionen om selvstyre i den sammenhæng. Gennem flere år har det forberedende arbejde til det kommende selvstyre kastet debatter og diskussioner af sig ude i lokalsamfundene om landstingets og bygdernes rolle i at skabe et bedre liv for befolkningen.

De politiske diskussioner har været med til at sætte fokus på en række problemer, som tidligere har været tabubelagt, men som befolkningen nu i stigende grad gerne vil diskutere åbent. I hans undersøgelse er der et overvældende flertal af grønlændere, der identificerer arbejdsløshed, alkoholmisbrug, stofmisbrug, selvmord, vold i familien, seksuelle overgreb og lokale miljøproblemer som væsentlige problemer i deres lokalsamfund.

Grønlandske bilag

Under valgkampagnen kunne Grønlands vælgere se en fotoserie med repræsentationsbilag fra ledende landstingspolitikere på den grønlandske avis AG's hjemmeside (www.ag.gl). Den form for decideret aviskampagne under en verserende valgkampagne er et andet eksempel på den nye offentlighed, ifølge Birger Poppel.

"AG's kampagne under valget gik systematisk til værks med at gennemgå bilag for de politikere, der sad i regeringen. Den form for meget kritisk og systematisk valgjournalistik er ny i Grønland," siger Birger Poppel.

Andre grønlandske medier er også gået langt hårdere til politikerne under denne valgkamp. I de seneste dage har fremtrædende Siumut-politikere faktisk givet medierne ansvaret for partiets dårlige valgresultat. I et interview med AG efter valget, siger den nu afgåede Landstingsformand, Hans Enoksen, at grønlandske medier udsatte Siumut for en hetz under valgkampagnen.

Birger Poppel peger på, at internettet - ikke mindst Sermitsiaqs nyhedsside med løbende debatindlæg - har spillet en vigtig rolle i at nedbryde barrierer i mediernes måde at dække valget på. Stort set alle steder i Grønland er der i dag adgang til internettet, og der har foregået en livlig debat på nettet om de forskellige kandidater. Kommentarfelterne på avisernes netudgaver er fulde af meget kritiske indlæg om de ledende politikere. Der blev også oprettet en Facebook-gruppe mod Hans Enoksens genvalg.

På den ene side har den udvikling presset de traditionelle medier, fordi det er tydeligt, at befolkningen har ændret sig. På den anden side giver internettet også folk i bygder og yderdistrikter en helt anden adgang til politiske diskussioner, som efter al sandsynlighed vil tage til under Grønlands kommende selvstyre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her