Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forfatningsdom sætter EU på skinner

I går bragte den tyske forfatningsdomstol for en stund harmonien tilbage i det europæiske projekt. Med al sandsynlighed kan et af EU's tungestvejende lande nu ratificere og implementere Lissabon-traktaten i løbet af 2010
Udland
1. juli 2009

EU-tilhængere, der havde frygtet et endnu et tilbageslag for den europæiske integration, havde i går blikket rettet mod Karlsruhe. Her kunne den tyske forfatningsdomstol om formiddagen fastslå, at Lissabon-traktaten, som blev underskrevet af EU's regeringsledere i december 2007, ikke strider imod den tyske grundlov. Dermed er det europæiske projekt tilbage på skinner, og endnu en alvorlig europæisk forfatningskrise er afblæst.

Kendelsen har været ventet med spænding, fordi den tyske forfatningsdomstol traditionelt er en nidkær beskytter af grundloven. Historisk har domstolen dømt efter en særdeles selvstændig linje, som ikke tilgodeser overordnede politiske interesser.

Med den aktuelle dom legitimerer forfatningsdomstolen, at den tyske stat i overensstemmelse med Lissabon-traktaten afgiver suverænitet til EU. Professor Uffe Østergaard, Copenhagen Business School, udlægger dommen således:

»Det interessante er, at forfatningsdomstolen går imod holdningerne i Storbritannien og Danmark, hvor man vil bevare suverænitet. I Tyskland vil man præcisere magtoverdragelsen. Man vil forøge magten hos den europæiske domstol, så den ikke forsvinder ind i et tomrum, hvilket lande som Danmark og Storbritannien vil være mere interesseret i, fordi de ikke kan lide at præcisere den europæiske domstols magt. Men Tyskland er af forfatningsmæssige og traditionelle grunde mere indstillet herpå.«

Selv om forfatningsdomstolen gør gældende, at Lissabon-traktaten ikke strider mod den tyske grundlov, må unionsbegejstrede tyskere dog holde vejret endnu.

Før en endegyldig ratifikation forlanger domstolen, at Forbundsdagen indfører en række ændringer i en følgelov, der skal ledsage implementeringen af Lissabon-traktaten.

Kendelsen overlader med andre ord opgaven til den tyske regeringskoalition, der består af SPD og søsterpartier CSU/CSU, at sammenstrikke en følgeklausul til traktaten, der skal beskytte forbundsdagens og forbundsrådets medbestemmelsesret.

Dermed lægger kendelsen også et vist tidspres på regeringen, som har forpligtet sig på at implementere traktaten inden udløbet af 2010.

De tyske regeringspartier har allerede nu indkaldt til ekstraordinær samling i løbet af august og september.

Broget skare af skeptikere

Med forfatningsdomstolens afgørelse sættes også et foreløbigt punktum for en ophedet tysk debat om suverænitetsafgivelse.

En broget skare af skeptikere har indgivet klager til forfatningsdomstolen, der er forpligtet til at lade alle borgere høre. Skeptikerne har frygtet, at en ratificeret traktat vil være ensbetydende med national suverænitetsafgivelse.

De toneangivende kritiske røster, der findes på tværs af det politiske spektrum, forbundsdagsmedlemmet Peter Gauweiler fra regeringspartiet CDU og oppositionspartiet Die Linke, der præges af en generel EU-skeptisk linje, har slået på, at Lissabon-traktaten på visse punkter er forfatningsstridig.

En konservativ gruppe af økonomer og politologer, der blandt andet tæller Franz Ludwig Schenk Graf von Stauffenberg, tidligere EP-medlem for det kristeligt-konservative CSU, har anklaget Forbundsdagen for uigenkaldeligt at overdrage magt til Bruxelles.

Gruppens sagfører, den berlinske juraprofessor Markus Kerber, har under processen kaldt EU for et »navnløst regime af selvrefererende eliter«.

Domstolens rolle

Forfatningsdomstolen indtager en særlig plads i det tyske politiske system.

Domstolen har historisk tjent til at beskytte individets borgerlige rettigheder, og enhver tysk borger kan bringe sin sag for retten, hvis han eller hun føler, at øvrigheden krænker vedkommendes rettigheder.

Uffe Østergaard mener på den baggrund, at den aktuelle dom er i tråd med domstolens traditionelle rolle:

»Den tyske forfatningsdomstol er efter dansk målestok aktivistisk, fordi den overvåger, om regeringens aktiviteter er i overensstemmelse med forfatningen. Dommen fra i går er ikke i sig selv aktivistisk, fordi det ligger i domstolens klart formulerede rolle. Hvis suverænitet skal overdrages, skal man sørge for, at der opstår et legalt system, hvor nogle andre instanser kan spille den rolle, som forfatningsdomstolen spiller i Tyskland.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her