Læsetid: 3 min.

Foruroligende tøvejr i Arktis

Til gengæld er der kuldegrader på klimamødet i Bonn, hvor i-landene svigter
Afsmeltning fra indlandsisen kan være ansvarlig for op til 25 pct. af den havstigning, der er registreret de seneste 13 år.

Afsmeltning fra indlandsisen kan være ansvarlig for op til 25 pct. af den havstigning, der er registreret de seneste 13 år.

12. juni 2009

Netop nu skrumper havisen omkring Nordpolen til det hidtil mindste areal for denne tid på året. Samtidig offentliggør dansk-amerikanske klimaforskere data, der dokumenterer hurtigere afsmeltning af Grønlands indlandsis end forventet og tiltagende havstigning på grund af afsmeltningen.

De to meldinger fra Arktis er dårligt nyt på sidstedagen af de igangværende klimaforhandlinger i Bonn, hvor 182 lande søger at nærme sig den globale klima-aftale, der efter planen skal vedtages i København til december.

Den arktiske havis' tilstand og udbredelse registreres løbende af det amerikanske National Snow and Ice Data Center (NSIDC). De dagsaktuelle satellitdata viser, at isen netop nu skrumper med betydelig hast.

"Efter en langsom start på afsmeltningssæsonen, skrumpede isens udbredelse hastigti maj," oplyser NSIDC.

Det hidtidige rekordår for afsmeltning var 2007, hvor sommerisens udbredelse kun var halvdelen af isens areal i 1950. For første gang var isfri sejlads mulig både øst og vest om Nordpolen i sommeren 2007.

Forskerne frygter en ny rekordafsmeltning denne sommer, fordi det arktiske område nu er domineret af tynd, etårig is, der ikke er så modstandsdygtig over for temperaturstigninger, vejr og vind som den tykke, flerårige is, der tidligere har domineret. Den flerårige is udgjorde i vinter kun 10 pct. af det tilfrosne areal mod normalt 30-40 pct.

"Den tynde is gør det sandsynligt, at isens minimumsudbredelse igen vil blive mindre end normalt, men hvor meget mindre afhænger af de atmosfæriske forhold sommeren igennem," påpeger NSIDC.

De allerseneste satellit-data fra begyndelsen af juni viser imidlertid, at isens areal allerede i dag er skrumpet til under arealet på samme tidspunkt i 2007 - et varsel om, at en ny rekordafsmeltning kan være på vej.

Forskere fra det tyske Alfred Wegener Institut præsenterede onsdag en prognose, som angiver en sandsynlighed på 28 pct. for, at hav-isen i sommer smelter endnu mere end i 2007.

FN's Klimapanel har tidligere forudsagt, at Nordpolen kan være helt isfri om sommeren i år 2100 - de seneste forskermeldinger er, at det i værste fald kan ske allerede om ca. fem år.

Grønlands smertetærskel

Parallelt med oplysningerne om havisen har den danske klimaforsker Sebastian H. Mernild, der arbejder på University of Alaska i Fairbanks, sammen med kolleger fra USA, Storbritannien og Danmark, præsenteret nye analyser af indlandsisens afsmeltning på Grønland. Smeltning af indlandsis bidrager - i modsætning til smeltning af havis - til stigningen i verdenshavene, fordi det er smeltet ferskvand, der løber fra land og ud i havet.

Forskningsresultaterne, netop offentliggjort i tidsskriftet Hydrological Processes, viser, at afsmeltning fra indlandsisen kan være ansvarlig for så meget som 25 pct. af den havstigning, der er registreret de seneste 13 år.

Det er opsigtsvækkende, fordi havstigningen hidtil primært har været tilskrevet selve det forhold, at vandet udvider sig, når det bliver varmere. Bidraget fra den smeltende iskappe er blevet betragtet som noget, der mest hører fremtiden til.

Analyserne fra Sebastian Mernild og kolleger viser også, at verdenshavene nu stiger med over tre millimeter om året - mere end 50 pct. hurtigere end gennemsnittet for det 20. århundrede

"Den forøgede grønlandske afsmeltning og det stigende ferskvandsbidrag indikerer, at indlandsisen er på vej til at blive en væsentlig bidragyder til stigningen af det globale havniveau," siger Mernild til Information.

Forskernes data fortæller, at indlandsisen siden 1995 hvert år har mistet i gennemsnit 265 kubikkilometer is, som altså er endt i havene.

"Noget tyder på, at vi er tæt ved indlandsisens tipping point, hvor afsmeltningen bliver selvforstærkende. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken om, hvorvidt vi faktisk har passeret det, men det er sikkert, at vi snart må være der," siger Sebastian Mernild.

Frustration i Bonn

På klimamødet i Bonn blev forskningsresultaterne overskygget af frustrationen over manglende forhandlingsfremskridt. Det er i-landenes begrænsede vilje til at påtage sig tilstrækkeligt ambitiøse CO2-reduktionsmål, der skuffer både u-lande, ngo'er og FN's klimasekretariat.

Foreløbig andrager løfterne fra en række i-lande en samlet CO2-reduktion på 8-15 pct. i 2020 - langt fra klimaforskernes bud på 25-40 pct. reduktion og fra kravet fra Kina, Indien og andre u-lande om mindst 40 pct. reduktion i de rige lande.

"Det er dybt skuffende, at de fleste i-lande sandsynligvis vil være ude af stand til at leve op til deres reduktionsforpligtelser for 2012, som angivet i Kyoto-protokollen," sagde Indiens udenrigsminister Shyam Saran i går i Bonn.

"Og det er endnu mere bekymrende, at der stort set ikke er gjort nogen fremskridt i retning af at nå vore forhandlingers centrale mål: At annoncere målene for den næste aftaleperiode. Nogle af de mål, der er blevet annonceret af individuelle lande, er meget langt fra det, der er nødvendigt," tilføjede ministeren.

Bonn-forhandlingerne slutter i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"Det er dybt skuffende, at de fleste i-lande sandsynligvis vil være ude af stand til at leve op til deres reduktionsforpligtelser for 2012, som angivet i Kyoto-protokollen".

Netop. For ikke alene er dette ødelæggende for vores planet, men det er også ødelæggende for den (tilbageværende) tillid til, at man måtte overholde enhver fremtidig protokol. Det er netop derfor, at jeg ikke længere forventer mig det store - for ikke ligefrem at sige ingenting - af klimatopmødet i København til december. Toget synes kørt for vores ynkelige race.

Eller rettere: Toget synes kørt for de fattige, for de magtesløse, etc. Heri er der såmænd intet historisk nyt, men nu man er i gang med denne forbrydelse mod menneskeheden (og planeten og vore medskabninger) kunne man så ikke samtidig bare smide Menneskerettighedserklæringen i kaminen, da man tilsyneladende ikke mener en disse med den, så snart den er i konflikt med det moderne menneskes 'ret' til ubegrænset og uhæmmet at forbruge sine omgivelser? For så kunne man da i det mindste kalde en spade for en spade.

John Fredsted

For så ville vi måske kunne erkende vores såkaldte civilisations afstumpethed. Som Sigmund Jensen så passende skriver i hans roman "Hvide dværge. Sorte Huller" fra 2003:

"Er det ikke det vi har bedrevet siden tidernes morgen? Det vi kalder civilisation, er ikke andet end et velorganiseret barbari. Er det ikke det vi allesammen bærer på som en dyb hemmelighed i hjernekisten. Når det kommer til stykket, er ingen af os andet end forklædte neandertalere, huleboere i gallauniform, barbarer i smoking".